Ny fokusgruppe

Fokusgruppe planlægger konference om arktisk byggeskik

Klimaet er hårdt ved det grønlandske byggeri. I disse
 år bliver store dele af Nuuks midtby fra tresserne
 kondemneret.

Der bliver bygget i Grønland - i perioder endda ganske meget. Landets entreprenører og håndværkere er dygtige og gør det godt. Alligevel går det ofte galt og ender med byggeri, der forældes alt for hurtigt og måske rammes af skimmelsvamp, fordi byggematerialerne ikke er de rigtige til det hårde, arktiske klima - eller fordi de skal håndteres på en helt anden måde end for eksempel i Danmark.

Derfor vil Arctic Business Network sætte den arktiske byggeskik under en kritisk, men konstruktiv lup på en konference i Aalborg den 4. februar 2016.

Netværksleder Ellen Arnskjold fortalte
 om ABN's konferenceplaner.

Det fortalte netværksleder Ellen Arnskjold,  da Arctic Business Network torsdag eftermiddag holdt medlemsmøde hos COWI i Aalborg.

Arbejdet med at forberede konferencen er i fuld gang. Ellen Arnskjold har netop været i Grønland, hvor Naalakkersuisoq for byggeri Knud Kristensen har vist stor interesse for konferencen og har lovet at deltage. Naalakkersuisot har bedre og billigere grønlandsk byggeri som en af sine mærkesager, meddelte Kristensen ved sin tiltræden sidste år.

- Konferencen skal sætte fokus på blandt andet byggematerialerne og det grønlandske bygningsreglement, og vi har allerede nu tilsagn fra Rockwool, Velux og Logstor, der vil fortælle om deres arbejde og produkter specielt udviklet til det arktiske klima, ligesom DTU og Statens Byggeforskningsinstitut vil stille op, fortalte Ellen Arnskjold.

Majbritt Raal er en af deltagerne i den nye fokusgruppe.

Arbejdet med at finpudse programmet går nu ind i den afgørende fase, og der blev nedsat en fokusgruppe bestående af Jan Bager, DC Supply, Svend Erik Pedersen, Rambøll, Poul Erik Nørnberg, Stark, Emil Skjervedal, Arctic Consensus og Majbritt Didrichsen Raal fra Greenland Consulting Service. Fokusgruppen skal sammensætte det endelige program for konferencen og analysere fremtidsperspektiverne, så konferencen måske i fremtiden kan blive et fast tilbagevendende element i ABN's medlemstilbud.

- Fokusgruppen mødes snarest. Hvis der flere medlemmer, som ønsker at være med i arbejdet, er de meget velkomne, understreger Ellen Arnskjold.

Erhvervsfolk til polarforskerkonference

Bæredygtighed og infrastruktur på dagsordenen

Bæredyghed i grønlansk politik og erhvervsliv
skal debatteres, når de danske polarforskere
mødes i Aalborg.

Programmet for Polarforskningskonferencen 2015 er netop offentliggjort.

Det bliver i høj grad folk fra det grønlandske erhvervsliv og ikke forskere, der er på talerstolen, når konferencen løber af stabelen 3. og 4. december i Aalborg.

Konferencen falder i tre dele, hvor det første tema er Grønlands plads i den globale økonomi. Her bliver oplægsholderne erhvervskundechef Jesper Hansen, Grønlandsbanken, direktør Brian Buus Pedersen fra Grønlands Erhverv og endelig SIK-formanden Jess G. Berthelsen.

De tre grønlandske repræsentanter vil blandt andet tale om infrastruktur og bæredygtighed i grønlandsk politik. Infrastrukturen er lidt af en klassiker i den grønlandske debat, så det er helt sikkert nogle velforberedte eksperter, der skal debattere under ledelse af Martin Breum.

I øvrigt får medlemmerne af Arctic Business Network lejlighed til at møde GE-direktør Buus Pedersen på et medlemsmøde dagen før konferencen. Her er overskriften "Grønlands Erhvervsliv på tærsklen til 2016".

