Grønland hitter

Milik i medvind på Bogforum

Lene Therkildsen og Milik Publishing forsvarede
 de grønlandske farver på Bogforum 2015. Foto: Milik

- Interessen for grønlandsk litteratur er stærkt stigende, fortæller Lene Therkildsen fra Milik Publishing efter weekendens store bogmesse i Bella Centret, Bogforum 2015.

Lene Therkildsen er begejstret efter tre hårde dage på den københavnske bogmesse.

- Jeg har efterhånden været i branchen en del år, og interessen har aldrig været større for de grønlandske bøger, siger forlæggeren.

Therkildsen ser muligheder i fremtiden og vil bestemt ikke afvise, at bøger og litteratur i fremtiden kan blive en ny eksportartikel fra Grønland.

- Jeg har på messen fået henvendelser fra både Tyskland og Frankrig, hvor agenter er meget interesseret i rettighederne til Niviaq Korneliussens Homo Sapienne. Bogen var tidligere på året nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.

Stor interesse for manden i midten - Hans Jakob
 Helms, der her signerer den nye bog. Foto: Milik 

Der var også stor interesse for Hans Jakob Helms bog De dødes fjord, der blandt andet har fået fem stjerner i Jyllands-Posten. På Bogforum havde hun arrangeret en event, hvor bogen blev præsenteret og diskuteret af skuespilleren Martin Miehe-Renard, journalisten Martin Breum og forfatteren.

- Der er ikke den person i bogen, som jeg ikke kunne tænke mig at spille på film, sagde Miehe-Renard og antydede, at bogen har store muligheder for at blive omsat til det hvide lærred.

Niviaq Korneliussens bog indgik i det officielle messeprogram, hvor forfatteren optrådte på Hvid Scene i samtale med Politikens Jes Stein Pedersen.

Artiklen er korrigeret for en faktuel fejl 13. november 2015.

EU svigter i sælsagen

Parlamentarikere opfordrer til pres på kommissionen

Aaja Chemnitz Larsen vil presse EU-kommissionen.
 Foto: IA

En række danske EU-parlamentarikere og de to grønlandske medlemmer af Folketinget sendte mandag et åbent brev til regeringerne i Danmark og Grønland, hvor de opfordrer Lars Løkke Rasmussen og Kim Kielsen til at lægge pres på EU-kommissionen, der angiveligt ikke har levet op til de forpligtelser, der blev lovet i forbindelse med EU's forbud mod sælskind.

- Med brevet ønsker vi at gøre regeringerne opmærksom på vigtigheden af, at EU lever op til deres forpligtigelser. EU's forbud mod sælskind har jo haft omfangsrige økonomisk negative konsekvenser for Grønland. Da den seneste Inuit-undtagelse blev vedtaget, blev EU samtidigt forpligtiget til at oplyse de europæiske forbrugere om at det faktisk er lovligt at handle med grønlandsk sælskind i Europa. Skal EU-Kommissionen løfte opgaven med at iværksætte en række oplysningsaktiviteter så kræver det en seriøst indsats, og ikke mindst ressourcer. Tidligere har EU-Kommissionen blot henvist til informationer om Inuit-undtagelsen på en hjemmeside. Det mener vi bestemt ikke er nok, langt fra, siger medinitiativtager til brevet, Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Folketingsmedlemmet oplyser på IA's hjemmeside, at de negative økonomiske konsekvenser af EU's sælskindsforbud løber op i 353 mio. kr. i direkte eksporttab. Da Inuit-undtagelsen blev vedtaget i oktober pålagde Europa-Parlamentet og Rådet at EU-Kommissionen iværksatte aktiviteter for at oplyse de europæiske forbrugere om lovligheden af sælprodukter fra inuitter. Oplysningsaktiviteter der gerne skal medvirke til at forbrugertilliden til sælskind genoprettes til før Inuit-forbudsniveau.

Samtidig blev det pålagt EU-Kommissionen at iværksætte en rapportering af de socioøkonomiske konsekvenser, forbuddet har haft i Inuit samfund.

