3. februar 2015

Aarsleff bygger havn

Havnebyggeriet i Nuuk i gang til marts

Den nye havn som planlæggerne forestiller
sig den - sådan set lidt fra oven. Foto: Tusagassiivik
Sikuki Nuuk Harbour A/S har fået Naalakkersuisuts godkendelse til at indgå kontrakt med Per Aarsleff Grønland ApS om at etablere en ny containerterminal i Nuuk i Grønland.

Første fase, som omfatter indledende planlægning og forberedelser, går nu i gang. Den endelige kontrakt forventes indgået i løbet af et par måneder. Den samlede kontrakt har en værdi på 402 millioner kroner og udføres i totalentreprise.

Containerhavnen set mod
Kingittorsuaq - Hjortetakken. Foto: Tusagassiivik
Arbejdet indledes primo marts og forventes afsluttet til november 2016. Den endelige kontrakt omfatter etablering af ny containerterminal, herunder udførelse af omkring 300 meter kajanlæg, etablering af containerplads og uddybning af det nye havnebassin. Arbejderne omfatter desuden opførelse af bygninger til blandt andet kontorer, pakhus og værksted.

I anlægsarbejderne indgår der en betydelig andel af lokal grønlandsk arbejdskraft omfattende både faglærte, ufaglærte samt praktikanter og lærlinge. Samlet set svarer brugen af grønlandsk arbejdskraft til 90 fuldtidsstillinger i et år, meddeler Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.

30. januar 2015

Borgmestervisit

Aalborg plejer den arktiske forbindelse

Borgmestrerne Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg
og Asii Chemnitz Narup, Sermersooq i byrådssalen
 i Nuuk. Foto: Kommuniqarfik Sermersooq
Aalborg Kommune søsatte sidste år en ny erhvervsstrategi, hvor byens traditionelle nære forbindelser til Grønland og Arktis er en af de bærende søjler. "Den arktiske forbindelse" blev det kaldt.

Det er baggrunden for, at Aalborgs nyvalgte borgmester Thomas Kastrup-Larsen i den forløbne uge har gæstet Grønland.

Borgmesteren har besøgt Nuuk og Sisimiut.

I Nuuk blev det blandt andet til besøg hos Grønlands Arbejdsgiverforening, Royal Arctic Line, Ilimmarfik og Sermersooq Business Council. Der blev selvfølgelig også tid til en kollegial frokost med borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq Asii Chemnitz Narup.

I Sisimiut besøgte Thomas Kastrup-Larsen blandt andet KTI og Arctic Circle Business - og her blev der ligeledes tid til en frokost med borgmester Hermann Berthelsen i Qeqqata Kommunia.

Nye kort på hånden

Grønland skal tegnes om

Sådan tog Nordatlanten og Grønland sig
ud på et kort fra 1570. Foto: Wikipedia
En bevilling på 15 millioner kroner fra en A. P. Møller-fond sikrer digital kortlægning af Grønland, meddeler Naalakkersuisut.

Klimaændringerne og den smeltende indlandsis har skabt behov for en ny kortlægning af Grønland. Derfor skal verdens største ø nu kortlægges digitalt til gavn for blandt andet miljøet, turismen og redningsberedskabet.

I første omgang skal et pilotprojekt kortlægge et areal af Grønland på halvanden gange Danmarks størrelse i løbet af de næste tre år. Erfaringerne fra dette arbejde skal bruges til at vurdere opgaven med en samlet kortlægning af Grønland.

- Opdaterede kort vil også være til gavn for erhvervsudviklingen, Jeg er meget glad for, at vi nu får taget hul på at skabe et detaljeret og præcist digitalt kortgrundlag. Et opdateret kortgrundlag er en forudsætning for vækst og udvikling af nye erhverv, hvor vi udnytter vores lands ressourcer. Grønland er i hård konkurrence med andre lande om at tiltrække udenlandske investeringer til eftersøgning og udvinding af råstoffer og olie. Opdaterede og mere detaljerede kort er en vigtig konkurrenceparameter og en nødvendighed for at fremme investeringslysten, siger Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer.