ABN spiller også en rolle i Polarforskningskonferencens anden del, hvor et panel bestående af netværksleder Ellen Arnskjold, Maliina Abelsen fra AWG 2016 samt Kuupik Kleist fra Tannbreeze skal debattere de grønlandske udviklingsperspektiver. De to sidste er i øvrigt tidligere naalakkersuisut og Kuupik Kleist repræsenterer på konferencen også ICC.

På konferencens andendag bliver talerstolen blandt andet givet til formanden for Grønlands Erhverv Henrik Leth, der skal debattere forskningsbaseret innovation med repræsentanter fra den akademiske verden.

Afslutningsoplægget er lagt i hænderne på professor Minik Rosing, der er kendt i den offentlige debat blandt andet fra rapporten "Til gavn for Grønland".

- Polarforskningskonferencen  afvikles for første gang over to dage og giver derfor mulighed for et nyt og spændende format. Temaet Bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland defineres bredt, som inkluderende økonomiske, kulturelle, politiske og sociale aspekter, foruden de miljømæssige. Temaet er højaktuelt og vigtigt og lægger op til bidrag fra og samarbejde på tværs af alle discipliner indenfor Arktiskforskningen. Således håber vi på stor tilslutning fra forskere indenfor natur-, sundheds-, samfunds- og humanvidenskaberne, og vi vil forsøge at skabe rammerne for ægte tværfaglig udveksling og inspiration, skriver lektor Robert C. Thomsen, der er konferencekoordinator på Aalborg Universitets hjemmeside.

Læs programmet for Polarforskningskonferencen 2015.

Vagtskifte i Arktisk Kommando

Uvist hvem der bliver ny chef

Generalmajor Stig Østergaard Nielsen.

Arktisk Kommando i Nuuk skal have ny chef, meddeler kommandoen på Facebook.

Ved udgangen af oktober gik generalmajor Stig Østergaard Nielsen på pension efter at have været chef for Arktisk Kommando, siden kommandoen blev oprettet i 2012.

Forsvarschef Peter Bartram har indsat kommandør Christian Nørgaard som fungerende chef for Arktisk Kommando i perioden fra 1. november og til og med 31. december 2015. Det er endnu uvist, hvem der herefter vil være chef for Arktisk Kommando.

Kommandør Christian Nørgaard har siden 2013 været ansat som Hendes Majestæt Dronningens Jagtkaptajn og som chef for Kongeskibet. Jobbet som fungerende chef for Arktisk Kommando vil kommandøren varetage ved siden af arbejdet for Hendes Majestæt Dronningen.

 Deltagerne i Arctic Business Networks business-ekspedition i Grønland i 2014 havde blandt andet dengang lejlighed til at møde Stig Østergaard Nielsen, der fortalte forretningsfolkene om den nye kommandos arbejde og ikke mindst om de storpolitiske forhold i farvandene rundt om Grønland.

På trods af pensioneringen bliver det ikke til et helt farvel til Forsvaret for generalmajor Stig Østergaard Nielsen. Han er nemlig fra 1. november 2015 blevet udpeget som formand for Forsvarets Flyvehavarikommissionen.

SAR-samarbejdet udbygget

Historisk aftale

De otte arktiske stater udbygger kystvagt-samarbejdet
 og gør dermed Arktis til et mere sikkert område.
 Foto: U.S. Coast Guard

Fredag underskrev de otte arktiske stater aftalen om Arctic Coast Guard Forum, der er en overbygning på den Search and Rescue-aftale, som blev indgået i Nuuk i 2011 af Arktisk Råds udenrigsministre.

 Aftalen dengang var den første bindende aftale mellem de arktiske stater og blev betegnet som historisk. Det er derfor ikke mindre historisk, at de otte stater nu indgår et ganske formaliseret samarbejde om sikkerhed og søredning i de øde og enorme arktiske territorier.

 Aftalen er derfor imødeset med stor interesse. Danmark går fuldt ind i samarbejdet og Danmarks arktiske ambassadør, Erik V. Lorenzen, glæder sig over samarbejdet i den grønlandske avis Sermitsiaq.

 - Det nye er blandt andet, at parterne skal mødes hvert halve år og koordinere, forklarer Lorenzen til Sermitsiaq.

