Arctic Economic Council

Arktisk Råd stiller skarpt på erhvervslivet

Udenrigsministrene fra de arktiske lande underskriver
 Kiruna-Deklarationen, hvor det blev besluttet at udvide det
arktiske samarbejde til også at omfatte
erhvervslivet. Foto: Arctic Council.

Økonomi, miljø og bæredygtig udvikling hænger sammen.

Derfor besluttede Arktisk Råd på ministermødet i Kiruna i foråret 2013 at nedsætte en såkaldt task force (1), som skal skabe rammerne for et arktisk erhvervsforum kaldet CBF- Circumpolar Business Forum. Arbejdet skrider planmæssigt frem - og det er nu besluttet at anbefale dannelsen af et økonomisk råd for Arktis: Arctic Economic Council.

Udenrigsministermøderne finder sted hvert
andet år - senest i Kiruna i foråret 2013.

Da udenrigsministrerne fra Arktisk Råds medlemslande mødtes i Kiruna, besluttede man at skabe at skabe et forum, der giver erhvervlivet mulighed for at engagere sig i arbejdet i Arktisk Råd. Det er tanken, at forummet skal være et mødested, hvor man kan fremme arktiske erhvervsmuligheder og -løsninger, dele best practices og skabe partnerskaber.

Siden ministerrådsmødet har den nedsatte task force holdt tre møder i 2013 - og er nu ved at lægge sidste hånd på anbefalingerne til SAO-mødet (senior Arctic Official (2)) i slutningen af 2014, hvor det næste ministerrådsmøde skal planlægges.

På det seneste møde i december i Helsinki var der enighed om at omdøbe tast forcen til Arctic Economic Council.

- Hermed er vi kommet et stort skridt videre mod dannelsen af et Arktisk Økonomisk Råd, noterede den finske SAO, ambassadør Hannu Halinen.

På mødet deltog repræsentanter for Arktisk Råds permanente medlemmer, repræsentanter for erhvervslivet og Arktisk Råds observatører - og man var enig om en række anbefalinger til SAO'erne. Arbejdet i task forcen ledes af Canada med støtte fra Island, Finland og Rusland.


(1) Task force er i Arktisk Råd terminologi et midlertidigt udvalg - modsat arbejdsgrupperne der er rådets stående udvalg.

(2) SAO-møderne er møder på højt diplomatisk niveau, som holdes to til tre gange om året mellem de to-årlige ministermøder og fungerer i praksis som rådets forretningsudvalg.

Store trafikinvesteringer

Nuuk mangler p-pladser

Den grønlandske hovedstad investerer i infrastrukturen.

Nuuk har vokseværk - og det stiller store krav til byens vejnet.

I de kommende år frem til 2019 vil Kommuneqarfik Sermersooq investere op mod 45 millioner i trafikforbedringer og p-pladser, fortæller Nuuk Ugeavis.

Den grønlandske hovedstad satser på at nedsætte farten i bymidten, styrke den kollektive trafik, skabe bedre muligheder for cyklisterne og endelig på at oprette en P-fond.

Allerede sidste år bevilgede kommunalbestyrelsen fire millioner kroner til at opgradere byens lysreguleringer. Nu er turen så kommet til udfordringerne på parkeringsområdet. Planen er at etablere en P-fond, der skal gøre byplanlægningen mere fleksibel.

P-fonden skal gøre det muligt at bygge i byen på steder, der ikke umiddelbart giver plads til parkering. I stedet skal bygherrer eller entreprenører indbetale et på forhånd fastsat beløb til en kommunal parkeringsfond - og kommunen forpligter sig så til gengæld at bygge p-pladser andre steder for pengene, fortæller formanden for Anlægs- og Miljøudvalget Mille Søvndahl Pedersen (IA).

Udvalgsformanden slår fast, at der ikke er tale om at indføre parkeringsafgifter for bilisterne, som det kendes fra andre storbyer. Der er udelukkende tale om at lette planlægningen af byens parkeringsforhold.

Delegationsrejse til Grønland

Forårets store netværks-begivenhed

Nuuk downtown.

Forårets store begivenhed i Arctic Business Network bliver delegationsrejsen til Sisimiut og Nuuk.

