Air Greenland gentager successen

Atter sommerrute til Aalborg

Det var en stor begivenhed, da Air Greenland sidste sommer åbnede
 direkte flyvninger mellem Aalborg og Grønland. Til højre Allan Frost 
og Lise-Lotte Terp fra Arctic Business Network, der var i lufthavnen 
for at ønske god tur på jomfruflyvningen.

Norsaq i Aalborg Lufthavn.

- Vi er glade for, at Air Greenland har fået øjnene op for det nordjyske potentiale - og så gør det mindre, at Norsaq fortsætter til København bagefter. Sådan lyder det fra en begejstret lufthavnschef i Aalborg, Søren Svendsen, efter at Air Greenland har annonceret, at man i 2015 vil gentage successen med sommerflyvninger mellem Grønland og Aalborg.

I lighed med sidste sommer vil der blive tre afgange til og fra Aalborg. Air Greenlands 278-sæder store Norsaq - et Airbus A330 - vil flyve via Aalborg til København for at få end bedre ruteøkonomi, end det var tilfældet ved premieren sidste sommer.

- På den måde kan vi fylde op to steder fra. Vi havde lidt problemer med at få fyldt maskinerne op fra Aalborg sidste år, der var ikke så mange passagerer, og de var ikke ligeså godt betalende, som vi havde forventet. På den her måde kan vi fylde op to steder fra og minimere risikoen, siger Air Greenlands kommercielle direktør Christian Keldsen, til Nordjyske Stiftstidende.

Forventningsfulde passagerer inden udkald til den
første direkte flyvning mellem Aalborg og
Kangerlussuaq sidste sommer.

For Søren Svendsen betyder det ikke noget, at København er koblet på ruten.

- Vi er jo stadig det første sted, flyet lander i Danmark. Sidste sommers flyvninger viste, at det især var på flyvningerne til Danmark, at der var interesse for Aalborg som destination, forklarer Søren Svendsen, der tror på et stort nordjysk potentiale for Air Greenland.

I kraft af Grønlandshavnen er der jo også meget fragt til Grønland fra Nordjylland. Jeg kan sagtens forestille mig, at Air Greenland også kunne flyve med fragt fra Aalborg.

Air Greenland er netop begyndt på salget af direkte billetter mellem Kangerlussuaq og Aalborg til sommeren 2015.

Første flyvning finder sted lørdag den 27. juni fra Kangerlussuaq til Aalborg kl. 10.50 med ankomst i Aalborg kl. 19.00. Returflyvningen mod Grønland fra Aalborg foregår om søndagen kl. 10.25 med ankomst i Kangerlussuaq kl. 10.45 lokal tid. De efterfølgende flyvninger er programsat til henholdsvis den 18. og 19. juli samt den 8. og 9. august.

Velbesøgte nytårsreceptioner

Kielsen udtrykte medfølelse med Frankrig

Kim Kielsen taler til det diplomatiske
korps. Foto: Ellen Arnskjold

Naalakkersuisut var torsdag vært ved de traditionelle nytårsreceptioner på Nordatlantens Brygge i København.

Arrangementet varnaturligvis præget af de voldsomme begivenheder i Paris - og Kim Kielsen åbnede sin tale med at udtrykke medfølelse med den franske befolkning.

- Vi, der er i demokratisk udviklede lande, må værne om, at ytringsfriheden ikke bliver knægtet.

I sin tale kom Kielsen ind på den udfordrede grønlanske økonomi og efterlyste investorer, der vil være med i den grønlandske udvikling:

- For Grønlands økonomi er, på lige fod med de fleste andre lande, udfordret. Derfor vil vi søge at skabe de bedste forudsætninger for en række af nødvendige og vigtige beslutninger, som skal være med til at forme økonomien i fremtidens Grønland. Jeg har netop annonceret, at det nye Naalakkersuisut vil komme med en holdbarheds- og vækstplan. Den skal sikre en økonomi i balance også på længere sigt og give øget beskæftigelse i den private sektor. Planen skal udstikke klare pejlemærker for en sammenhængende og fremadrettet politik.