 Der har været stor interesse for aftalen i lyset af den ellers relativt spændte situation mellem Rusland og de øvrige arktiske stater.

Amerikanerne er stolte af U.S. Coast Guard-isbryderen
Healy, der sidste år sejlede  til Nordpolen uden
 ledsagelse. Foto: U.S. Coast Guard

Tænketanken The Arctic Institute i Alaska har udgivet en analyse af mulighederne. Heri hedder det, at de største udfordringer for det nye samarbejde ligger i den geografiske størrelse. Områderne er så store, at samarbejde kun er relevant i en begrænset del af Arktis. En anden udfordring er, at landenes kystvagter er organiseret på forskellige måde - og ofte udover søredning også har ansvaret for suverænitetshævdelse. Det ligger i sagens natur, at de to formål kan stride mod hinanden.

The Arctic Institute peger imidlertid på, at der faktisk allerede er gode traditioner for samarbejde i området. Da en sydkoreansk trawler sank i Beringshavet i november 2014, bad russerne om amerikansk assistance. Adskillige amerikanske kystvagt-enheder deltog i eftersøgningen under russisk ledelse, så samarbejdet kan lade sig gøre.

Sådan ser den historiske aftale ud. Foto: U.S. Coast Guard

I øvrigt påpeger The Arctic Institute, at samarbejde om SAR ikke vil have mening uden russisk deltagelse netop på grund af Ruslands store grænseflader mod flere af de øvrige arktiske stater.

 I Sermitsiaq udtrykker Erik V. Lorenzen forventninger om, at SAR-samarbejdet kan bløde forholdet mellem Rusland og de øvrige arktiske stater op:

 - Vi bliver tit spurgt, om hvad med russernes rolle. Om man overhovedet kan samarbejde med dem. Men denne aftale er en fælles erkendelse af, at samarbejde er vigtigt, og at vi nu faktisk går videre, siger ambassadøren.

 Formandsskabet i Arctic Coast Guard Forum følger formandsskabet i Arktisk Råd og skifter altså hvert andet år. I øjeblikket er USA formand frem til 2017, hvor formandsskabet overgår til Finland. Aftalen om Arctic Coast Guard Forum blev indgået 30. oktober 2015 på U.S. Coast Guard Academy’s for Arctic Study and Policy i Connecticut. Næste møde i forummet foregår i foråret 2016.

Arktis for folket

Folkeuniversitetet i Aarhus holder Arktis-aften

Inuit Feet spiller til forelæsning på
 Folkeuniversitetet i Aarhus.

Stakladen på Ringgaden er rammen, når Folkeuniversitetet i Aarhus stiller skarpt på Arktis i forbindelse med årets Matchpoint-konference på Aarhus Universitet.

Konferencen har sikkerheden i Arktis som tema, og når nu en lang række forskere, politikere og iagttagere alligevel er forsamlet i Smilets By, spiller Folkeuniversitet med og indbyder til en aften, hvor der bliver både musik og forelæsninger. Det sker den 12. november om aftenen.

Musikken står Inuit Feet for - og forelæsningerne byder blandt andet på Martin Paldam og Thorkild Kjærgaard, der begge har taget aktiv del i den offentlige debat om Grønland.

Efter fire oplæg styrer videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen debatten, hvor tilhørerne i Stakladen også er velkommen med egne spørgsmål.

Mere om programmet og tilmelding på Folkeuniversitetets hjemmeside.

Islandsk energi til Storbritannien

Verdens længste søkabel

Island gemmer på store uudnyttede muligheder
 for at producere miljøvenlig vandkraft. Det kan nu
komme Storbritannien til gode. Billedet stammer
fra det grønlandske vandkraftværk i Buksefjorden
ved Nuuk.

I følge den islandske hjemmeside grapewine.is benyttede Storbritanniens premierminister David Cameron sidste uges officielle besøg i Island til blandt andet at diskutere mulighederne for, at de britiske øer kan få strøm fra Island.

Storbritannien mangler strøm - og indgik for nylig en aftale med et kinesisk konsortium om opførelsen af et kernekraftværk - men også islandsk strøm indgår i overvejelserne.

