Discount i Nuuk

Arctic Import åbner discountbutik i Nuuk

Erhvervskundedirektør Jesper Hansen fra Grønlandsbanken
sendte os fredag dette foto af parkeringspladsen foran Nuuks
første discountbutik med kommentaren: "Udsigten fra mit
kontor her til morgen. Det slæbes toiletpapir m.m. i
rå mængder fra Arctic Imports nye butik."

Forbrugerne i Nuuk kan se frem til lavere priser.

Nu kommer discount-bølgen til Nuuk. I dag åbner Nuuks første deciderede discountbutik.

Det er Arctic Import, der står bag butikken Super1 Ammaa Discount, der ligger i den tidligere bowlinghal i Nuuk Centrum.

Forbrugerne i Nuuk kan se frem til lavere priser på et stort sortiment af dagligvarer, som betyder, at man får mere for pengene end man er vant til.

- Når vi siger mere og billigere til kunderne, så mener vi det, siger direktør Allan Frost fra Arctic Import A/S, der står bag Super1 kæden i Grønland.

Allan Frost glæder sig over den ny butik i Nuuks centrum.

- Vort sortiment er større og vort mål er at gøre hverdagen nem for kunderne ved at have alt det på hylderne, som man har brug for. Samtidig er priserne lavere, og man finder kun de bedste varer i butikken uanset, om det skal være billigt, økologisk, sundt, eller man går efter lækre specialiteter. Det skal være nemt at handle ét sted og man skal spare penge.

Den nye Super1 Aamma Discount butik bliver drevet efter de samme principper, som på få år har gjort Rema 1000 til Nordens hurtigst voksende dagligvarekæde. Det betyder blandt andet, at pladsen i butikken udnyttes væsentlig bedre end normalt i Grønland. Det er et tæt samarbejde mellem Arctic Import og Rema 1000 kæden gennem Reitan Distribution, der resulterer i den nye butik og dette afspejles i sortiment, indretning og design af butikken.

 - Det er rigtigt, at Rema 1000 kommer til at levere sortimentet til Arctic Imports nye butik i Nuuk. Der er ikke tale om et franchise, men om et samarbejde, hvor vi leverer varerne til butikken, siger Mads Nysted, direktør for Reitan Distribution.

Ekspert i detailhandel Bruno Christensen har i mange år fulgt udviklingen inden for dagligvarebutikker, og han mener, at discount konceptets indtog er til gavn for forbrugerne.

- Erfaringerne fra andre lande viser, at discountbutikkerne har skærpet konkurrencen på dagligvaremarkedet. Konkurrence er altid til forbrugerens fordel, for det giver generelt lavere priser, så forbrugerne i Nuuk er de helt store vindere, når Super1 Aamma Discount åbner i Nuuk, siger Bruno Christensen.

- Discountbutikkerne er kommet for at blive, og i det danske bybillede udgør de allerede 60 procent af den samlede butiksmasse.

- Super1 Aamma Discount kommer til at introducere nye koncepter til kunderne. Ud over Mere til dig, så bliver der sat fokus på at bekæmpe madsspild. Det gøres ved ikke at have flerstykstilbud, hvor man som forbruger kommer til at købe lidt mere end man havde brug for og ender med at smide for meget væk. Samtidig bliver der nedsatte priser på varer, som er tæt på udløbsdato. Begge dele er tiltag, som giver forbrugeren mere for pengene og belaster miljøet mindre. Det er nyt og det er anderledes, men vigtigst af alt så får du mere, siger Allan Frost.

EU-Kommissionen vedtager Arktis-politik

Fokus på miljø, bæredygtighed og internationalt samarbejde  

EU engagerer sig i Arktis.

Onsdag vedtog EU-kommisionen sit oplæg til EU's arktiske politik - eller som det mere præcist hedder i EU-terminologien "Joint Communication to the European Parliament and the Council: An integrated European Union policy for the Arctic".

EU's arktiske politik skal fokusere på 1)klimaforandringer og beskyttelse af det arktiske miljø, 2) sikre en bæredygtig udvikling i Arktis og 3) støtte internationalt samarbejde om arktiske emner.