Anda Uldum: - Nye kort er til gavn for erhvervsudviklingen.
- De nuværende kort over Grønland er fra en anden tid. De er ikke særligt nøjagtige og kan ikke bruges sammen med GPS. Kortene er for mangelfulde til blandt andet beredskab, effektiv natur- og miljøforvaltning og forureningsbekæmpelse. Det gør vi nu noget ved, og de nye digitale kort vil være en stor gevinst for både miljøet, beredskabet og grønlænderne, siger den danske miljøminister Kirsten Brosbøl.

Geodatastyrelsen er ansvarlig for kortlægningen og arbejdet udføres i tæt samarbejde med Grønlands Selvstyre og Asiaq (Grønlands Forundersøgelser). For at sikre, at kortene lever op til de mange forskellige behov, vil mange samarbejdspartnere blive involveret i arbejdet. Udgifterne til pilotprojektet finansieres af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

29. januar 2015

Samarbejde over Davisstrædet

Logistik er omdrejningspunktet

Chefen for Arktisk Kommando,
Generalmajor Stig Østergaard Nielsen
 sammen med chefen for den canadiske
Joint Task Force North, brigadegeneral
 Loos. Foto: Arktisk Kommando.
Danmark og Canada skruer op for det militære samarbejde i Arktis.

Det blev aftalt, da chefen for den canadiske Joint Task Force North, brigadegeneral Loos besøgte Arktisk Kommando i Nuuk i sidste uge.

Samarbejdet har som mål at udveksle erfaringer med blandt andet logistik og operationer i Arktis og vil ske gennem fælles deltagelse i arktiske øvelser og udveksling af personel.

- Logistik er omdrejningspunktet for alle vore operationer i Arktis - og samarbejdet vil helt klart styrke vores evne til at gennemføre overvågning og søredning i det store område, siger presseofficer og kaptajnløjtnant ved Arktisk Kommando Thomas Bruun de Neergaard.

Den canadiske Joint Task Force North har hovedkvarter i Yellowknife inde midt i Canada og sølle 14 timers Twin Otter-flyvning fra Nuuk, oplyser Arktisk Kommando på Facebook.

28. januar 2015

Juridisk overblik

Få forståelse for den grønlandske lovgivning

Nuna Advokater og Horten inviterer til konference
om grønlandsk lovgivning for investorer.
Det kræver en fundamental forståelse af den grønlandske lovgivning, hvis man med succes vil investere i Grønland. Det mener ikke helt uventet advorkatfirmaerne Horten i København og Nuna Advokater i Nuuk.

De to firmaer vil gerne dele ud af erfaringerne og er derfor gået sammen om en konference, hvor de sammen med grønlandske aktører giver et overblik over den politiske ramme i Grønland, råstofområdet, vilkårene for etablering og en introduktion til investering i Grønland.

Konferencen foregår tirsdag den 24. februar mellem 9 og 12 hos Horten i København.

Interesserede kan læse mere her.

Nuna Advokater er medlem af Arctic Business Network.

27. januar 2015

Future Greenland

Vækst og velfærd på dagsordenen

Future Greenland 2015 løber af stabelen
6.og 7. maj i Grønlands kulturhus Katuaq.
Grønlands Arbejdsgiverforening er i disse dage ved at lægge sidste hånd på programmet til Future Greenland 2015.

Konferencen finder sted i dagene 6.-7. maj under titlen ”Vækst og velfærd – scenarier for Grønlands udvikling”.

På konferencens hjemmeside fortæller arrangørerne, at de to konferencedage indledes med plenumoplæg og debat og udmunder hver dag i en række spændende workshops, hvor der bliver mulighed for at komme mere i dybden med konferencens temaer.