Et søkabel mellem Island og Skotland er ikke uden logistiske problemer, og i den islandske debat indgår også en bekymring for, om en eventuel aftale kan medføre højere energipriser på Island.

Et søkabel mellem de lande vil blive en ingeniørmæssig bedrift, fortæller Grapewine. I følge Unnur Stella Guðmundsdóttir, der er kabelekspert ved danske Energinet vil kablet blive mellem 1.000 og 1.500 km langt og dermed det længste i verden. Ydermere vil det skulle ligge i dybder ned til 1200 meter. Kun søkablet mellem Sardinien og Italien ligger dybere.

Grønlandsk jobmesse på vej

Mødested for arbejdsgivere og jobsøgende

Heidi Østergaard Nielsen.

Den årlige grønlandske job- og rekrutteringsmesse i Danmark, hvor mange grønlandske virksomheder og selvstyret er repræsenteret, begynder i den kommende uge. Denne gang finder jobmessen sted fire forskellige steder i Danmark.

Hejdi Østergaard Nielsen, 32 år, var til den grønlandske jobmesse i november 2014 og fik job i februar 2015 i Økonomi- og Personalestyrelsen i Grønlands Selvstyre. Hun er nu AC-fuldmægtig i ledelsessekretariatet og refererer direkte til styrelseschefen.

Jeg får prøvet kræfter af med opgaver, som jeg ikke havde forestillet mig, at jeg så tidligt i min karriere skulle løse, siger Hejdi.

Jobmessen er i sin tid skabt for at skabe kontakt mellem de grønlandske studerende i Danmark og de grønlandske arbejdsgivere, men alle er velkomne på jobmessen, hvor der bliver mulighed for at møde en række grønlandske arbejdsgivere og høre mere om jobmulighederne på verdens største ø.

Jobmessen finder sted fra 6. - 9. november 2015 på følgende adresser:

Aalborg 6. november 2015 kl. 14 – 17, Aalborg Kongres –og Kulturcenter, Europaplads 4

Aarhus 7. november 2015 kl. 15 – 18, Studenternes Hus, Fredrik Nielsens Vej 2

Odense 8. november 2015 – kl. 15 - 18, Det Nordatlantiske Hus, Promenade 1

København 9. november 2015 – kl. 14 – 17, Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Forskere sammenligner Grønland med Pompeji

Den grønlandske fortid er truet af klimaet

De berømte mumier fra Qiakitsoq, der kan ses
på Grønlands Nationalmuseum, er et godt
eksempel på, hvordan det arktiske klima beskytter
fortidsminder. Foto: Wikipedia

Grønlandske fortidsminder og arkæologiske forskningsgenstande ligger mange steder gemt trygt og sikkert i de kolde, fugtige og iltfattige miljøer, som møddingerne udgør. I hvert fald lidt endnu.

For måske er Grønlands kolde Pompeji snart fortid. Polerne smelter, og temperaturen stiger. Dermed risikerer et vigtigt arkæologisk materiale og en uvurderlig kilde til Grønlands historie at gå tabt på grund af klimaforandringerne.Den trussel fra klimaet skal forskningsprojektet REMAINS of Greenland nu undersøge. VELUXFONDEN støtter forskningsprojektet med fem millioner kroner.

Det er planen med projektet, at et forskerhold fra Nationalmuseet, Grønlands Nationalmuseum og Center for Permafrost ved Københavns Universitet skal kortlægge truslerne mod den arktiske kulturarv og skabe modeller, som kan hjælpe arkæologerne med at prioritere, hvor de skal sætte ind. 

Gennem de kommende tre år skal forskerne undersøge og overvåge 10 forskellige eskimoiske bopladser og nordbogårde i Nuuk-området, hvor klimaforandringerne allerede er synlige.

De udvalgte bopladser ligger i meget forskellige omgivelser, og det betyder, at forskerne kan undersøge bevaringsforholdene i varierede lokale miljøer.

 - Netop fordi Nuuk-området er så velbeskrevet, og klimaforandringerne allerede ses, har vi en enestående mulighed for at sammenligne vores iagttagelser med forholdene for et par generationer siden. Det er ekstremt vigtigt, når vi skal lave langtrækkende modeller over klimaets påvirkning af kulturarven, fordi det gør modellerne mere sikre, siger Jørgen Hollesen, der er leder af porjektet.