Det er en god ide allerede nu at sætte kryds i kalenderen, for der bliver helt sikkert rift om billetterne. Når programmet er endeligt færdigt, vil vi vende tilbage med detaljerne om tilmelding og booking.

Havnen i Sisimiut.

Rejsen foregår i dagene fra den 28. april til den 2. maj og kommer til at byde på et spændende program, hvor deltagerne får mulighed for at møde aktørerne i det grønlandske erhvervsliv på stedet, hvor det sker - og samtidig benytter netværket lejligheden til at holde generalforsamling i Nuuk den 1. maj.

Fokusgruppen for delegationsrejsen er netop i disse dage ved at lægge sidste hånd på programmet for turen, men kan allerede nu afsløre det foreløbige program, som ser således ud (klik på billedet - så bliver det større):

Rejsen arrangeres i samarbejde med Grønlands Rejsebureau.

Direkte til Grønland

Air Greenland flyver direkte mellem Grønland og Nordjylland

Direkte flyvning mellem Nordjylland og Grønland.

En gammel drøm i det grønlandske miljø i Nordjylland går i opfyldelse, når Air Greenland til sommer åbner en flyrute direkte mellem Aalborg Lufthavn og Kangerlussuaq.

- Vi ved, at en del af vores passagerer til Danmark især i højsæsonen rejser videre til Nordjylland, som mange i Grønland har en særlig tilknytning til. Derfor har vi valgt at tilbyde dette nye produkt.

- Datoerne er valgt ud fra, at de fleste traditionelt rejser på ferie i mellem tre og fem uger, og der vil selvfølgelig være tilslutningsflyvninger til og fra flere byer på kysten i Grønland, akkurat som til en almindelig danmarksflyvning, fortæller Air Greenlands kommercielle direktør Christian Keldsen til Sermitsiaq.

Tre lørdage vil Norsaq flyve fra Kangerlussuaq til Aalborg - og dagen efter retur til Kangerlussuaq. Det drejer sig om weekenderne 28.-29. juni, 19.-20. juli og 16.-17. august 2014. Flyvningerne erstatter flyvningerne til og fra København de pågældende dage - men afgangene er tilpasset indenrigsflyvningen mellem København og Aalborg.

Billetterne er sat til salg på Air Greenlands hjemmeside, men kan naturligvis også bookes gennem rejsebureauerne. Priserne begynder ved godt 4.000 kroner for en enkeltbillet.

Ideen om en flyrute direkte mellem Grønland og Aalborg har rumsteret i mange år - og stod allerede på borgmestrene Henning G. Jensens og Agnethe Davidsens ønskeliste, da Aalborg og Nuuk blev venskabsbyer i 2002.

Fra Arktis til Afrika

Arctic Group bruger erfaringerne fra Grønland på nye markeder i Afrika

Arctic Group vil ind på hylderne i Afrikas 
supermarkeder. Foto: Arctic Group.

Hvis man kan sælge is i Grønland, kan man vel også sælge sodavand i Afrika.

Sådan synes ræsonnementet i hvert fald at være i Arctic Group, der har købt sig ind i det afrikanske forsyningsselskab Broad Comm, der har aktiviteter i Zambia, Zimbabwe og Malawi.

Arctic Group, der er medlem af Arctic Business Network og har eksisteret i godt 30 år, har hidtil udelukkende eksporteret varer til de arktiske områder – herunder især Grønland.

- Men vi er nødt til at finde nye markeder for at undgå at blive for afhængig af udviklingen i Grønland, fortæller Peter Bertelsen, der er salgschef i Arctic Groups datterselskab Global Supply and Trading, til Nordjyske Stiftstidende.

- Der bor 55.000 mennesker i Grønland, og en økonomisk nedgang deroppe vil virkelig ramme os hårdt. Hvis man kun er på et marked, er man sårbar. Og selv om Afrika ligger langt fra Arktis, mener Peter Bertelsen, at de to markeder byder på nogle af de samme udfordringer.

