Grønlandske studerende lærer om olie

Lærer af erfaringerne fra Angola, Nigeria og Honduras

Den grønlandske delegation på standen
på Geternergy. Privatfoto.

: Jeg er interesseret i at lære mere om, hvordan lande, der udvinder olie sikrer, at de nye arbejdspladser besættes med lokal arbejdskraft.

Det fortæller Inoqut Kristensen, studerende på Ilisimatusarfik, om baggrunden for, at han i disse dage deltager i den store olieuddannelsesmesse Getenergy, der foregår i London.

- Det er essentielt, hvis den maksimale værdi skal være til gode for den lokale økonomi. Lande som Angola, Nigeria, Honduras, Mexico, Uruguay kommer til at fremlægge om deres erfaringer. Derudover er jeg interesseret i at vide, hvad andre landes universiteter kan tilbyde i form af kurser, der omhandler samspillet mellem olieindustri og offentlig forvaltning.

Der er også blevet tid til at studere
den engelske hovedstad. Privatfoto.

I samarbejde med Nunaoil deltager Ilisimatusarfik på messen med en delegation på fem deltagere - både kandidatstuderende og PhD-studerende. Det er første gang, Grønland er repræsenteret ved dette arrangement, som afholdes for tiende gang i år.

På Getenergy præsenteres den nyeste forskning og teknologi inden for uddannelse og træning af folk til og i industrien. Siden messen blev afholdt første gang i Houston for 10 år siden, har den bragt flere end 3000 universiteter, uddannelses-udbydere og olie- og gasvirksomheder sammen - repræsenterende over 60 lande verden rundt.

- Nunaoil har en lang erfaring i at udvikle og ruste vores egne medarbejdere til arbejdet i den spirende olieindustri i Grønland, hvor indsatsen i Nunaoil skal sikre Grønlands interesser. Vi gør et målrettet arbejde for at opnå dette resultat med lokal arbejdskraft, så kontakt og samarbejde med Ilisimatusarfik ligger helt i tråd med vores ønsker om udvikling og fundering af lokal viden om olieindustrien, fortæller økonom og administrator Peter Christiansen om baggrunden for, at det grønlandske olieselskab samarbejder med universitetet i Nuuk.

Peter Christiansen deltager i turen til London og står til rådighed for de studerende med praktisk viden om olieindustrien.

Den gode vilje

Grønlandsk investorkonference

Den grønlandske undergrund er rig på råstoffer.

- Der er masser af god vilje, men endnu ingen penge på bordet. Det siger formanden for Arctic Business Networks råstofgruppe Flemming Knudsen, efter at han sidste onsdag deltog i en såkaldt investorkonference arrangeret af det danske Erhvervs- og Væksministerium og Naalakkersuisuts Ministerium for Industri og Råstoffer.

Konferencen bød på oplæg fra de to ministerier, kapitalfonden Black Rock Nordic, Den Nordiske Investeringsbank, Eksportkreditrådet og PensionDanmark.

- Grønland skal være konkurrencedygtig på den
 internationale scene, siger Flemming Knudsen.

- Hver især har deltagerne forskellige muligheder for at investere i den grønlandske råstofudvinding, men der er ingen konkrete planer - for investeringerne skal ske på kommercielle vilkår. Derfor er det vigtigt, at råstofmulighederne er rentable - og at den grønlandske regering fører en langsigtet politik. Grønland skal på alle planer være internationalt konkurrencedygtig, siger Flemming Knudsen.

Investorkonferencen er et resultat af den aftale, den danske regering og Naalakkersuisut indgik sidste år om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se nærmere på mulighederne for dansk og grønlansk erhvervssamarbejde og investeringer i Grønland. Arbejdsgruppen skal barsle med en rapport efter sommerferien.

Konferencen foregik på Nordatlantens Brygge og samlede cirka 70 deltagere både fra ministerier, pensionskasser, erhvervslivet og de udenlandske repræsentationer i Danmark.

Arbejdsgruppen for dansk-grønlandsk erhvervssamarbejde arrangerede i øvrigt en workshop om spørgsmålet i Nuuk 1. maj i år. Det skete i samarbejde med Grønlands Arbejdsgiverforening og Arctic Business Network.

Greenland Express landet i Aalborg

Ny flyrute et skridt nærmere take-off

Greenland Express' Fokker 100 i Aalborg Lufthavn. Nu venter
man kun på myndighedernes tilladelse til at begynde
ruteflyvning mellem den nordjyske hovedstad og Grønland via Island.