Stor interesse for jobmesse

Grønlandsk jobmesse i fire danske byer

Air Greenland byder på spændende jobmuligheder
for unge grønlændere - og deltog selvfølgelig
 i jobmessen med en flot stand.

Det grønlandske selvstyre og en række større grønlandske virksomheder turnerer Danmark tyndt i disse dage for at få kontakt med jobsøgende, der er interesseret i et job i Grønland. Ikke mindst de mange grønlandske studerende i Danmark er målgruppen for den grønlandske jobmesse.

Fredag gik det løs i Aalborg - og så er det gået slag i slag med Aarhus i lørdags, Odense i søndags og endelig i København mandag. Overalt var de grønlandske studerende mødt op for at få en snak med mulige kommende arbejdsgivere - og måske også for at møde den grønlandske undervisningsminister Nivi Olsen (D), der var med på turen for at lægge op til en serie workshops, hvor man diskuterede udfordringerne og mulighederne i at vende hjem til Grønland efter endt uddannelse.

Der var stor interesse for jobmessen. Her i Aalborg
 få minutter efter, at messen var åbnet.

Nivi Olsen fortalte til Nordjyske Stiftstidende lørdag, at mange grønlandske studerende bliver i Danmark, fordi de får dansk kæreste, barn og bliver glade for det danske sundhedsvæsen. Et stort problem for Grønland, hvor langt over halvdelen af arbejdskraften er ufaglært, mens det i Danmark er hver fjerde.

- Der er rigtig stor efterspørgsel efter faglært arbejdskraft derhjemme. Derfor er det meget vigtigt at have et netværk klar for de grønlandske studerende i Danmark til virksomhederne i Grønland, så vi kan lokke grønlandske studerende til Grønland efter endt uddannelse, sagde naalakkersuisoq Nivi Olsen.

Spørgelysten var stor - her på Grønlands Erhvervs stand.

Ellen Arnskjold, der er netværksleder i Arctic Business Network, var med på hele turen:

- Jeg synes, at der har været en række gode debatter. De studerende har været gode til at dele både drømme og udfordringer i forhold til at vende tilbage til Grønland efter nogle år i det danske uddannelsessystem.

Den grønlandske jobmesse er en årligt tilbagevendende begivenhed, men tidligere er den kun foregået i Aarhus og København. Som noget nyt var turneen i år udvidet til også at omfatte Aalborg og Odense.

Isen på vej

Nu lægger isen sig i fjordene

Ejnar Mikkelsen bryder isen for Aqqaluk Ittuk.
Foto: Arktisk Kommando

Gennem de seneste uger er de grønlandske fjorde begyndt at fryse til, og det giver allerede nu problemer for skibsfarten til byerne inde i fjordene.

Arktisk Kommando fortæller, at man sidste torsdag havde vinterens første assistance. Kommandoen blev kontaktet af Royal Arctic Line, der havde skibet Aqqaluk Ittuk liggende i Narsaq. Skibet skulle sejle videre til Narsarsuaq og Qassiarsuk, men havde problemer med at sejle igennem isen i fjorden

Rederiet kontaktede derfor Arktisk Kommando for at høre, om kommandoen havde et skib i nærheden, som kunne hjælpe med at bryde isen. Det blev inspektionsfartøjet Ejnar Mikkelsen, som i forvejen lå ikke langt fra Narsaq, som ilede til assistance og brød isen ud mod åbent vand.

Ny fokusgruppe

Fokusgruppe planlægger konference om arktisk byggeskik

Klimaet er hårdt ved det grønlandske byggeri. I disse
 år bliver store dele af Nuuks midtby fra tresserne
 kondemneret.

Der bliver bygget i Grønland - i perioder endda ganske meget. Landets entreprenører og håndværkere er dygtige og gør det godt. Alligevel går det ofte galt og ender med byggeri, der forældes alt for hurtigt og måske rammes af skimmelsvamp, fordi byggematerialerne ikke er de rigtige til det hårde, arktiske klima - eller fordi de skal håndteres på en helt anden måde end for eksempel i Danmark.

Derfor vil Arctic Business Network sætte den arktiske byggeskik under en kritisk, men konstruktiv lup på en konference i Aalborg den 4. februar 2016.

