Qeqqatas højeste træ

Julen er træernes fest

Borgmester Malik Berthelsen ved
Qeqqata Kommunias højeste træ.
 Foto: Kenneth Høegh

De senere års klimaændringer har gjort det lidt nemmere at være træ i Grønland. Især i Sydgrønland, hvor der flere steder er tale om regulær skovvækst, men når man nærmer sig polarcirklen bliver der langt mellem træerne.

Men de findes. Det opdagede Qeqqata-borgmesteren Malik Berthelsen, da han forleden var på skovtur i Kangerlussuaq med træ-entusiasten Kenneth Høegh fra Kommune Kujalleq. Her fandt de blandt andet en temmelig høj hvidgran, der klarer sig fint i Kangerlussuaqs varme somre og dybfryserkolde vintervejr.

Kenneth Høegh anslår, at træet er det højeste i Qeqqata Kommunia - og kan også fortælle, at hvidgranen oprindeligt stammer fra Arctic Village i det nordøstlige Alaska.

Ud i verden

Ene grønlænder i italiensk gymnasium 

Royal Greenland tager aktivt del i udviklingen af det grønlandske samfund og støtter blandt andre unge, som vil ud og prøve kræfter med fremmede lande og andre kulturer. Virksomheden har støttet Aviaaja Odgaard Lynge fra Nuuk, der i øjeblikket går i gymnasiet på Sardinien. Det fortæller Royal Greenland på sin hjemmeside, hvor vi har lånt denne historie om Aviaaja.

Af Marie Kuitse Kristensen

Aviaaja er begejstret for Sardinien. Studieopholdet
 er støttet af Royal Greenland. Privatfoto

Aviaaja Odgaard Lynge er 16 år gammel og kommer fra Nuuk. Hun bor i øjeblikket på den italienske ø Sardinien i byen Portocuso.

Aviaaja Odgaard Lynge er på AFS ophold i Italien, hvor hun lærer sprog. Hun bor hos sin værtsfamilie, der tæller en mor og hendes datter samt hendes bedstemor i et stort hus ved stranden i Portocuso. Hun går på gymnasiet Istituto Nauticomi, der ligger på øen Carloforte, hvor hun lærer fire forskellige sprog. Aviaaja går på gymnasiet sammen med 500 andre gymnasieelever.

- Jeg lærer tysk, fransk, italiensk og engelsk på gymnasiet. Jeg får også undervisning i matematik, idræt og fysik. Vi er cirka 500 elever i alt, og jeg er den eneste fra udlandet, mens alle andre er italienere, siger Aviaja Odgaard Lynge.

Aviaaja bruger 40 minutter på at komme til sin skole, fordi hun tager færgen til en anden ø for at komme i skole. To gange om ugen mødes hun med andre AFS elever, der også bor i Italien, hvor de får undervisning i italiensk.

Aviaaja fortæller, hvordan hun har oplevet italienerne, da hun ankom til Italien:

- Da jeg ankom til Italien, lagde jeg mærke til, at folk taler meget højt til hinanden på gaden. I starten troede jeg, at de skændtes og råbte til hinanden. Men senere fandt jeg ud af, at det er italienernes måde at snakke til hinanden på, og at de ikke skændes, og at de gestikulerer meget, når de snakker med hinanden, fortæller Aviaaja.

Italienerne taler ikke bare højt, de laver også god mad, siger Aviaaja.

- Jeg har faktisk taget tre kilo på, siden jeg kom i september måned. Min værtsmor laver virkelig gode varme retter to gange om dagen, siger Aviaaja.

Aviaaja Odgaard Lynge og hendes forældre aftalte inden hun rejste, at de skal kontakte hinanden hver tredje uge, for at undgå, at hun får hjemve. Og det er hun tilfreds med.

- Når jeg ikke har hørt fra mine forældre i et stykke tid, begynder jeg at savne dem. Derfor er det også dejligt at snakke med dem, og der er altid noget nyt at fortælle om, siger Aviaaja. Aviaaja skal være i Italien i ni måneder, derefter skal hun på gymnasiet enten i Grønland eller i Danmark.

Bedre indeklima

Lægens råd

Dronning Ingrids Hospital i Nuuk slår
 et slag for indeklimaet.