Mandag middag præcis kl. 1220 - fire minutter før planlagt ankomst - satte en Fokker 100 fra hollandske Denim Air hjulene på landingsbanen i Aalborg.

Det leasede fly fra Denim Air blev modtaget i
Aalborg med luftfartens traditionelle espalier fra
 brandberedskabet.

Flyet er i weekenden blevet malet i Greenland Express' farver i Maastricht - og blev modtaget i Aalborg Lufthavn med det traditionelle espalier fra lufthavnens brandbiler.

Egentlig skulle flyet allerede fra i dag have gået i fast rutefart mellem Aalborg og en række islandske og grønlandske destinationer, men Fokkeren mangler stadig sin operationstilladelse fra de nederlandske luftfartsmyndigheder - og herefter en tilladelse fra de danske myndigheder til ruteflyvning mellem Danmark og Grønland.

Hverken Greenland Express-stifteren Gert Brask eller Denim Airs repræsentanter i Aalborg kan sige noget om, hvornår tilladelserne er i hus - men man håber, at det kun bliver få dage.

Flyet er døbt Aleqa Tuparna Kattaaraq efter Gert Brask' mor og to døtre. Døtrene var med den synligt stolte far i lufthavnen og pigerne kunne da heller ikke sige sig fri for at være lidt stolte over, sådan at få et fly opkaldt efter sig. Gert Brask kunne i øvrigt afsløre, at han selv er manden bag flyets design. Isbjørnen er direkte tegnet efter et halssmykke, som han har båret i mange år.

Flyet er opkaldt efter Gert Brasks mor og to døtre.

Det ny flyselskab har haft en temmelig langstrakt take-off - og som sagt mangler fortsat de sidste tilladelser til at gå i luften.

Igennem en årrække har Air Greenland været alene på trafikken mellem Danmark og Grønland. Tidligere fløj også SAS på ruten, men i kølvandet på den 11. september valgte det skandinaviske luftfartsselskab at lukke ruten mellem København og Kangerlussuaq. SAS havde ellers i mange år en pionerstatus inden for polarflyvningen - og man var i sin tid det første selskab, der fløj mellem Europa og Nordamerika på en rute over Nordpolen.

Aalborg Lufthavn er medlem af Arctic Business Network.

Sidste: Den grønlandske avis Sermitsiaq meddeler mandag eftermiddag, at Gert Brask har udtalt, at han er villig til at sælge Greenland Express

En synlig stolt Gert Brask viser det nymalede fly frem.

Det hollandske fly har 100 sæder - og byder på 35" afstand
mellem stolerækkerne.

Gert Brasks to døtre - Tuparna og Kattaaraq har lagt navne til
Greenland Express' Fokker 100.

Greenland Express-stifteren og lufthavnsdirektør
 Søren Svendsen beundrer det nymalede fly.

Udfordringer og muligheder i grønlandsk minedrift

Positive erfaringer med mineindustrien

Damien Miller, australsk ambassadør
 i Danmark, Norge og Island.

-Mineindustrien har en stabiliserende effekt på den australske økonomi, så landet er kommet forholdsvis upåvirket gennem den verdensomspændende økonomiske krise. Det fortalte den australske ambassadør i Danmark, Norge og Island, Damien Miller, da han tirsdag gæstede Aalborg.

Mineindustrien er en væsentlig del af den australske økonomi og bidrager med cirka 10 procent af bruttonationalproduktet. Australien har kun positive erfaringer med minerne, der ofte bringer nyt liv til områder, der ellers har været truet af affolkning - og Damien Miller forventer, at det samme vil ske i Grønland.

- Oprindeligt var der en del modstand mod mineindustrien blandt landets aboriginals, men minerne har givet beskæftigelse og udvikling. Nogle steder er op til 70 procent af de beskæftigede lokale, sagde Miller.

Han ser i øvrigt et stort potentiale for danske virksomheder i mineindustrien.

- Danske virksomheder er eksperter inden for "cleantech" - og her må vi erkende, at vi har et svagt punkt i Australien.

Flemming Knudsen, FK-46 og formand for
 Arctic Business Networks råstofgruppe.

Damien Millers Aalborg-besøg var et led i Arctic Consensus-møderækken "North Denmark Arctic Dialoque". Udover Damien Miller bød mødet også på oplæg af Flemming Knudsen, FK-46 og Niels Tanderup Kristensen fra Dansk Industri. Overskriften for mødet var "udfordringer og muligheder, når den grønlandske mineindustri bliver en realitet".