I en kommentar til udspillet fra EU siger udenrigsminister Kristian Jensen:

- Det er fremragende, at Kommissionen har vedtaget en sammenhængende politik for Arktis. Danmark har længe arbejdet for, at EU engagerer sig mere i Arktis, og jeg noterer med tilfredshed, at Kommissionen har valgt at tage mange af Kongeriget Danmarks mærkesager med. Det gælder for eksempel indenfor bæredygtig udvikling, økonomisk udvikling, samt forskning i det arktiske miljø og klima. Politikken fokuserer også på en anden dansk mærkesag, nemlig telekommunikation og satellitter, som er afgørende for sikker søfart, luftfart, forskning og bedre internet i små arktiske kystsamfund.

EU's arktiske politik har været længe undervejs. Organisationen har i en årrække søgt indflydelse i det arktiske område - ikke mindst i lyset af regionens store ressource-reserver. EU har blandt andet gennem fiskeripolitikken længe støttet grønlandske uddannelsesinitiativer. Allerede i 2011 kandiderede EU til en observatørstatus i Arktisk Råd. EU har endnu ikke opnået observatørstatus på grund af blandt andet EU's forbud mod sælprodukter og senere har Krim-krisen også spillet ind.

EU's arktiske politik kan læses her.

Nye konferencemuligheder i Sydgrønland

Hotel Qaqortoq udvider til det dobbelte 

Hotel Qaqortoq har en imponerende beliggenhed med
udsigt over havnen. Nu fordobler hotellet
 værelseskapaciteten.

Troen på fremtiden er stor i Qaqortoq i øjeblikket. Forventningerne til en kommende lufthavn i den sydgrønlandske hovedby giver optimisme.

I øjeblikket ligner Hotel Qaqortoq en byggeplads. Hoteldirektør Jim Riis har nemlig valgt at fordoble værelseskapaciteten med 20 nye værelser i tillæg til de 21 værelser, hotellet hidtil har rådet over. Desuden bygger hotellet to nye kursuslokaler med topmoderne inventar til i alt en million kroner.

Jim Riis ser frem til den nye hotelklassifikation i næste måned. Hotellet er i forvejen klassificeret som firestjernet og direktøren forventer efter om- og tilbygningen, at den særlige klassifikation for konferencefaciliteter også vil indbringe fire stjerner.

Udvidelsen kommer efter en årrække, hvor hotellet har konsolideret sin position i det sydgrønlandske.

Hoteldirektør Jim Riis har store forventninger
 til fremtiden. Han ser også store muligheder
 i ABN-samarbejdet.

- Køkken og lagerfaciliteter er blevet tilpasset de seneste år, og vi har også installeret eget vaskeri, hvilket er en stor fordel, fortæller hoteldirektør Jim Riis.

Årligt bespiser hotellets to restauranter 37.000 gæster – det er turister, kursister og rigtig mange af byens egne 3.000 indbyggere. Jim Riis forventer, at tallet stiger til 45.000.

Hotel Qaqortoq har været medlem af ABN i en længere årrække, helt fra den tidligere ejers tid, og Jim Riis betragter medlemsskabet som en stor fordel.

 - Uagtet at det er svært for os i de små byer at deltage i alle de fyraftens møder der bliver inviteret til, anser jeg stadig mulighederne i samarbejdet som rimeligt store. Jeg har selv deltaget i et råstofseminar i Aalborg arrangeret af ABN. Det var meget informativt. Potentialet i et tættere samarbejde mellem grønlandske og nordjyske virksomheder har et potentiale, som jeg stadig støtter helhjertet, siger Jim Riis. Han har i øvrigt et tæt samarbejde med et andet af netværkets medlemmer, Arctic Import, som er fast leverandør til Hotel Qaqortoq.

Se Hotel Qaqortoqs hjemmeside.

En iværksætters udfordringer

Iværksætteri i Grønland

Maik Carreto kunne have solgt 3.000 liter is om
 dagen - hvis han havde haft kapacitet til det.

Vinderen af Sermersooq Business Council og Greenland Business store konkurrence sidste år om det bedste eksportprojekt, Maik Carreto - idemanden bag Greenland Ice - har en af hovedrollerne i en ny videofilm, som Jørgen Chemnitz har produceret for erhvervsrådet i den grønlandske hovedstad.

Filmen hedder "Nye tider - nye job", og understreger, at iværksætteriet er en vigtig faktor, når fremtidens grønlandske erhvervsliv skal udvikles.

I videoen kan man høre om Maik Carretos reaktion, da han blev tilbudt at sælge 3.000 liter is om dagen til Danmark.