Netværksleder Ellen Arnskjold fortalte
 om ABN's konferenceplaner.

Det fortalte netværksleder Ellen Arnskjold,  da Arctic Business Network torsdag eftermiddag holdt medlemsmøde hos COWI i Aalborg.

Arbejdet med at forberede konferencen er i fuld gang. Ellen Arnskjold har netop været i Grønland, hvor Naalakkersuisoq for byggeri Knud Kristensen har vist stor interesse for konferencen og har lovet at deltage. Naalakkersuisot har bedre og billigere grønlandsk byggeri som en af sine mærkesager, meddelte Kristensen ved sin tiltræden sidste år.

- Konferencen skal sætte fokus på blandt andet byggematerialerne og det grønlandske bygningsreglement, og vi har allerede nu tilsagn fra Rockwool, Velux og Logstor, der vil fortælle om deres arbejde og produkter specielt udviklet til det arktiske klima, ligesom DTU og Statens Byggeforskningsinstitut vil stille op, fortalte Ellen Arnskjold.

Majbritt Raal er en af deltagerne i den nye fokusgruppe.

Arbejdet med at finpudse programmet går nu ind i den afgørende fase, og der blev nedsat en fokusgruppe bestående af Jan Bager, DC Supply, Svend Erik Pedersen, Rambøll, Poul Erik Nørnberg, Stark, Emil Skjervedal, Arctic Consensus og Majbritt Didrichsen Raal fra Greenland Consulting Service. Fokusgruppen skal sammensætte det endelige program for konferencen og analysere fremtidsperspektiverne, så konferencen måske i fremtiden kan blive et fast tilbagevendende element i ABN's medlemstilbud.

- Fokusgruppen mødes snarest. Hvis der flere medlemmer, som ønsker at være med i arbejdet, er de meget velkomne, understreger Ellen Arnskjold.

Erhvervsfolk til polarforskerkonference

Bæredygtighed og infrastruktur på dagsordenen

Bæredyghed i grønlansk politik og erhvervsliv
skal debatteres, når de danske polarforskere
mødes i Aalborg.

Programmet for Polarforskningskonferencen 2015 er netop offentliggjort.

Det bliver i høj grad folk fra det grønlandske erhvervsliv og ikke forskere, der er på talerstolen, når konferencen løber af stabelen 3. og 4. december i Aalborg.

Konferencen falder i tre dele, hvor det første tema er Grønlands plads i den globale økonomi. Her bliver oplægsholderne erhvervskundechef Jesper Hansen, Grønlandsbanken, direktør Brian Buus Pedersen fra Grønlands Erhverv og endelig SIK-formanden Jess G. Berthelsen.

De tre grønlandske repræsentanter vil blandt andet tale om infrastruktur og bæredygtighed i grønlandsk politik. Infrastrukturen er lidt af en klassiker i den grønlandske debat, så det er helt sikkert nogle velforberedte eksperter, der skal debattere under ledelse af Martin Breum.

I øvrigt får medlemmerne af Arctic Business Network lejlighed til at møde GE-direktør Buus Pedersen på et medlemsmøde dagen før konferencen. Her er overskriften "Grønlands Erhvervsliv på tærsklen til 2016".

ABN spiller også en rolle i Polarforskningskonferencens anden del, hvor et panel bestående af netværksleder Ellen Arnskjold, Maliina Abelsen fra AWG 2016 samt Kuupik Kleist fra Tannbreeze skal debattere de grønlandske udviklingsperspektiver. De to sidste er i øvrigt tidligere naalakkersuisut og Kuupik Kleist repræsenterer på konferencen også ICC.

På konferencens andendag bliver talerstolen blandt andet givet til formanden for Grønlands Erhverv Henrik Leth, der skal debattere forskningsbaseret innovation med repræsentanter fra den akademiske verden.

Afslutningsoplægget er lagt i hænderne på professor Minik Rosing, der er kendt i den offentlige debat blandt andet fra rapporten "Til gavn for Grønland".