- Det er vigtigt for Naalakkersuisut, at der fortsat satses på råstofområdet. Trods de lave priser på mineraler internationalt, vil Grønland fortsat udbygge og udvikle råstofsektoren, for at skabe bedst mulige rammer, som tilgodeser både vore egne, men også de internationale investorers ønsker og krav. Her er det vigtigt, at fremhæve, at Grønland fastholder ophævelsen af nultolerancen på uran. Når bare de høje internationale standarder indenfor sikkerhed, miljø og sundhed fortsat har høj prioritet, skal der være mulighed for efterforskning af mineraler, selv hvis der er uran som biprodukt. 

- Turismen skal fortsat udvikles i samarbejde med vores nabolande. Men for at udvikle turismeerhvervet har vi som land behov for at investere i infrastrukturen for at øge tilgængeligheden for turister udefra og gøre det nemmere at komme rundt i landet. Det skal være lettere og billigere at komme til og fra Grønland. Vi skal derfor have bygget enkelte nye landingsbaner og udvidet landingsbanerne i Nuuk og Ilulissat. Disse investeringer vil åbne landet op for flere turister, og dermed for erhvervsudvikling. Til det formål har vi brug for investorer, som kan se de mange muligheder landet har at byde på og vil tage et medansvar på et kommercielt grundlag, sagde Kim Kielsen.

Nytårsreceptionen foregår traditionelt i to dele. Den første del henvender sig især til Folketing, ministerier og det diplomatiske korps. Her var det værd at notere, at den internationale interesse for Grønland er stor - og det var ikke alene nabolandene i Arktisk Råd, som var repræsenteret ved begivenheden.

Også Arctic Business Network var inviteret og var repræsenteret af netværksleder Ellen Arnskjold.

Nyt medlem i ABN

Center for Logistik og Samarbejde bygger bro mellem forskning og forretning

Center for Logistik og Samarbejde holder til i Royal
Greenlands tidligere administration ved Grønlandshavnen
i Aalborg.

- Der kommer til at ske en masse. Vi arbejder blandt andet med den intelligente havn – og så har vi et stort fokus på Arktis i og med, at Aalborg Havn er porten til Grønland.

- Kort fortalt skal vi formidle viden fra universitetet til erhvervslivet og sikre, at forskningsresultaterne omsættes til praktisk forretning og bundlinje. Det siger direktør Peter Høy om Center for Logistik og Samarbejde, der netop er blevet medlem af Arctic Business Network.

Virksomheden, der gik i luften hen over sommeren, holder til på Aalborg Havn i Royal Greenlands gamle administrationsbygning i Østhavnen.

- Det er jo en kendsgerning, at forskere og forretningsfolk ofte har en forskellig tilgang til viden. Forskerne skal først og fremmest producere valid viden, der holder hele vejen, mens forretningsfolk sagtens kan nøjes med en 80/20-løsning, siger Peter Høy.

Direktør Peter Høy vil bygge bro
mellem forskning og forretning.

- Her kommer vi ind i billedet og kan facilitere samarbejdet mellem forskerne og virksomhederne – og ikke mindst virksomhederne imellem. Vi kan tilbyde en neutral grund, hvor man kan samarbejde mellem konkurrenter og på tværs af sektorer. Centret tilbyder også at huse netværksarrangementer – og blandt andre Arctic Business Network har holdt sine seneste to møder i Aalborg på Center for Logistik og Samarbejde.

- Vi er et mødested, der skaber synergi og sikrer effektiv gennemførelse af projekter, siger Peter Høy, der satser på et hus fyldt med initiativ og spændende ideer.

I efteråret åbnede Business Aalborg – Aalborg kommunes erhvervsafdeling – en filial i Center for Logistik og Samarbejde. Dengang sagde Thorkild Lauridsen fra Arctic Consensus blandt andet:

- Vi vil være til stede, der hvor tingene sker - og havnen er et kraftcenter i forhold til Arktis. Både universitetet og en række af Arctic Business Networks virksomheder ligger i området.

Overordnet set skal Center for Logistik og Samarbejde drives kommercielt ud fra et ønske om overskud og vækst. Overskud skal geninvesteres i projekter og lokal vidensopbygning. Opstarten finansieres af Aalborg Havn. Centrets såkaldte Advisery Board tæller medlemmer fra Aalborg kommune, Region Nordjylland, erhvervslivet og brancheorganisationen Danske Havne.