Videoen byder også på et spændende møde med andre iværksættere fra Nuuk - og det hele er kædet sammen af Sermersooq Business Councils direktør Ulla Lynge, der fortæller om livet som iværksætter og ikke mindst de mange tilbud, som erhvervsrådet har til iværksætterne.

Videoen henvender sig først og fremmest til kommende iværksættere, men den er også nyttig for iværksætternes mange samhandelspartnere - både i Danmark og i Grønland.

Rigsfællesskabets fremtid

Møde i Bryggens erhvervsklub

Martin Breum fortæller om TV-serien om
 Rigsfællesskabets historie.

Rigsfællesskabets fremtid bliver sat til debat, når Den Nordatlantiske Brygges Erhvervsklub kalder til møde den 28. april.

Mødet er blevet til som en slags forlængelse af DR's nylige dokumentarserie om Rigsfællesskabets historie. Udsendelserne var tilrettelagt af Jakob Gottshcau og ABN-medlemmet Martin Breum, som også er aftenens hovedperson. Breum fortæller om TV-seriens tilblivelse og viser udvalgte klip.

Efterfølgende er der debat om Rigsfællesskabets fremtid. Debatten bliver indledt af et panel bestående af de fire nordatlantiske medlemmer af Folketinget, Dansk Folkepartis Søren Espersen samt formanden for for Foreningen Rigsfællesskabet Nauja Lynge.

Medlemmer af Arctic Business Network deltager gratis i Den Nordatlantiske Erhvervsklubs arrangementer.

Læs mere om arrangementet i Den Nordatlantiske Brygge.

Gang i anorthosit-mine i 2016

Grønland har meget at byde på

Flemming Knudsen, Hudson Greenland: Vi kommer
i gang med anorthositten i år.

- Hudson Greenland har netop underskrevet et mandate letter og er i slutforhandlinger med Den Europæiske Investeringsbank om at låne 50 % svarende til 14 millioner euro, hvilket er halvdelen af den samlede projektsum på cirka 27 millioner euro. Det fortalte Flemming Knudsen, formand for Hudson Greenland og desuden formand for Arctic Business Networks råstofgruppe.

- På den baggrund forventer vi at komme i gang med anorthosit-udvindingen ved Kangerlussuaq allerede i løbet af i år, tilføjede Knudsen.

Ordene faldt, da ABN onsdag eftermiddag holdt netværksmøde i Aalborg.

I lighed med et tilsvarende møde tidligere på måneden i Nuuk gennemgik Thomas Tyt Mogensen erfaringerne fra dette års PDAC, der er verdens største råstofkonference og -messe.

Thomas Tyt Mogensen mener, at
Grønland har meget at byde på.

Efter tilbagegang sidste år i forbindelse med indførelsen af royalty er Grønland tilbage på sporet i Fraser Institutes årlige hitliste over gode lande for råstofudvinding og -efterforskning. Formanden for ABN's råstofgruppe, Flemming Knudsen, mener i  øvrigt, at undersøgelsen ikke er særlig repræsentativ - og advarede derfor mod at lægge for meget i rapporten.

Thomas Tyt Mogensen var enig i kritikken og gennemgik en ny benchmark-analyse, som ARCM har gennemført.

- Grønland ligger fint på stort set alle parametre, sagde Mogensen.

Rasmus Munk Kolind: Den grønlandske mineindustri
kan få glæde af Aalborg Havns nye jernbanefornindelse.

Efter gennemgangen var der en grundig debat om rapporterne. Debatten viser, at der er bred enighed om, at Grønland har meget at byde på - og at man skal finde succeshistorierne frem til næste års PDAC.

Mødet bød også på et indlæg fra Rasmus Munk Kolind, der fortalte om Aalborg Havns nye jernbaneforbindelse, som giver nye muligheder for den grønlandske råstofsektor i tillæg til havnens direkte forbindelser til Rotterdam og Hamborg.

Ny repræsentationschef

Repræsentationschef med gode erfaringer fra erhvervssamarbejde

Den ny repræsentationschef i København
kommer fra en tilsvarende stilling i Bruxelles.

Cand.jur. Lida Skifte Lennert er netop tiltrådt som Grønlands repræsentationschef i København.

Arctic Business Networks Ellen Arnskjold holdt mandag møde med den nye repræsentationschef for at drøfte det transatlantiske erhvervssamarbejde.

Blandt andet drøftedes det vigtige arbejde med at støtte grønlandske virksomheder, som gerne vil ud på eksportmarkedet. Det er et arbejde, som ABN har stillet sig til rådighed for allerede med sparring og støtte, og det er planen at arbejde videre på denne måde i en mentorordning.