Flemming Knudsen, der også er formand for Arctic Business Networks råstofgruppe, gjorde status over den grønlandske mineindustri - og slog fast, at der i øjeblikket ikke findes producerende miner i Grønland.

Flemming Knudsen gjorde det også klart, at internationalt set er mineindustrien en forholdsvis lille branche med et fasttømret netværk - så skal man ind i branchen, er man nødt til at finde samarbejdspartnere, der vil dele viden og erfaring.

- Det er vigtigt, at Grønland satser på at uddanne befolkningen, hvis landet skal have noget ud af minerne, mener Flemming Knudsen, der i øvrigt fremhævede den grønlandske byggebranche og servicevirksomhederne som dem, der sandsynligvis vil få nemmest ved at være underleverandører til mineindustrien.

Niels Tanderup Kristensen, DI.

Som afslutning på mødet gav Niels Tanderup Kristensen en kort introduktion til Arctic Cluster of Raw Materials og gruppens kommende besøg i Toronto, hvor også kronprinsparret deltager.

Arctic Consensus havde arrangeret mødet, der samlede en god snes deltagere, i samarbejde med Arctic Business Network, DI Aalborg og Erhverv Norddanmark.

Damien Miller fortalte i øvrigt, at han i den kommende uge besøger Grønland.

Ros til Arctic Education Network

Frafaldet blandt grønlandske studerende kan mindskes

Den danske studiementalitet og diskussionsmiljøet
kommer som en overraskelse for de grønlandske
studerende, mener Line Langholm Larsen.

- Seashow er et godt initiativ, der er med til at give grønlandske uddannelsessøgende et realistisk billede af tilværelsen som studerende i Danmark.

Der var ros til Arctic Education Network, da netværket mandag havde inviteret cand. pæd. soc. Line Langholm Larsen til at fortælle om sit speciale, der er en analyse af frafaldet blandt grønlandske studerende. Mødet foregik i aulaen på Det Grønlandske Hus i Aalborg.

Trods roserne var der også forslag til forbedringer.

- De grønlandske unge er ofte lidt tilbageholdende og generte, så det vil være godt, hvis der bliver bedre muligheder for individuelle samtaler på Seashow, foreslog Line Langholt Larsen.

I sit speciale fra Århus Universitet undersøger Line Langholm Larsen årsagerne til, at mange grønlandske studerende falder fra under uddannelse i Danmark - og hun har mange gode bud på, hvordan man hjælpe de studerende godt på vej i studierne.

Specielt studiekulturen og sproget kan volde problemer. De grønlandske elever har det svært med med en kultur, hvor man gør opmærksom på sig selv hele tiden - og selv om de grønlandske elever er dansktalende, så volder de mange fremmedord og sproget alligevel problemer. Line Langholm Larsen havde også drøje hug til den gymnasiale uddannelse i Grønland, som ikke ruster studenterne godt nok til en universitetsuddannelse.

Line Larsen foreslår i øvrigt, at man bruger de grønlandske studerende i Danmark aktivt i studievejledningen - blandt andet som mentorer for nye studerende.

- Det vil også være en god ide, når de studerende er på ferie i Grønland, at de besøger de lokale skoler og fortæller om livet som studerende i Danmark, foreslår Line Langholm Larsen.

Netværksmødet havde samlet en lille snes deltagere - og den efterfølgende diskussion viste, at repræsentanterne for de nordjyske uddannelsesinstitutioner var enig med Line Langholm Larsens konklusioner og anvisninger.

Arctic Education Network er i øvrigt i gang med planlægningen af det kommende Seashow, der skal finde sted i 2015.

Tag geværet med

Opfordring fra politiet i Qaqortoq

Isbjørne er en del af hverdagen på Svalbard.

Det er bestemt ikke hver dag, at man hører politiet opfordre til, at man skal bære våben - men det var ikke desto mindre tilfældet søndag eftermiddag i den sydgrønlandske by Qaqortoq.

Opfordringen skyldes en isbjørn, som var observeret mindre end fem kilometer fra byen.

- Borgere i Qaqortoq og omegn bør ikke færdes alene. Vi anbefaler, at folk, der færdes udenfor byen, bør bære våben. Man skal holde afstand fra isbjørnen, og man skal ikke nærme sig den, lød opfordringen fra politiet i følge avisen Sermitsiaq.

Det er ikke velset at bære våben i baren,
 lyder opfordringen fra Radisson
i Longyearbyen. (Billedet er klikbart.)