Det første møde

Kielsen og Thorning-Schmidt diskuterer uran og Thule Airbase

Kim Kielsens debut ved statsministerens
 pressemøde. Foto: Tusagasiivik

På en lidt forstyrret onsdag, hvor verdens øjne var rettet mod Paris og de skrækkelige begivenheder i byernes by, holdt den nyvalgte formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen og statsminister Helle Thorning-Schmidt deres første fælles møde.

- Vi havde et godt og konstruktivt møde, hvor vi fik lejlighed til at drøfte nogle af de vigtigste forhold lige nu. Eksempelvis Naalakkersuisuts nuværende politiske og økonomiske prioriteringer, kontrakten omkring Thule Air Base og vores fælles arbejde omkring Uran, fortalte Kim Kielsen efter mødet.

 Kim Kielsen informerede Statsministeren om Grønlands nuværende økonomiske situation, herunder forklarede han om Naalakkersuisuts reformplaner, tiltag og kommende indsatser, blandt andet indenfor anlægsområdet, beskæftigelse, uddannelse, turisme og det sociale område.

Kim Kielsen lagde op til et fortsat tæt samarbejde med Danmark - og lagde dermed betydelig afstand til sin forgænger på formandsposten, partifællen Aleqa Hammond.

 - Jeg kan oplyse at, Naalakkersuisut prioriterer det gode og det konstruktive samarbejde med den danske Regering. Derfor er der i denne uge flere medlemmer af nye Naalakkersuisut i Danmark, netop for at holde møder med vore kolleger i den danske Regering.

Opskriften på succes

Ny kogebog for råstofprojekter

Råstofprojekter skal være lokalt forankret.
Foto fra Olivin-minen mellem Nuuk og Maniitsoq,
 MT Højgaard

Hvordan skaber vi succesfulde råstofprojekter til gavn for både stat, lokalsamfund og investorer? Det var den simpelt formulerede opgave, da Institute of the North sidste år inviterede til The Northern Regions Mining Summit.

Konferencen skulle munde ud i et kogebog med opskriften på det succesfulde råstofprojekt. Resultatet foreligger nu i form af et arbejdspapir. Her kan alle interesserede læse, hvad der skal til - og hvad de selv kan bidrage med, når successen skal i hus.

 Arbejdspapiret understreger, at det er vigtigt med et tæt samarbejde mellem den private sektor, regering og lokale myndigheder. Det er vigtig at fokusere på konsensus omkring projekterne og de fordele, som råstofprojekter tilfører lokalsamfundet. En anden succesfaktor er en tæt kommunikation mellem partnerne og en forståelse for både en effektiv regulering af mineselskaberne, men samtidig vilje til at investere i den fornødne infrastruktur fra samfundets side.

En pressemeddelse med anbefalingerne til det succesrige råstofprojekt kan ses her.

Hellig tre kongers dag

Så er julen slut

De grønlandske børn klæder sig ud aftenen
 før Hellig Tre Kongers Dag skildret af den kendte
grønlandske kunstner Hans Lynge (1906-88).
 Foto efter kridttegning i redaktørens ejendom.

Mens den 6. januar - Hellig Tre Kongers Dag - er en almindelig arbejdsdag i Danmark, er det en helligdag, som navnet næsten siger, i Grønland.

I Grønland markerer dagen julens slutning - og man fjerner julepynten på denne dag, der nok så belejligt også er officiel fridag.

Med til markeringen af Hellig Tre Kongers Dag hører også, at børnene traditionelt klæder sig ud og går rundt og banker på døre, sådan som man kender det andre steder fra blandt andet Fastelavn.

En oversigt over grønlandske helligdage findes på dette link.

Nordlys forsinker fly

Turister vilde med nordlys

Nordlys er et sikkert hit blandt turister i Arktis.

Nordlys var forleden skyld i, at et fly fra Tromsø til London med flyselskabet Norwegian blev forsinket, meddeler Ritzau.