 Spørgsmål, som vil blive debatteret, er blandt andet:

· Hvordan sætter vi realistiske mål for samfundsudviklingen?
· Hvad skal Grønland leve af i de kommende år?
· Hvordan skal vi samarbejde med Danmark – og resten af verden?
· Hvordan gør vi Grønland til et attraktivt land at investere i?

Future Greenland 2015 byder blandt andre på oplæg fra ansvarshavende chefredaktør Bo Lidegaard, Politiken, administrerende direktør i Dansk Industri Karsten Dybvad,  Professor Minik Rosing, arktisk ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen, formand for IA,Sara Olsvig, Michael Binzer og mange flere.

Desuden inviteres det nye Naalakkersuisut og Inatsisartut.. Forfatteren og journalisten Martin Breum er konferencier for konferencen.

Forud for Future Greenland 2015 afvikles B2B møder den 5. maj, 2015, Hotel Hans Egede, Nuuk, hvor erhvervslivet får mulighed for at afvikle en række intensive møder af 15-20 minutters varighed.

Læs mere samt tilmelding her.

Future Greenland 2015 er den fjerde i rækken af GA´s Future Greenland-konferencer, som GA arrangerer hvert andet år. I 2013 blev deltagerrekorden sat med 450 deltagere.

Flertal støtter Grønland i Thulesagen

Livlig forespørgselsdebat og bredt flertal

Nick Nielsen, Siumut, chokerede Folketinget
ved at tale grønlandsk fra talerstolen.
Foto: Wikipedia
Sidste onsdag havde IA indkaldt udenrigsminister Martin Lidegaard til en forespørgselsdebat om den fremtidige servicering af Thule.

Det skete, efter at det før årsskiftet blev meddelt, at kontrakten for den store serviceopgave fremover skal varetages af det amerikansk ejede Exelis. Derved frygter Grønland at gå glip af store skatteindtægter og vigtige lærepladser.

Debatten var livlig under forespørgselsdebatten. Oppositionen undrede sig over, at regeringen havde taget hensyn til EU-retten i spørgsmålet, da Grønland jo ikke er medlem af EU.

Torsdag vedtog et stort flertal et forslag fra Johan Lund Olsen, IA, der skal sikre, at Thulebasen fortsat er til gavn for det grønlandske samfund. Forslaget lyder:

”Folketinget opfordrer regeringen til at (1) sikre servicekontrakthaveren ved Pituffik fortsat er dansk/grønlandsk, (2) arbejde for at sikre Grønland størst muligt afkast af amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland herunder i form af lærepladser, beskæftigelsesmuligheder samt skatteindtægter og (3) sikre, at der ikke fremadrettet kan opstå tvivl om krav og kriterier.”

For stemte alle partier, bortset fra Dansk Folkeparti, der havde fremsat sit eget forslag og derfor undlod at stemme.

Johan Lund Olsen, IA, var tilfreds
 med forespørgselsdebatten om Thule. Foto: IA
 Efter debatten sagde Johan Lund Olsen:

- Jeg er tilfreds med debatten i dag. Noget tyder på at partierne i det danske Folketing kærer sig alvorligt om Rigsfællesskabet og at man i sådanne spørgsmål som den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland først og fremmest skal se på hvad der tjener Grønland bedst, i stedet for at skele alt for meget til Danmarks særinteresser, EU-hensyn og at man ikke bare kan se højt på de aftaler der er indgået mellem Grønland og Danmark samt USA på politisk plan. Lad os se fremad nu, jeg er optimistisk.

Forespørgselsdebatten bød i øvrigt på siumutteren Nick Nielsens jomfrutale i Folketinget. Efter den grønlandske regeringsdannelse før nytår afløser Nick Nielsen for Doris Jakobsen i Folketinget.

Nielsen chokerede Folketinget ved at indlede sin tale på grønlandsk, men slog dog til de danske folketingsmedlemmers beroligelse over i dansk. MF'erne havde i øvrigt masser af roser til Nick Nielsen for jomfrutalen.