Indeklimaet giver store udfordringer i det grønlandske byggeri. Det er blandt andet diskuteret på Arctic Business Networks konferencer om Arktisk Byggeskik i 2016.

Nu har Dronning Ingrids Hospital i Nuuk besluttet at gøre noget ved problemet og har derfor indrykket annoncer i de lokale media med gode råd til et bedre indeklima - og opfordrer blandt andet til at stoppe rygning, slukke stearinlysene og undgå nips på hylderne.

Dronning Ingrids Hospital skriver blandt andet:

- Støvsug og tør støv af en gang om ugen. 
- Undgå nips på hylder og i vindueskarme som samler støv. 
- Udluftning er vigtigt for luftkvaliteten Luft ud 3 gange dagligt af 5 minutters varighed. Sørg for at der er gennemtræk. Luft derudover ud efter madlavning, hvis der lugter indelukket og hvis ruderne dugger.
- Ryst dyner dagligt og lad dem ligge nogle timer inden sengen redes. 
- Vask sengelinned hver anden uge. 
- Vask dyner og puder 2 gange årligt og rulle- madrasser 4 gange årligt.
- Luft derudover dynerne udendørs indimellem. 
- Tobaksrygning bør kun foregå udendørs. 
- Partikler fra parfume, luftfriskere og stearinlys bør undgås.

Læs mere om ABN's konfencer om Arktisk Byggeskik:
Arktisk Byggeskik I
Arktisk Byggeskik II

Netværk skaber fremtiden

Grib chancen, siger minister

Grib chancen, lyder det fra uddannelses- og forsknings-
minister Søren Pind. Foto: Flemming Leitorp 

De danske klynger og innovationsnetværk har dedikeret uge 48 til fremtidens løsninger under overskriften Future Week Denmark. 40 events på fem dage viser vejen til fremtiden, skriver Cluster Exelence Denmark, som er et netværk for netværk.

Future Week Denmark spænder fra store konferencer med ny viden om fremtidens hospital og den digitale byggeplads til mindre workshops, der koncentrerer sig om aktuelle værdiskabende initiativer.

- Den udvikling vi ser for os med kæmpe teknologiske omstillinger indeholder store muligheder for små og mellemstore virksomheder, men det handler selvfølgelig om, at de griber dem, lyder det fra Uddannelses- og Forskningsminister Søren Pind, der mener, at virksomheder, der rækker ud efter mulighederne, tager styringen over morgendagens udvikling:

- Det er vigtigt, at små og mellemstore virksomheder også deltager og samler sig i klynger for derved at finde styrken til det, siger Pind.

Arctic Business Network deltager også i arrangementet med mødet "Netværk - ka' det nøtt?", som finder sted i Aalborg i morgen. Her lægger Claus Falk fra netværket BrainsBusiness (Danmarks IKT-klynge op til debat om netværk og klyngers rolle i erhvervsfremmesystemet. Mødet arrangeres i samarbejde med Arctic Education Network.

En liste over alle arrengementerne i denne uge kan ses på Future Week Denmarks hjemmeside.

Med sejlskib til Arktis

Fra Svendborg til Svalbard

Til sommer kan man opleve Svalbard
om bord på en skonnert fra Fyn.

Hvis ellers man har råd, bliver det nu muligt at komme på krydstogt med sejlskib fra Svendborg til Svalbard, skriver Fyns Amts Avis.

Det er sømand Rasmus Jacobsen fra Thurø, som har købt tremastskonnert Linden på Ålandsøerne. Nu gøres sejlskibet klar i Svendborg til togter i arktisk farvand og ved de varme lande.

- Linden skal sejle charter for et kræsent publikum med mod på oplevelser og ekspeditioner. Det bliver eksklusive sejladser med en høj standard, fortæller Rasmus Jacobsen til den fynske avis.

Sejlskibet skal sejle hele året. I sommerhalvåret fra april til oktober i arktisk farvand omkring Svalbard og i vinterhalvåret forestiller sømanden sig, at skibet skal mod varmere himmelstrøg, for eksempel Kap Verde eller Azorerne.

Rasmus Jacobsen satser også på at transportere fragt med tremasteren. Inden turen går mod nord, skal Linden hente partier af fragt, der skal sejles til Svalbard. Vin fra Frankrig er på tale, og der planlægges undervejs til Svalbard anløb flere steder på fastlandsnorge for at hente lokale varer.