Lida Skifte Lennert kommer fra en stilling som Grønlands repræsentationschef i Bruxelles og har gode erfaringer med især samarbejdet med fiskeindustrien i den forbindelse.

- Lida Skifte Lennarts mangeårige erfaring fra Bruxelles vil helt sikkert gavne relationsopbygningen ind og ud af Grønland endnu mere. Det bliver spændende, og det var dejligt at mærke Lidas brændende interesse for grønlandsk/arktiske aktører, siger Ellen Arnskjold, der også arbejder på at få Lida Skifte Lennert til at deltage i et af ABN's kommende arrangementer.

Optimisme i Sydgrønland

Lufthavn får stor betydning

Stor aktivitet i Qaqortoq.

Erhvervslivet i Sydgrønland bobler af optimisme, fortæller ABN's netværktsleder Ellen Ernskjold, der netop har besøgt Qaqortoq og har holdt møde med netværkets medlemmer i området.

Det er især forventningerne om en ny lufthavn, der sætter gang i optimismen. Hotel Qaqortog er i gang med en udvidelse, der skal fordoble værelseskapaciteten og også de private boligudlejere melder om stor aktivitet.

Det sydgrønlandske ABN-møde kommer i slipstrømmen på en stribe erhvervstiltag, der skal styrke udviklingen og kompetenceopbygningen inden for især råstoferhvervene og fødevare- og turismesektoren. Sydgrønland er kendt som Grønlands spisekammer. Området har netop haft besøg af Greenland Business and Venture, der fortalte om finansieringsmuligheder og også Visit Greenland har planer om at besøge Sydgrønland som led i organisationens brandingstrategi.

- Der er stor interesse for ABN i Sydgrønland, fortæller Ellen Arnskjold.

- Derfor vil vi i fremtiden prøve styrke mulighederne for at deltage digitalt via skype og streaming i netværksmøderne. Det er jo ikke helt nemt at komme til og fra Sydgrønland, siger netværkslederen, der i øvrigt måtte sidde vejrfast i et døgns tid i Qaqortoq på sin hjemtur.

Vigtig platform

Arktisk Råd ikke til at komme uden om

Af Jesper Hansen

Kongerigets arktisk ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen
 på Aalborg Universitet. 

- Arktisk Råd er helt uden diskussion det vigtigste politiske forum, når Kongeriget Danmarks arktiske strategi skal føres ud i livet. Det fortalte Kongerigets arktiske ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen, da han torsdag holdt gæsteforelæsning på Aalborg Universitet i forbindelse med Arktisk Råds 20 års fødselsdag.

Arktisk Råd blev dannet i 1996 i Iqaluit, som er hovedstaden i det delvist selvstyrende canadiske territorium Nunavut. Rådet består af de otte arktiske stater Canada, Kongeriget Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA samt permanente repræsentanter for de oprindelige folk i Arktis fra seks forskellige organisationer, blandt andet ICC (Inuit) og samerne.

Forelæsningen på Aalborg Universitet var arrangeret
af Circla. Her ses Erik Vilstrup Lorenzen med en
række af Circla-medarbejdere og studerende. Til højre
Jesper Stig Andersen, der er Udenrigsministeriets
 specialkonsulent i arktiske spørgsmål.

Helt enestående i international sammenhæng er det, at repræsentanter for de oprindelige folk indgår i rådet med samme taletid som de otte stater. Da alle beslutninger i Arktisk Råd skal træffes i enighed, giver det de oprindelige folk en helt særlig mulighed for at påvirke det politiske billede i Arktis.

Et andet særkende ved Arktisk Råd er, at nationer uden for det arktiske område og organisationer kan opnå observatørstatus – og det er en mulighed, som flere og flere er interesserede i. I øjeblikket har 12 lande observatørstatus. Det er Frankrig, Tyskland, Holland, Polen, Spanien, Storbritannien, Kina, Italien, Japan, Sydkorea, Singapore og Indien. Blandt observatør-organisationerne kan nævnes Røde Kors, Nordisk Ministerråd og WWF.

Interessen for Arktis er stor på den internationale scene i øjeblikket – og derfor er der også kø for at opnå den eftertragtede observatørstatus. Der er i øjeblikket 16 nye ansøgere om observatør-status - og der kommer sikkert flere til, inden rådet holder sit næste ministermøde – Arktisk Råds øverste organ – til næste forår i Fairbanks, Alaska.