26. januar 2015

Pejling mod Grønland

Ny bog hjælper tilflyttere

Lena Lauridsen vil gøre det lettere at
 flytte til Grønland. Foto: Ulrik Bang/BANG.GL
- Om man flytter til Grønland eller Kina gør ikke den store forskel - bare man er godt forberedt, siger forfatteren Lena Lauridsen, der i øjeblikket er ved at lægge sidste hånd på en bog om de mange udfordringer, som man møder, når man flytter til Grønland.

Lena Lauridsen er ekspert i kulturforståelse og har boet i blandt andet Frankrig, Finland, Brasilien, Mexico og Slovakiet. Hun flyttede til Grønland i 2012, hvor hun straks kastede sig over bogprojektet.

- Bogen skal skrives, mens man stadig undrer sig over alt det nye, siger Lena Lauridsen..

- Der er selvfølgelig forskel på Grønland og Kina, men inden man overhovedet flytter, er det vigtigt, at man er grundlæggende forberedt på kulturforskellen i forhold til Danmark. Jeg giver læserne nogle værktøjer til at håndtere disse kulturforskelle - og når det så er gjort, vil jeg forberede læserne på de mange ting, der opleves anderledes i Grønland.

Bogen, som udkommer senere på året, får titlen "Inussuk - Pejling mod Grønland". I forbindelse med forberedelserne har Lena Lauridsen interviewet godt 100 udlændinge, som bor i Grønland. Hun har desuden gennemført en spørgeskemaundersøgelse på nettet.

- Den største udfordring ved mødet med Grønland er, at det er så forskelligt fra Danmark. Så det er vigtigt, at man forstår det, inden man flytter, siger Lena Lauridsen.

Der er - og vil fortsat være det mange år endnu - stor efterspørgsel efter udenlandsk arbejdskraft i Grønland. Lena Lauridsens bog dækker derfor et stort behov. Bogen er derfor også sponsoreret af en række store virksomheder, organisationer og fagforeninger.

Lena Lauridsen har tidligere sammen med Line Mørkbak udgivet bogen bogen "Verden Kalder – Inspiration til en global hverdag" (Børsens forlag). Bogen handler om udlængsel, hjemve og de udfordringer og oplevelser, der følger med livet i en fremmed kultur. Det er en inspirationsbog for danske familier, der allerede er ude – eller som drømmer om at bo i udlandet.

Arctic Business Network har inviteret Lena Lauridsen til at fortælle om bogen i en møderække til april. Det vil ske under overskriften "Rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft på arbejdspladser i Grønland." Møderne finder sted i Aalborg den 8. april, i København den 13. april og i Nuuk den 22. april. Se ABN's program for 2015 her.

Lena Lauridsen blogger og fortæller om bogens tilblivelsesproces. Læs mere her.

23. januar 2015

Det rene vand

Strandede isskosser bliver til drikkevand til Fjernøsten

Så er de første tankcontainere med indlandsis på
vej til tapperiet. Foto: Arctic Ice Cap Water
Den grønlandske drikkevandsproducent Arctic Ice Cap Water har brugt det seneste års tid på at udvikle produktionsapparatet og har nu taget patent på et aggregat, der sikrer, at isen, som virksomheden smelter til drikkevand, ikke bliver forurenet af bakterier.

- Når vi fræser isen ud, skal det ske uden berøring af mennesker, hvis vi skal leve op til de højeste kvalitetskrav - og det har gjort det nødvendigt at udvikle vores eget produktionsapparat, fortæller direktør Peder Pedersen fra Arctic Ice Cap Water.

- Lige efter årsskiftet testede vi udstyret i Diskobugten. Produktionen kræver tre mands arbejde - og det gik over al forventning. Containerne med isen til det kommende drikkevand er nu på vej til Danmark, hvor det skal tappes på flasker hos Danish Botling i Brande.

I Ilulissat arbejder Arctic Ice Cap Water sammen med entreprenørfirmaet KJ Greenland, der ejer den pram, som produktionsapparatet står på.