- Polarforskningskonferencen  afvikles for første gang over to dage og giver derfor mulighed for et nyt og spændende format. Temaet Bæredygtig erhvervsudvikling i Grønland defineres bredt, som inkluderende økonomiske, kulturelle, politiske og sociale aspekter, foruden de miljømæssige. Temaet er højaktuelt og vigtigt og lægger op til bidrag fra og samarbejde på tværs af alle discipliner indenfor Arktiskforskningen. Således håber vi på stor tilslutning fra forskere indenfor natur-, sundheds-, samfunds- og humanvidenskaberne, og vi vil forsøge at skabe rammerne for ægte tværfaglig udveksling og inspiration, skriver lektor Robert C. Thomsen, der er konferencekoordinator på Aalborg Universitets hjemmeside.

Læs programmet for Polarforskningskonferencen 2015.

Vagtskifte i Arktisk Kommando

Uvist hvem der bliver ny chef

Generalmajor Stig Østergaard Nielsen.

Arktisk Kommando i Nuuk skal have ny chef, meddeler kommandoen på Facebook.

Ved udgangen af oktober gik generalmajor Stig Østergaard Nielsen på pension efter at have været chef for Arktisk Kommando, siden kommandoen blev oprettet i 2012.

Forsvarschef Peter Bartram har indsat kommandør Christian Nørgaard som fungerende chef for Arktisk Kommando i perioden fra 1. november og til og med 31. december 2015. Det er endnu uvist, hvem der herefter vil være chef for Arktisk Kommando.

Kommandør Christian Nørgaard har siden 2013 været ansat som Hendes Majestæt Dronningens Jagtkaptajn og som chef for Kongeskibet. Jobbet som fungerende chef for Arktisk Kommando vil kommandøren varetage ved siden af arbejdet for Hendes Majestæt Dronningen.

 Deltagerne i Arctic Business Networks business-ekspedition i Grønland i 2014 havde blandt andet dengang lejlighed til at møde Stig Østergaard Nielsen, der fortalte forretningsfolkene om den nye kommandos arbejde og ikke mindst om de storpolitiske forhold i farvandene rundt om Grønland.

På trods af pensioneringen bliver det ikke til et helt farvel til Forsvaret for generalmajor Stig Østergaard Nielsen. Han er nemlig fra 1. november 2015 blevet udpeget som formand for Forsvarets Flyvehavarikommissionen.

SAR-samarbejdet udbygget

Historisk aftale

De otte arktiske stater udbygger kystvagt-samarbejdet
 og gør dermed Arktis til et mere sikkert område.
 Foto: U.S. Coast Guard

Fredag underskrev de otte arktiske stater aftalen om Arctic Coast Guard Forum, der er en overbygning på den Search and Rescue-aftale, som blev indgået i Nuuk i 2011 af Arktisk Råds udenrigsministre.

 Aftalen dengang var den første bindende aftale mellem de arktiske stater og blev betegnet som historisk. Det er derfor ikke mindre historisk, at de otte stater nu indgår et ganske formaliseret samarbejde om sikkerhed og søredning i de øde og enorme arktiske territorier.

 Aftalen er derfor imødeset med stor interesse. Danmark går fuldt ind i samarbejdet og Danmarks arktiske ambassadør, Erik V. Lorenzen, glæder sig over samarbejdet i den grønlandske avis Sermitsiaq.

 - Det nye er blandt andet, at parterne skal mødes hvert halve år og koordinere, forklarer Lorenzen til Sermitsiaq.

 Der har været stor interesse for aftalen i lyset af den ellers relativt spændte situation mellem Rusland og de øvrige arktiske stater.

Amerikanerne er stolte af U.S. Coast Guard-isbryderen
Healy, der sidste år sejlede  til Nordpolen uden
 ledsagelse. Foto: U.S. Coast Guard

Tænketanken The Arctic Institute i Alaska har udgivet en analyse af mulighederne. Heri hedder det, at de største udfordringer for det nye samarbejde ligger i den geografiske størrelse. Områderne er så store, at samarbejde kun er relevant i en begrænset del af Arktis. En anden udfordring er, at landenes kystvagter er organiseret på forskellige måde - og ofte udover søredning også har ansvaret for suverænitetshævdelse. Det ligger i sagens natur, at de to formål kan stride mod hinanden.