- Vi har jo mange gode varer i det kulinariske Sydfyn. Hvis producenter vil have deres varer miljøvenligt transporteret, er de velkommen til at kontakte mig, siger Jacobsen til Fyns Amts Avis, der også kan fortælle, at salget af billetter til den spændende tur allerede er i gang.

Støtte til miljømedarbejdere

Millioner til affald

Det grønlandske affald skal samles i de store byer.

Naalakkersuisut har netop bevilget 7,3 millioner kroner til det grønlandske kommuners affaldshåndtering.

Kommune Kujalleq har modtaget støtte til transport af affald fra Narsaq, Igaliku og Qassiarsuk til Qaqortoq. Qaasuitsup Kommunia har fået støtte til et affaldstransport projekt, hvor affaldet transporteres fra Qeqertarsuaq til Aasiaat, mens Qeqqata Kommunia har fået støtte til afprøvning af transport af affald fra Kangaamiut og Sarfannguit til henholdsvis Maniitsoq og Sisimiut. I Kommuneqarfik Sermersooq arbejdes der med transportprojekter fra Kapisillit, Qeqertarsuatsiaat, Arsuk og Tasiilaq til Nuuk.

Udover støtten til transportprojekterne støtter Naalakkersuisut også en to-årig ansættelse af en miljømedarbejder i hver kommune. De nye miljømedarbejdere skal arbejde med affaldstransportløsningerne og sikre øget erfaringsdeling om miljøforhold på tværs af kommunerne.

Desuden skal de nye miljømedarbejdere være med til at sikre, at reglerne om renholdelse i byer og bygder overholdes. Det gælder ikke mindst udearealerne omkring virksomheder, byggepladser, institutioner og almindelige boliger.

Hurtigere internet

Nye produkter på vej

Nuuk vil i den kommende tid opleve hurtigere internet.

Det grønlandske internet nævnes ofte som en hindring for erhvervsudviklingen på verdens største ø, men nu skulle der være forbedringer på vej, skriver Tele-Post i en pressemeddelelse.

Virksomheden vil i december 2017 lancere nye internetprodukter følgende steder: Nanortalik, Narsaq, Qaqortoq, Paamiut, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Kangerlussuaq, Kangaatsiaq, Aasiaat, Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Ilulissat og Uummannaq.

Derfor vil kunderne opleve  hurtigere hastigheder og få mere internet for pengene.

 - Det her er rigtig spændende for os og for vores kunder. Vi glæder os til at præsentere de nye produkters indhold og priser til december. Fra Tele-Post tager vi et stort ansvar for at være med til at løfte den digitale udvikling og give kunderne helt nye muligheder inden jul, fortæller administrerende direktør Kristian Reinert Davidsen.

Som en del af forberedelserne til dette vil Tele-Post i tiden op til lanceringen foretage en række tests af de systemer, som skal levere de nye internetprodukter. Det betyder, at mange kunder i Nuuk og Qaqortoq vil opleve hurtigere hastigheder. Men træerne vokser ikke ind i himlen, for dette vil normalisere sig igen, når testene er færdige, skriver Tele-Post.

Nye brandbiler

Stort anlægsbudget, men få nye tiltag

Kommuneqarfik Sermersooq vil bruge to
millioner på nye brandbiler i 2018. Fotoet stammer
fra en mindehøjtidelighed i Nuuk efter 11. september 2001.

Selv om Kommuneqarfik Sermersooq budgetterer med 227 millioner til anlæg i det netop vedtagne budget for 2018, betyder det ikke, at der kommer til at ske meget nyt på anlægsfronten i den grønlandske hovedstadskommune.

Størstedelen af pengene går til færdiggørelse af projekter, der er sat i gang tidligere i år. 

Vejanlægget og broen til den nye havn på Admiralitetsøerne koster næste år 55 millioner kroner, de nye boliger på Tuujuk bliver der i 2018 brugt 90 millioner kroner på, og plejehjemmet i Paamiut lægger beslag på 36 millioner kroner i anlægsbudgettet for 2018.

 Der samme gør sig gældende med en lang række mindre projekter som en kunstgræsbane i Tasiilaq, renovering af kulturhuset i Kuummiut og anlægsinvesteringerne i bygderne.