 Sammen med forskerkollegaerne skal han blandt andet foretage små udgravninger for at sammenligne bevaringstilstanden i dag med den viden, de har om bevaringstilstanden fra tidligere udgravninger. De vil også kortlægge landskabets og vegetationens udvikling ved at sammenligne gamle luftfotos med moderne satellitfotos suppleret med optagelser fra droner.

En af de helt store trusler og en potentiel tikkende bombe er rådsvampe. Hidtil har man i store dele af Grønland været forskånet for de mest skadelige typer, som nedbryder træ hurtigt, men temperaturstigningerne kan give svampene bedre vækstforhold. Forsknings-projektet skal undersøge, om rådsvampene har bredt sig nordpå - eller om de allerede er der, men holdes i ave i det kolde miljø.

Eksperter i affald mødes i Sisimiut

Ny ARTEK-konference

Sisimiut tager skraldet... ...på dagsordenen.

Hvad skal vi gøre af skraldet? Det er et tilbagevendende tema i Arktis - for med de lave temperaturer er det ikke helt nemt at håndtere affald. Og en ting er sikkert: Det forsvinder ikke af sig selv...

Det sætter ARTEK fokus på, når den arktiske ingeniøruddannelse til april holder konference i Sisimiut.

- Udviklingen i Arktis skaber nye udfordringer i forhold til affalds- og spildevandshåndtering, forureningsbekæmpelse, menneskers sundhed, forvaltning af forurenet jord og beskyttelse af vandforsyningen. Der er et stort behov for forskning og udvikling af økonomisk overkommelige, robuste og holdbare tekniske løsninger, der sikrer vandforsyningen og miljøkravene i Arktis, hedder det i indbydelsen til konferencen..

Den såkaldte  ARTEK Event 2016 inviterer industrien, den offentlige sektor, forskere og andre med interesse for emnet til at deltage i konferencen og præsentere, diskutere og udveksle ideer og erfaringer om håndtering af kommunalt og industrielt affald og beskyttelse af vandressourcerne i Arktis.

Konferencens skal blandt andet beskæftige sig med affaldsbortskaffelse og spildevand, men også sikring af vandressourcer er på dagsordenen.

Konferencen finder sted i Sisimiut 12 - 14. april 2016.

Center for Arktisk Teknologi afholder hvert 2. år ARTEK Event - en international konference om arktisk teknologi. Konferencen foregår på Tech College Greenland i Sisimiut. ARTEK Event har til formål at belyse aktuelle tendenser, muligheder og udfordringer inden for arktisk teknologi, og dermed bidrage til vidensopbygning, netværksdannelse og mere generelt understøtte den teknologiske udvikling i Grønland. Eventen blev afholdt første gang i 2005.

Læs konferenceindkaldelsen på DTU-ARTEKs hjemmeside.

Støtte til de grønlandske huse

Inklusion skal styrkes

Aaja Chemnitz Larsen vil tage initiativ til en konference.

Regeringen og en række partier har netop indgået forlig om fordeling af de såkaldte satspuljemidler for det kommende år.

Det har blandt andet udløst fire millioner kroner til de grønlandske huse i Danmark - og kommer oven på længere tids debat om, hvordan man letter forholdene for en del af grønlænderne i Danmark. Pengene fordeles ligeligt mellem de fire grønlandske huse i Danmark.

- Pengene skal bruges til de nytilflyttede grønlændere, fortæller direktøren for Det Grønlandske Hus i Aalborg Søren Stach Nielsen til Nordjyske Stiftstidende:

- Nogle af de ting, pengene skal bruges til, er etableringen af et netværk, som de nyankomne kan indgå i og et samarbejde med erhvervslivet, siger Stach.

 På Christansborg glæder Aaja Chemnitz Larsen, IA, sig over forliget:

- De seneste rapporter har med al tydelighed vist, at der er et behov for en særlig indsats på området.

Larsen vil nu tage initiativ til, at til en høring som konkret skal se på, hvordan forholdene for grønlændere i Danmark kan bedres.