Blandt ansøgerne er der lande som Grækenland, Tyrkiet, Mongoliet og Schweits. Af organisationer kan nævnes miljøgrupperne Oceana og Greenpeace, og der er også ansøgninger fra Association of Oil and Gas Producers og National Geographic Society samt ikke mindst EU, der i en årrække har bejlet til til observatør-statussen.

Spørgsmålet om observatørerne er i øjeblikket et af de vigtigste debatemner i Arktisk Råd. De mange observatører bekymrer blandt andet repræsentanterne for de oprindelige folk, som frygter at miste indflydelse. Det er desuden et praktisk problem, fordi det altid har været tradition i rådet, at de fleste møder holdes ude omkring i de ofte meget små arktiske samfund – og det er simpelthen en udfordring mange steder at finde mødelokaler til op imod 1.000 mødedeltagere.

Arbejdet i Arktisk Råd foregår til dagligt i seks arbejdsgrupper samt nogle tidsbegrænsede såkaldte task forces, der består af videnskabsfolk og embedsmænd. Her laves en lang række rapporter, der danner baggrunden for rådets arbejde.

Et par gange om året mødes man på ambassadør-niveau til de såkaldte SAO-møder. SAO står for Senior Arctic Official, og Kongerigets SAO er i øjeblikket den arktiske ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen.

Han er ikke alene, men flankeret af repræsentanter for Grønland og Færøerne. For nogle år siden var det anledning til en mindre konflikt, da Grønland i en periode valgte at boykotte arbejdet i Arktisk Råd, fordi man ved ministermødet ikke var garanteret en plads ved bordet, men der er i rådet stor forståelse for den særlige konstruktion, som Kongeriget Danmark udgør med tre relativt selvstændige rigsdele, fortæller Erik Vilstrup Lorenzen. Den grønlandske boykot varede da også kun få måneder, og grønlænderne er i dag aktive på mange fronter i Arktisk Råd.

Som nævnt er Arktisk Råds højeste myndighed udenrigsministermødet, der finder sted hvert andet år. Det er her, de egentlige beslutninger træffes – og her er der sket en væsentlig udvikling, siden den spæde start for 20 år siden, siger Erik Vilstrup Lorenzen.

- Arktisk Råd har undergået en forvandling fra at være et meningsdannende forum til et egentlig politisk forum, der træffer bindende beslutninger.

Gennembruddet kom ved ministermødet i Nuuk i 2011, hvor de arktiske lande enedes om et samarbejde på SAR-området (Search and Rescue). I de vidtstrakte arktiske områder er et samarbejde om søredning og lignende nærliggende, da der kun er meget begrænset kapacitet – og trafikken i de arktiske farvande er stigende både i form af krydstogtsskibe og i form af råstofefterforskning.

I 2013 enedes landene om en tilsvarende samarbejdsaftale om olieforureningsbekæmpelse.

Formandsskabet i Arktisk Råd går på skift mellem medlemslandene hvert andet år i forbindelse med ministermøderne. I øjeblikket er USA formand – og formandsskabet skifter i 2017 til Finland. Kongeriget Danmark har senest haft formandsskabet i perioden 2009-2011.

Arktisk Råd drives i det daglige af et efter international målestok beskedent sekretariat med 11 medarbejdere. Det ligger i Tromsø i Nordnorge og holder til i lejede lokaler hos Norsk Polarinstitutt.

I den forbindelse vil jeg godt lige nævne, at sekretariatet blev grundlagt i 2007, og undertegnede var faktisk den første medarbejder i sekretariatet overhovedet. Jeg arbejdede i Arktisk Råd i perioden april 2007 til juni 2010 som seniorrådgiver. Jeg havde blandt andet rådets kommunikation som arbejdsområde, og det var en spændende pionertid, hvor alting – blandt andet en hjemmeside - skulle bygges op fra bunden. Da jeg forlod rådet og flyttede til Danmark, var sekretariatet vokset til fire medarbejdere.

Daværende udenrigsminister Per Stig Møller jokede dengang ved at fremhæve Arktisk Råd som et forbillede for andre internationale organisationer, der kunne lære af kun at have fire medarbejdere ansat.