 Vi har i de seneste år sat gang i en lang række meget nødvendige anlægsprojekter. Det betyder selvfølgelig, at vi må være mere mådeholdende i år. Til gengæld vil vores udviklingsselskab Nuuk City Development sætte anlægsprojekter i gang, siger borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Asii Chemnitz Narup.

Samtidig er der dog blevet plads til enkelte nye tiltag. For eksempel bliver Agn- og Vodbinderværkstedet i Paamiut renoveret og udvidet til glæde for byens fangere og fiskere. Værkstedet får nu mandskabslokale, bad, plads til skindindhandling og frysefaciliteter. Den samlede pris bliver 1,4 millioner kroner. I Nuuk får daginstitutionerne Annersuaq og Uiloq nye barnevognsskure. Den samlede pris for det er 1,2 millioner kroner.

Blandt de nye tiltag er også 2 millioner kroner til nye brandbiler og 2,6 millioner kroner til nyt entreprenørudstyr, som blandt andet skal bruges til snerydning.

Danske virksomheder er ikke dygtige nok

Greenland Conference havde international bevågenhed

Greenland Conference, der blev gennemført tirsdag
 i København, bød på flere paneldebatter. Foto: ACRM

Interessen er stor for de kommende nye grønlandske lufthavne. Det kom tydeligt frem, da ABN's samarbejdsnetværk, Arctic Cluster of Raw Materials, tirsdag  holdt den årlige Greenland Conference, der byder på nyt inden for både råstofudvinding og store anlægsprojekter i Grønland.

En afstemning blandt deltagerne viste, at lufthavnene, Siorarsiorfik og udbygning af Grønlands digitale infrastruktur er de områder, som Grønland bør prioritere højest - efter konferencedeltagernes mening.

- Men selv om fokus især var på infrastrukturen, blev der nu også budt på interessante oplæg om råstofferne, fortæller Helle Rathke Andersen, der repræsenterede Arctic Business Network.

- Departementschef Jørgen Hammeken Holm mener, at danske virksomheder hverken er hurtige eller dygtige nok, så de selv er ude om, at Naalakkersuisut har vendt sig mod Kina, Canada og Australien.

Jørgen Hammeken Holm opfordrede derfor danske virksomheder til at indgå partnerskaber med erfarne virksomheder fra lande med minedriftserfaring. Departementschefen understregede også, at Grønland er betydeligt bedre end sit rygte:

- Vi har blandt andet skåret sagsbehandlingstiderne væsentligt ned, og vi har har mindsket kapitalkravene, fortalte Hammeken Holm.

Jørgen Hammeken Holm fik opbakning fra blandt andre direktør Hans Jensen fra Dundas Titanium, der opfordrede til,  at alle bestræber sig på at ændre opfattelsen af Grønland som for hårdt, for koldt og med manglende infrastruktur.

- For det passer ikke. Især skal politikerne være forsigtige med deres udmeldinger, rygter skaber usikkerhed og det skræmmer investorer væk, pointerede Jensen.

- Det var en spændende og velgennemført konference, siger Helle Rathke Andersen, der især hæfter sig ved den internationale interesse for Greenland Conference:

- Der var repræsentanter fra 20 forskellige landes ambassader blandt de cirka 180 deltagere.

Fotos, video og præsentationer kan ses på Arctic Cluster of Raw Materials hjemmeside.

Helikopterperspektiv

Overblik over det grønlandske erhvervslandskab

Ny udgave af erhvervsmagasin giver et solidt
overblik over grønlandske erhvervsforhold.

Det går godt, og der er gang i det grønlandske erhvervsliv.

Det kan man læse meget mere om i dette års udgave af magasinet Grønland: "Grønlands Erhvervsliv - investeringer og udvikling i den arktiske region", der udgives af forlaget Up Front Greenland i samarbejde med Grønlands Erhverv.

Magasinet giver et helikopterview hen over det grønlandske hvervslandskab lige fra den mindste iværksætter til de store selvstyre-selskaber og er derfor en god introduktion til det grønlandske erhvervsliv og grønlandske erhvervsforhold.

Her kan man blandt andet også læse om planerne for byudvikling i den grønlandske hovedstad og den nye havn i Nuuk, ligesom magasinet byder på en status på den grønlandske mineralefterforskning.

Magasinet er gratis og kan læses via dette link: "Grønlands Erhvervsliv - investeringer og udvikling i den arktiske region"