- Der har længe været stor interesse for vore produkter i Kina - og nu er også Indonesien kommet til, fortæller Peder Pedersen, der regner med, at produktionen inden længe kan sikre fast arbejde til tre medarbejdere i Disko-området.

Arctic Ice Cap Water producerer vand udvundet af smeltet gletsjeris fra Ilulissat. Isen stammer fra strandede isfjelde i Diskobugten og fragtes til Danmark i containere. Naalakkersuisut har givet tilladelse til at indsamle spredtliggende kælvet is fra gletsjerne i Ilulissat for en 20-årig periode og modtager til gengæld royalties for alle solgte flasker.

Arctic Ice Cap Water er medlem af Arctic Business Network.

75 millioner til isfjord-center

Isfjordcenter skal være driver for turismeudviklingen i Disko-området

Ilulissat Isfjord blev i 2004 udnævnt til Unesco-verdensarv.
Den danske Realdania-fond har netop meddelt, at den er villig til at støtte et isfjordcenter i Ilulissat med 75 millioner kroner, hvis ellers det grønlandske Naalakkersuisut og Qaasuitsup Kommunea kan bidrage med cirka 20 milloner kroner.

Det er aftalt, at den grønlandske medfinansiering kan skaffes inden for de eksisterende rammer mellem Selvstyret og kommunen.

Isfjordscentret skal være en driver for turismeudviklingen i området samt være hele verdens indgang til oplevelserne omkring den markante afsmeltning af indlandsisen.

Adm. direktør Jesper Nygård i Realdania fremhæver, at Ilulissat Isfjordscenter vil få stor værdi for Grønland og for verdens befolkning i øvrigt:

Det nye isfjordcenter skal være en driver
 for turistudviklingen i Disko-området.
- De meget synlige spor af indlandsisens afsmeltning er ikke nogen nyhed for de mennesker, der bor i Grønland. Men med isfjordscentret vil der være unikke rammer til at vise og formidle for os andre – og for turister fra hele verden – nogle af de helt håndgribelige konsekvenser af klimaforandringerne. Vi ser i Realdania meget frem til det videre samarbejde med Selvstyret og Qaasuitsup Kommunia om færdigudvikling af projektet

Borgmester i Qaasuitsup Kommunia, Ole Dorph, er begejstret for, at der nu kommer gang i planerne:

- For Ilulissat og Diskobugten er Realdanias engagement en stor anerkendelse af regionens turismepotentiale og arbejde.

Også Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, er begejstret:

- Denne type partnerskaber er netop det, Grønland har brug for i den videre udvikling af turismeerhvervet. Isfjordsprojektet vil tilføre verdensarvsområdet yderligere værdi, og samtidigt blive en spændende og attraktiv arbejdsplads.

Qujaukitsoq ser også store perspektiver for fremtidens finansiering af store projekter i Grønland:

- Isfjordscentret er et flot eksempel på, hvorledes det bliver muligt at igangsætte store projekter i partnerskab med eksterne finansieringskilder.

 I 2004 blev isfjorden ved Ilulissat optaget på UNESCOs verdensarvsliste på grund af sine unikke glaciologiske forhold og attraktive natur. I 4400 år har mennesker levet sammen med isfjorden, der tilbyder store forekomster af fisk og havpattedyr. Fiskeri og fangst er stadig vigtige aktiviteter i området, men isfjorden er nu også mødested for verdens klimaforskere, for statsledere der ønsker at sætte klimaforandringer på dagsordenen og for turister, der tiltrækkes af det dramatiske og særegne sted.

I samarbejde med Qaasuitsup Kommunia har Realdania gennemført en forundersøgelse, der afdækker muligheder og udfordringer i forbindelse med etablering af Isfjordscentret. Resultaterne kan læses i rapporten Ilulissat Isfjordscenter, der kan downloades på Realdanias hjemmeside. Rapporten er blandt andet udarbejdet af Rambøll, der i øvrigt er medlem af Arctic Business Network.