Arbejdet i Arktisk Råd har altid været stærkt fokuseret på de særlige miljøforhold i Arktis – ikke mindst i lyset af klimaændringerne, men forrige år tog Arktisk Råd initiativ til dannelsen af et særligt Arktisk Økonomisk Råd, der skal arbejde med erhvervsspørgsmål.

Arktisk Råd er ikke det eneste internationale forum for arktisk politik. Danmark har sammen med USA, Rusland, Canada og Norge indgået den såkaldte Ilulissat-aftale, hvor landene er enige om, at spørgsmålet om grænsedragningerne i Polarhavet skal afgøres på fredelig vis og på et videnskabeligt grundlag, sådan som det er beskrevet i FN’s Havretskonvention. Man er også enig om, at den arktiske politik skal formes i Arktisk Råd.

- Der er derfor ikke noget som helst alarmerende i, at Danmark/Grønland og Rusland  har indgivet overlappende såkaldte submissioner (krav) på kontinentalsoklen i Polarhavet, siger Erik Vilstrup Lorenzen.

– Det viser jo blot, at Rusland følger spillereglerne.

- Arktisk Råd er også et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre med et fredeligt samarbejde i Arktis. På trods af Krim-krisen arbejder vi godt sammen med Rusland i netop Arktisk Råd – og det er mit helt klare indtryk, at det fredelige samarbejde også er i Ruslands interesse, selv om der i pressen ofte spekuleres i en mulig konflikt i Arktis.

Som nævnt træffes alle beslutninger i Arktisk Råd i enighed – og det har flere gange været kritiseret, fordi denne konsensus-politik gør rådet langsomt arbejdende. Det har også været kritiseret, at de skiftende formandsskaber gør det umuligt at lave en langsigtet arktisk politik, men den kritik afvises af Erik Vilstrup Lorenzen.

- Netop rådets arbejdsform gør, at der skabes langsigtede og holdbare løsninger. For mig at se er Arktisk Råd et af de internationale organer, der har haft den hurtigst voksende indflydelse – og Arktisk Råd er slet ikke til at komme uden om. Alle er enige om, at det er her, det sker, mener Erik Vilstrup Lorenzen.

Erik Vilstrup Lorenzens gæsteforelæsning på Aalborg Universitet var arrangeret af CIRCLA ( Centre for Innovation and Research in Culture and Learning in the Arctic), som sammen med det nystartede AAU Arctic er det nordjyske universitets to centre for arktisk forskning.

Artiklen blev bragt som kronik i Nordjyske Stiftstidende 17. april 2016.

Produktivitet og effektiviseringer

Effektivitetsforbedringer var på dagsordenen i Økonomisk Råd

Interessen for forbedringer i den offentlige
 sektors produktivitet er stor i Grønland.

Arctic Business Network var med, da Grønlands Økonomiske Råd sidste weeekend holdt et miniseminar om mulighederne for at styrke den grønlandske økonomi.

Overskriften var Produktivitet og Effektiviseringer og havde sit fokus på effektiviseringer i den grønlandske offentlige sektor og styrkelse af det grønlandske uddannelses- og kompetenceniveau.

Baggrunden for seminaret var det velkendte "Dødens Gab-Scenario", hvor den offentlige sektor i Grønland er stærkt presset af faldende indtægter og øgede udgifter på grund af forskydninger i befolkningssammensætningen. Formålet med seminaret var at skabe en bredere baggrund for det Økonomiske Råds arbejde. Rådet vil i en kommende rapport netop fokusere på produktivitet og effektiviseringer.

Arctic Business Network var repræsenteret af netværksleder Ellen Arnskjold, og hun fortæller, at det er vigtigt for netværket at følge den grønlandske debat.

- Vi repræsenterer en lang række virksomheder, der er en del af af det transatlantiske erhvervsmiljø. Den økonomiske dagsorden i Grønland er af altafgørende betydning for, at vi kan udvikle erhvervssamarbejdet.

Seminaret bød på en lang række indlæg, hvor blandt andet en repræsentant for det danske Finansministerium redegjorde for arbejdet med at modernisere den offentlige sektor.

- Det handler om, at det offentlige skal organisere sig på nye måder. For eksempel skal kommuner have mulighed for at købe bistand i stedet for at have alle kompetencer ansat, lød det blandt andet fra talerstolen.

En god del af seminaret kredsede omkring brugen af OPP, når offentlige projekter skal finansieres.

Seminaret blev ledet af direktør Ulla Lynge fra Sermersooq Business Council, der også er næstformand i Grønlands Økonomiske Råd.