 Der er ikke noget mærkeligt i politiets opfordring. På Svalbard, hvor isbjørne i høj grad færdes tæt på bebyggelserne, er det ganske enkelt normalt at bære våben udendørs. Det er faktisk så normalt, at der i de fleste butikker, restauranter og andre offentlige steder ofte er et våbenskab i garderoben, hvor man kan sætte gøbben, hvis man skal handle eller have en tår over tørsten.

 Og lige så normalt, som det er at bære våben udendørs, lige så ildeset er det altså at bære våben indendørs - som skiltet fra Radisson-hotellet i Longyearbyen så malende beskriver.

Sisimiut, sommerskole og succes

Ilisimatusarfiks og CIRCLA's sommerskole blev en succes

Sommerskolen bød både på forelæsninger,
workshops og ekskursioner. Foto: CIRCLA

Deltagerne var engagerede og tilfredse, da Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik og Aalborg Universitets center for arktiske studier, CIRCLA, i forrige uge arrangerede sommerskole i Sisimiut.

- Det var et spændende arrangement, som jeg godt tør kalde en succes, siger Rasmus Gjedssø Bertelsen fra CIRCLA.

Der var kun plads til 15 deltagere på sommerskolen - og man havde derfor afvist over 50 velkvalificerede ansøgere til kurset, der specielt henvendte sig kandidat- og PhD-studerende.

Blandt forelæserne var Birger Poppel fra Ilisimatusarfik,
 der fortalte om klimaforandringerne og
mineral-efterforskningen i et bæredygtigt perpektiv.
Foto: CIRCLA

- Deltagerkredsen var talentfulde unge mennesker fra hele Arktis - og vi blev præsenteret for mange spændende ideer på sommerskolen, der var en blanding af forelæsninger, workshops og ekskursioner.

Overskriften var bæredygtighed - og forelæserne kunne blandt andet berette om studier i bæredygtig udvikling af krydstogtsturisme og bæredygtige bosætningsmønstre.

Kurset er finansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation, der har bevilget midler til University of the Arctic – et internationalt samarbejde mellem universiteter med arktiske institutter. UArctic har efterfølgende bedt CIRCLA og Ilisimatusarfik om at arrangere sommerskolen.

Kurset foregik i Arteks lokaler i Sisimiut.

IMO godkender polarkode

Nye regler for sejlads i polarområder

Den ny polarkode skærper kravene
til sejlads i arktiske farvand.

FN’s internationale søfartsorganisation (IMO) har netop godkendt globale bindende regler, der skal styrke sikkerheden ved sejlads i polarområder. Det betyder nye krav blandt andet til passagerskibe.

Efter flere års intense forhandlinger godkendte IMO’s søsikkerhedskomité (MSC) tirsdag et nyt regelsæt for sejlads i arktisk farvand. Hermed har IMO i dag taget et afgørende skridt til at gøre den såkaldte polarkode internationalt bindende.

Polarkoden omfatter hele paletten af sejlads i polarområder – lige fra konstruktion af skibe, uddannelse af besætning, navigation til bedre koordination af eftersøgning og redning. Polarkoden vil gælde for passagerskibe samt lastskibe med en bruttotonnage over 500.

- Danmark var med til at sætte polarkoden på dagsordenen i IMO. Jeg er derfor utrolig glad for, at vi med polarkoden nu styrker sikkerheden for skibe, der sejler i Arktis og Antarktis. Danmark har især arbejdet for at styrke sikkerheden for krydstogtskibe, som sejler i grønlandske farvande. De nye internationale regler fastlægger en række vigtige forholdsregler ved sejlads i isfyldte farvande, blandt andet. krav til redningsudstyr og uddannelse af besætningen. Det er helt i tråd med de nationale regler for krydstogtskibe ved Grønland, som Søfartsstyrelsen arbejder på, siger Francis Zachariae, vicedirektør i Søfartsstyrelsen.

IMO’s søsikkerhedskomité forventer at vedtage de nye regler i efteråret 2014. Også IMO’s miljøkomité (MEPC) vil vedtage de miljømæssige regler ved sejlads i polarområder i efteråret 2014.

Mayday, mayday...

Nødråb fra Grønlands Arbejdsgiverforening

Der er i øjeblikket 59 ledige maritime lærepladser
 i Grønland.

Grønland mangler søofficerer. Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Grønlands Arbejdsgiverforening, der nu sætter fokus på problemet. Hele 59 elevpladser kan man tilbyde netop nu.

Officersgruppen i de grønlandske rederier bliver ældre og ældre, og man har konstateret, at det er vanskeligt at rekruttere unge her fra landet til at overtage jobbene. Det betyder blandt andet, at fiskerierhvervet har svært ved at overholde bekendtgørelsen om bemanding af fiskefartøjerne.