The Arctic Institute peger imidlertid på, at der faktisk allerede er gode traditioner for samarbejde i området. Da en sydkoreansk trawler sank i Beringshavet i november 2014, bad russerne om amerikansk assistance. Adskillige amerikanske kystvagt-enheder deltog i eftersøgningen under russisk ledelse, så samarbejdet kan lade sig gøre.

Sådan ser den historiske aftale ud. Foto: U.S. Coast Guard

I øvrigt påpeger The Arctic Institute, at samarbejde om SAR ikke vil have mening uden russisk deltagelse netop på grund af Ruslands store grænseflader mod flere af de øvrige arktiske stater.

 I Sermitsiaq udtrykker Erik V. Lorenzen forventninger om, at SAR-samarbejdet kan bløde forholdet mellem Rusland og de øvrige arktiske stater op:

 - Vi bliver tit spurgt, om hvad med russernes rolle. Om man overhovedet kan samarbejde med dem. Men denne aftale er en fælles erkendelse af, at samarbejde er vigtigt, og at vi nu faktisk går videre, siger ambassadøren.

 Formandsskabet i Arctic Coast Guard Forum følger formandsskabet i Arktisk Råd og skifter altså hvert andet år. I øjeblikket er USA formand frem til 2017, hvor formandsskabet overgår til Finland. Aftalen om Arctic Coast Guard Forum blev indgået 30. oktober 2015 på U.S. Coast Guard Academy’s for Arctic Study and Policy i Connecticut. Næste møde i forummet foregår i foråret 2016.

Arktis for folket

Folkeuniversitetet i Aarhus holder Arktis-aften

Inuit Feet spiller til forelæsning på
 Folkeuniversitetet i Aarhus.

Stakladen på Ringgaden er rammen, når Folkeuniversitetet i Aarhus stiller skarpt på Arktis i forbindelse med årets Matchpoint-konference på Aarhus Universitet.

Konferencen har sikkerheden i Arktis som tema, og når nu en lang række forskere, politikere og iagttagere alligevel er forsamlet i Smilets By, spiller Folkeuniversitet med og indbyder til en aften, hvor der bliver både musik og forelæsninger. Det sker den 12. november om aftenen.

Musikken står Inuit Feet for - og forelæsningerne byder blandt andet på Martin Paldam og Thorkild Kjærgaard, der begge har taget aktiv del i den offentlige debat om Grønland.

Efter fire oplæg styrer videnskabsjournalist Line Friis Frederiksen debatten, hvor tilhørerne i Stakladen også er velkommen med egne spørgsmål.

Mere om programmet og tilmelding på Folkeuniversitetets hjemmeside.

Islandsk energi til Storbritannien

Verdens længste søkabel

Island gemmer på store uudnyttede muligheder
 for at producere miljøvenlig vandkraft. Det kan nu
komme Storbritannien til gode. Billedet stammer
fra det grønlandske vandkraftværk i Buksefjorden
ved Nuuk.

I følge den islandske hjemmeside grapewine.is benyttede Storbritanniens premierminister David Cameron sidste uges officielle besøg i Island til blandt andet at diskutere mulighederne for, at de britiske øer kan få strøm fra Island.

Storbritannien mangler strøm - og indgik for nylig en aftale med et kinesisk konsortium om opførelsen af et kernekraftværk - men også islandsk strøm indgår i overvejelserne.

Et søkabel mellem Island og Skotland er ikke uden logistiske problemer, og i den islandske debat indgår også en bekymring for, om en eventuel aftale kan medføre højere energipriser på Island.

Et søkabel mellem de lande vil blive en ingeniørmæssig bedrift, fortæller Grapewine. I følge Unnur Stella Guðmundsdóttir, der er kabelekspert ved danske Energinet vil kablet blive mellem 1.000 og 1.500 km langt og dermed det længste i verden. Ydermere vil det skulle ligge i dybder ned til 1200 meter. Kun søkablet mellem Sardinien og Italien ligger dybere.