Flyet skulle til at lette, og passagererne var netop kaldt ud, da skyerne gik væk og afslørede et festligt nordlys-fyrværkeri på den arktiske nattehimmel.

Passagererne nægtede at gå om bord på det ventende fly, for de ville hellere se nordlys. Mange af passagererne var nemlig turister, der kun var i Tromsø for at se dette syn, men turen havde indtil da været mislykket på grund at tæt skydække over den nordnorske by. Så da nordlyset endelig kom frem, ville passagererne slet ikke hjem. Derfor blev afgangen fra Tromsø et kvarter forsinket.

- Det sker tit igennem vinteren, fortæller Svein Idar Henriksen, driftschef i Tromsø for det statslige selskab Avinor, der driver lufthavne i Norge til den norske avis Dagbladet.

Dagbladet har spurgt Norwegian, om flyselskabet ikke har et ansvar over for de passagerer, der har betalt for en billet, og som ikke gider at blive forsinket på grund af noget lys på himlen. Norwegians informationschef Charlotte Holmbergh oplyser, at et kvarters forsinkelse teknisk set ikke regnes for en forsinkelse.

 - Nordlys er usædvanligt, og det er hyggeligt, at turisterne synes, at der er fint og smukt i det nordlige Norge, siger Charlotte Holmbergh,

Forskning i verdensklasse

Samarbejdet om Zackenberg fortsætter

Zackenberg danner international skole for
arktisk forskning. Foto: Wikipedia

Naalakkersuisut har netop meddelt den danske stat, at man ønsker at fortsætte samarbejdet om forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland.

Forskningsstation Zackenberg ejes af Grønlands Selvstyre og drives og vedligeholdes af den danske stat v/ Aarhus Universitet. Samarbejdsaftalen er under forhandling, og Naalakkersuisut skulle derfor for inden årsskiftet meddelede, om Grønland ønskede at forsætte samarbejdet om forskningsstationen.

- Forskningsstation Zackenberg er den største forskningsstation i Arktis og har dannet skole for, hvordan forskningsprogrammer i Arktis bygges op, fortæller videnskabelig leder af Zackenberg, Niels Martin Schmidt.

- Alle samarbejdsparterne – Grønlands Selvstyre, Aarhus universitet, Naturinstituttet og Asiaq - har givet udtryk for, at de har værdsat det hidtidige samarbejde under den eksisterende aftale, og at de ser frem til det videre samarbejde. Jeg er stolt over, at vi - som en lille nation - er med helt i toppen af den internationale forskningsliga, siger Naalakkersuisoq Anda Uldum,

At drive forskning på et af jordens mest ufremkommelige steder er ikke altid let. Det kræver grundig forberedelse og planlægning ned til mindste detalje.

- Løber vi tør for brændstof eller mangler en reservedel, kan det betyde, at årets forskning går i vasken” fortæller Niels Martin Schmidt, der ikke lægger skjul på, at der også skal penge på bordet:

- Det er umuligt at drive en forskningsstation af Zackenberg´s kaliber i et af verdens mest øde steder uden et tæt samarbejde og et rundhåndet driftstilskud.

Ved at forsætte samarbejdet med den danske stat, ejer Grønland som hidtil Forskningsstationen, mens omkostningerne til drift og vedligehold varetages af Danmark. Stationen finansieres gennem forskningsmidler og tilskud fra fonde.

Zackenberg ligger i den nordøstgrønlandske nationalpark cirka 450 km nord for Illoqqortoormiut.

Grønlandsk-dansk fremstød i Canada

Grønlands erhvervsliv deltager i PDAC

Toronto samler hvert år råstoffolket
 til verdens største råstofmesse. Foto: Wikipedia

PDAC i Toronto finder i år sted i dagene 1. til 4. marts. Messen og konferencen er et af de helt store mødesteder i råstofbranchen. De seneste år har det blandt andet været med deltagelse fra Grønland og Dansk-Grønlandsk Råstofklynge.

Grønlands Arbejdsgiverforening har netop i samarbejde med det danske eksportråd i Canada og Råstofklyngen udsendt et detaljeret program for et fælles grønlandsk – dansk fremstød under PDAC i 2015.