Grønland har stolte maritime traditioner - og derfor
 kan det ikke være rigtigt, at man skal hente
hovedparten af søofficererne udefra, mener
Grønlands Arbejdsgiverforening.

 - Overordnet set er det som virksomhed et klart ønske at kunne bemande vores skibe med grønlandsk arbejdskraft i så stort et omfang som muligt, siger sekretariatschef Karsten Lyberth-Klausen fra GA.

- Vi ønsker derfor at gøre en indsats for at rekruttere dygtige unge mennesker til de maritime uddannelser i såvel fiskeriflåden som i handelsskibene. Det drejer sig primært om officerer, navigatører, maskinmestre og fiskeriteknologer.

 - Det kan ikke være rigtigt, at vi i Grønland - med vores stolte maritime traditioner - skal hente hovedparten af vores officerer udefra, så vi må arbejde sammen for at få problemet løst, fortsætter Karsten Lyberth-Klausen.

 - Både på kort sigt, hvor vi i dag kan tilbyde hele 59 maritime elevpladser, og derfor skal håndtere de umiddelbare udfordringer, som den manglende arbejdskraft giver os allerede nu. Men først og fremmest skal vi have lagt en langsigtet plan, så vi i løbet af 5-10 år kan sikre ikke mindst fiskerierhvervet de nødvendige officerer. For vi kan se, at problemet ellers vil øges i de nærmeste år, og det tager tid at uddanne nye officerer, der skal igennem det maritime uddannelsessystem.

Der er nu nedsat en arbejdsgruppe, der blandt andet skal barsle med en kampagne, som skal informere om såvel krav og uddannelsesforløb som arbejdsvilkår og karrieremuligheder. Kampagnen skal synliggøre, at der er tale om udfordrende uddannelser, der ud over jobsikkerhed og langvarig beskæftigelse også indebærer evnen til at påtage sig ansvar.

Litauisk interesse for Arktisk Råd

Frygter at blive koblet af udviklingen

Litauen overvejer mulighederne for
observatør-status i Arktisk Råd.

I øjeblikket diskuteres det i Litauen, om landet skal søge observatørstatus i Arktisk Råd. Hvis Singapore kan være med, så kan Litauen vel også, lyder ræsonnementet - og nu frygter man, at Litauen er ved at komme for sent til toget.

Lithuania Tribune interviewede forleden professor Lassi Heininen fra Laplands Universitet og blandt andet tilknyttet UArctic for at få Litauens muligheder belyst.

Professoren ridser de storpolitiske aspekter for Litauen som baltisk stat op - set i lyset af krisen i Ukraine. Konklusionen er blandt andet, at USA's og Ruslands overlappende interesser i Arktis kan virke stabiliserende - og at Litauen ikke skal forvente, at EU nødvendigvis kan varetage Litauens interesser gennem sin ad hoc-observatørstatus.

Fælles interesser i Arktis kan stabilisere
konflikterne med Rusland.

Heininen mener, at den udbredte modvilje blandt USA, Rusland og Canada mod at give EU fuld observatørstatus, svækker EU's position i Arktis - og at EU skal gøre sine mål og prioriteter tydelige, inden man igen søger om fuld observatørstatus.

Lassi Heininen gør i øvrigt opmærksom på betydningen af den arktiske forskning. Litauen har i modsætning til de to andre baltiske stater Estland og Letland ikke decideret arktisk forskning.

Professer Lassi Heininen analyserer forholdet
mellem de baltiske stater og Arktis. Foto: UArctic

Lithuania Observer slår til lyd for, at når selv fjerne lande som Singapore er interesseret i Arktis, så er Litauen nødt til også at gøre sin indflydelse gældende. Jo hurtigere man kommer med, jo mere indflydelse.

Professor Heininen forklarer, at netop Singapore har en stor interesse i at vide, hvad der sker i Arktis. På grund af landets placering ved Malakka-strædet kan fremtidige sejlruter via Arktis få stor indflydelse på Singapores strategiske betydning.

I den forbindelse fremhæver professoren, at han betragter nordkalotten som en sammenhængende region, hvor Østersø-regionen er en naturlig del. Derfor er en observatørstatus i Arktisk Råd en god position for at være med. Heininen henviser i øvrigt til Polen, der efter hans opfattelse har opnået stor indflydelse gennem sin mangeårige observatør-status i Arktisk Råd.

Interveiwet med Lassi Heininen kan læses her.

Arktisk Råds regler for observatører kan ses her.