De afrikanske storbyer som her Dar Es Salam
 byder på en stor og købedygtig middel- og overklasse. 
Foto: Arctic Group

- Afrika og Grønland ligner faktisk meget hinanden. Forretningsmæssigt er det meget det samme – og logistisk er det svært at komme dertil. Arctic Groups første erfaringer i Afrika blev høstet gennem eksport af madvarer som fisk, kød og kylling, der blev fragtet til Ghana i containere – men det blev aldrig den helt store succes.

Arctic Group har derfor sadlet om og satser i stedet på at sælge detailvarer i Østafrika. Blandt andet satser man på Cult’s alkoholsodavand Mokai til de større byer i Tanzania. Det er sket, efter at man har gennemført et projekt med studerende fra University College Nordjylland, som pegede på, at middel- og overklassen er samlet i de store byer i Afrika. Det gør det nemt at markedsføre et luksusprodukt som Mokai.

Andre varer i det afrikanske sortiment er Lego.

Det er Peter Bertelsen glad for, for det er med til at fortælle en ny historie om Afrika. - Mange ser Afrika som farligt område med hungersnød og små børn med udspilede maver. Men Afrika er så meget andet – og der er simpelthen så mange muligheder dernede.

Grønland styrker relationerne til USA

Oprustning på udenrigsfronten

Inuuteq Holm Olsen.

Grønland åbnede den 1. januar 2014 en repræsentation i Washington.

Den grønlandske repræsentation har til huse på den danske ambassade i den amerikanske hovedstad - og er bemandet med Inuuteq Holm Olsen.

Repræsentationen er en følge af det grønlandske selvstyre - og fungerer på linje med repræsentationen i Bruxelles.

- Efter at Grønland selv har fået ansvaret for blandt andet undergrunden, er det naturligt at vi styrker vores relationer blandt andet i USA. På den måde får vi en bedre fornemmelse af, hvad der rører sig - og ikke hvad der kræves af os på de områder, vi nu har fået ansvaret for, siger Inuuteq Holm Olsen til The Arctic Journal.

Livet på de bonede gulve i det diplomatiske miljø i Washington er i øvrigt ikke fremmed for Inuuteq Holm Olsen, der tidligere blandt andet har været direktør i det grønlandske udenrigsdirektorat. Han har en kandidatgrad i international politik fra George Washington University netop i Washington DC.

Hjælp til fokusgrupper

Ny studentermedhjælp tilknyttet Arctic Business Network

Christine Carøe Aarestrup.

Christine Carøe Aarestrup er ansat som studentermedhjælp i Arctic Business Network de kommende seks måneder, hvor hun skal fungere som sekretær for netværkets fokusgrupper.

Christine læser på 9. semester på kandidatuddannelsen Culture, Communication and Globalization, hvor hun specialiserer sig inden for ledelse og organisation. Hun har hentet sine praktiske erfaringer fra AaU Matchmaking, hvor hun er frivillig og fra en anden tjans som studentermedhjælp på Aalborg Havn.

Christine har begge ben på jorden. Hun er vendelbo - kommer fra Pandrup-egnen.

Udover kandidatstudiet har hun også fundet tid til at læse psykologi på Folkeuniversitetet - og her efter nytår skal der også blive tid til at gøre praktiske erfaringer inden for fitness-verdenen, siger hun med et smil.

Nye boretilladelser

Øget tro på olie ved Grønland

Grønland tiltrækker fortsat oliefolket.
Foto: Harald Petterson/Statoil ASA

Umiddelbart før jul besluttede Naalakkersuisut at tildele eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas i fire felter i Grønlandshavet ved Nordøstgrønland.

Naalakkersuisoq for Erhverv og Råstoffer Jens-Erik Kirkegaard er godt tilfreds med, at der fortsat er interesse for at lede efter olie i Grønland:

- Jeg noterer med stor tilfredshed, at vi kunne tiltrække de største olieselskaber i verden til at lede efter olie og gas i vores område. Det øger troen på, at de finder olie og gas i kommercielle mængder.

Jens-Erik Kirkegaard understreger, at efterforskningen skal ske efter de højeste standarder, når det drejer sig om at tage hensyn til havmiljøet og havets levende ressourcer. Netop selskabernes systemer til at håndtere sikkerhed, sundhed og miljø har sammen med erfaring og finansiel styrke haft afgørende indflydelse på tildelingen af koncessioner.