Fremstødet er delt i to dele, hvor der nu tilbydes et pre-program for de virksomheder, som har en særlig interesse i et minebesøg forud for fælles programmet under PDAC. Det finder sted den 25- 27. februar, mens selve fremstådet i Toronto foregår i dagene fra den 28. februar til den 4. marts, meddeler Grønlands Arbejdsgiverforening på sin hjemmeside.

Man kan læse mere om fremstødet, priser og tilmeldingsfrister på Grønlands Arbejdsgiverforenings hjemmeside.

PDAC står for "Prospector and Developers Association of Canada".

2015

Tid for nytårstaler

I modsætning til statsministeren huskede Dronningen
både Færøerne og Grønland i sin nytårstale.

Det har været nytår, og vi skriver nu 2015. Traditionelt er det tid for nytårstaler - og specielt i Grønland ser man hvert år frem til Dronningens nytårshilsen.
Dronning Margrethe bebudede blandt andet, at hun i 2015 vil besøge både Færøerne og Grønland:

"I det forløbne år har Grønland oplevet både politisk søgang og økonomiske udfordringer. Sådan havde man ikke forestillet sig det for blot et år siden. Vi håber alle, at det nye år må blive en ny begyndelse for det grønlandske samfund.

Trods alle vanskeligheder har den grønlandske hjertelighed og det gode humør ikke forandret sig. Det stod lysende klart under Kronprinsfamiliens besøg i Grønland i sommer. Det blev for Kronprinsparret et glad gensyn og for deres børn en oplevelse, som de aldrig vil glemme, og som vil bringe dem tilbage til Grønland gang på gang. Vi, der som forældre og bedsteforældre kunne følge rejsen på afstand, varmede det om hjertet. Jeg vil gerne, sammen med Prinsgemalen, bringe en tak til alle i Grønland for den gæstfri modtagelse, Kronprinsfamilien fik overalt.

Det forgangne år har ikke været noget dårligt år for Færøerne. Det skorter ikke på initiativ og gå-på-mod blandt færingerne. De kender de vilkår, naturen byder dem, og man har godt fat om de udfordringer, som det internationale samfund betinger.

Sammen med Prinsgemalen sender jeg mine varmeste hilsener og gode nytårsønsker til alle på Færøerne og til alle i Grønland. Til sommer vil vi sammen besøge både Færøerne og Grønland; det ser vi frem til med stor forventning."

Modsat Dronningen nævnte statsminister Helle Thorning-Schmidt i sin nytårstale hverken Færøerne, Grønland eller Rigsfællesskabet med et eneste ord. Det fik formanden for foreningen Rigsfællesskabet, Nauja Lynge til at fare i blækhuset og kommentere de to nytårstaler. På Facebook skrev hun 2. februar blandt andet:

"Statsministerens nytårstale indeholdt intet om hvad hun har tænkt sig, at gøre for rigsfællesskabet. Det undrer mig meget. Der blev talt om snart sagt alle mulige andre – alle fik et ord med lige fra sydafrikanere til sosu hjælpere. Hvorfor hørte vi ingenting om, hvad der er på programmet for at skabe ligeværdighed i rigsfællesskabet, at nedbryde de mange grænsehindringer imellem landene i rigsfællesskabet eller hvad med integrationspolitik i vores eget rigsfællesskab. Det rigsfællesskab som betyder så uendeligt meget for Danmark. Når Danmark er på den internationale arena, har Danmark kun betydning pga rigsfællesskabet. Dertil kommer, at vi er i familie med hinanden på godt og på ondt.

Dronningen nytårstale talte klart og tydeligt til os alle og på en meget nærværende måde. Vi er ikke i tvivl om, at hun tillægger både Grønland og Færøerne meget stor betydning. Vi fik også en lille opsang ”vi skal tale op”. Det er jeg meget enig i. Vi skal tale op i stedet for at tale ned. OG så skal vi øve os i først at nævne alt det, vi har til fælles og først herefter alt det, vi ikke kan enes om. Jeg tror det vil være med til, at flytte fokus positivt."

P.s.: Redaktøren af denne blog vil godt benytte lejligheden til at sende en hilsen med ønsket om et godt nytår til alle bloggens læsere samt både Dronningen og statsministeren...