Tilladelserne er givet til følgende konsortier:

• Statoil, ConocoPhillips og NUNAOIL får eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas til Grønlandshavet Blok 6 (”Avinngaq”)
• ENI, BP, DONG og NUNAOIL får eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas til Grønlandshavet Blok 8 (”Amaroq”) 
• Chevron, GreenPex, Shell og NUNAOIL får eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas til Grønlandshavet Blok 9 (”Umimmak”)
• Chevron, GreenPex, Shell og NUNAOIL får eneret til efterforskning og udnyttelse af olie og gas til Grønlandshavet Blok 14 (”Nerleq”)

Sælskind til salg

Coop tager sælskind med i sortimentet

Nu kan danskerne købe
sælskind hos Coop.
 Foto: Coop

Nu bliver det nemmere at købe sælskind i Danmark. Det skyldes Coop, der nu tager det grønlandske kvalitetsprodukt med i sortimentet.

Foreløbig tilbyder dagligvaregiganten dels hele skind og dels stolepuder i sin webshop. Coop køber produkterne hos islandske Organic Sheep.

Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen oplyser til den grønlandske radioavis på KNR, at det er første gang Coop sælger sælskind. Det sker, efter at Great Greenlands skind i april er blevet EU-certificerede.

Certificeringen gør det nemmere at sælge sælprodukterne:

- Certificeringsordningen gør, at det dels er et ansvarligt produkt efter vores opfattelse, dels gør den det nemmere at kommunikere det til forbrugerne, siger Jens Juul Nielsen.

Coop vil ikke oplyse, hvor mange skind der er købt ind. Men allerede nu er der kun få tilbage på lageret, siger Jens Juul Nielsen til KNR.

Nyt inspektionsfartøj til Grønland

Nordjysk skibsværft bygger afløser for Tulugaq

Søværnet bygger nyt inspektionsfartøj af
Knud Rasmussen-klassen i Nordjylland.

Kort før jul indgik Søværnet kontrakt med Karstensens Skibsvæft i Skagen om et nyt inspektionsfartøj til Grønland.

Med kontrakten sikrer værftet i Skagen sig en ordre på 355 millioner kroner og dermed også 200 lokale arbejdspladser i et år.

Søværnet får til gengæld en moderne erstatning for kutteren Tulugaq. Inspektionsfartøjet er i klasse med Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen, men med lidt flere anvendelsesmuligheder.

Det nye inspektionsfartøj, der skal stå færdigt i 2017, er forberedt til at støtte dansk forskning i Arktis. Skibet indrettes med bomme og kraner som moduler, der kan monteres efter behov, når der skal ydes støtte til forskningsprojekter.

Inspektionsfartøjet er 72 meter langt, 14,6 meter bredt og har en dybgang på 5 meter. Skibets besætning er på 18-20 mand.

Det nye inspektionsfartøj skal afløse Tulugaq - den 
sidste af de gamle inspektionskuttere i Agdleq-klassen.

Skibet får forskellige sensorer til overvågning af luftrummet og havoverfladen foruden sonarsystemer til opmåling af havbunden. En af de kommende opgaver for fartøjet er nemlig at kunne deltage i opmåling af farvandet omkring Grønland. Herudover skal fartøjet kunne om medbringe flydespærringer til at inddæmme olieforurening, for eksempel fra et grundstødt skib.

Med sine 1.720 tons, sit hurtigtgående SAR-fartøj og udstyret med helikopterdæk er Knud Rasmussen-klassen langt mere udholdende og moderne end inspektionskutteren Tulagaq, som nu har løst opgaverne ved Grønland i over 30 år.

- Med det nye skib i Knud Rasmussen-klassen får vi et skib, der er hurtigere og langt mere udholdende end den aldrende inspektionskutter Tulagaq. Samtidig vil vi få et skib, der ligner de to andre skibe af Knud Rasmussen-klassen, som Forsvaret allerede i dag bruger i Arktis. Det er klart en fordel, og vi ser frem til samarbejdet med Karstensens Værft, der også har bygget Søværnets to øvrige skibe i Knud Rasmussen-klassen, sagde forsvarsminister Nicolai Wammen, da kontrakten blev underskrevet.