Succes med samarbejde

Samarbejde mellem skoler og virksomheder

Qaqisa er en succes, fastslog deltagerne i mini-seminaret.
 Nu søger man fondsmidler, så successen kan
videreudvikles. Foto: Michael Binzer.

- Tirsdag 29. maj kulminerede næsten 3 1/2 års frivillig indsats fra en bredt sammensat styregruppe bestående af deltagere fra Folkeskolens ledelser, Skoleforvaltning, IMAK (Lærernes organisation), NGO'er og virksomhedsledere med det klare formål at lave en værktøjskasse, Qaqisa, for de ældste klasser i den grønlandske folkeskole. Værktøjskassen giver praktiske anvisninger på spørgsmål som erhvervspraktik, CV-skrivning og forældreinvolvering, fortæller Michael Binzer fra konsulentvirksomheden Visiobox Consulting A/S.

- Arbejdet skal sikre en tættere dialog mellem alle interessenter i det grønlandske samfund, så flere unge får taget en videregående uddannelse - enten på en erhvervsskole, gennem en virksomhed eller en universitetsuddannelse.

På et mini-seminar tirsdag konstaterede deltagerne, at projektet er kommet godt fra land:

- I Aasiaat var det primært erhvervslivet, der var motoren. I Paamiut var det primært skoleledelsen , der var motoren i samarbejdet, mens i Sisimiut var det hele kæden som hang sammen  fra borgmesteren til skoledirektøren (Laust Løgstrup, der har siddet med i Styregruppen i hele perioden) og frem til skolelederne og virksomhedslederne, beretter Binzer.

Nu er tiden kommet til næste fase i projektet. Styregruppen søger derfor ekstra midler gennem Bikuben Fonden og andre fonde til at finansiere et tre-årigt projekt med ansættelse af en dedikeret projektleder, der skal ud på kysten og hjælpe til lokalt med at få konceptet til at virke.

Den omfattende værktøjskasse til skole-virksomhedssamarbejdet, Qaqisa, kan gratis downloades af alle på CSR-Greenlands hjemmeside.

Laks fredes i Nordatlanten

Ny aftale til gavn for lystfiskerne

Ny aftale freder atlanterhavslaksen frem til
2029. Foto: Has-Petter Fjeld/Wikipedia

En ny 12-årig aftale betyder, at vildlaks i grønlandske og færøske farvande fortsat er beskyttet mod kommerciel fangst.

Det er Atlantic Salmon Federation (ASF), North Atlantic Salmon Fund (NASF) og den grønlandske fisker- og fangerorganisation KNAPK, der den 24. maj i Reykjavik indgik en 12-årig forlængelse af den aftale, der gennem årtier har beskyttet den nordatlantiske laks mod rovdrift.

- Den bedste måde at redde laksebestanden på er ved at reducere fangsten, siger NASF-præsident Chad Pike.

- Farvandene rundt om Færøerne og Grønland er om vinteren hjemstedet for de laks, der hver sommer drager op i 2.000 nordamerikanske og europæiske lakseelve, forklarer Pike. Blandt elvene er nogle af verdens fineste lakseelve som blandt andet Penobscot River i USA, St. John River i Canada, Tweed i Skotland,  Laxa i Island og Alta i Norge.

Aftalen betyder, at hele to generationer af laks er beskyttet mod kommerciel fangst til glæde for lystfiskerne.Til gengæld for laksestoppet giver ASF og NASF økonomisk støtte til  økonomisk udvikling, forskning og uddannelse af beskyttelse af det marine miljø.

Organisationerne oplyser ikke den kontante værdi af aftalen, men understreger, at pengene til aftalen kommer fra private indsamlinger.

Fra filantropi til forretning

Royal Greenland arbejder med verdensmål

Lækkert og bæredygtigt.

Royal Greenland deltager sammen med 20 danske virksomheder i et projekt, der skal styrke virksomhedernes forretning ved at indarbejde De Forenede Nationers 17 verdensmål for bæredygtig udvikling frem mod 2030

- Royal Greenland vil med sin deltagelse i projektet, der går under navnet ”Fra filantropi til forretning”, få mulighed for at styrke sit CSR - og bæredygtighedsarbejde, siger Corporate Sustainability Manager i Royal Greenland, Lisbeth Due Schönemann-Paul.

Arrangementet er iværksat af Dansk Industri og finansieret af Industriens fond i Danmark. Målet er at inspirere og motivere virksomheder til et nyt vækstområde, som på samme tid støtter op om en verden, som skal bevæge sig i en langt mere bæredygtig retning i fremtiden.

Royal Greenland bliver ved sin deltagelse i projektet en del af en gruppe store og små virksomheder, der får mulighed for sparring, inspiration og et netværk, der skal sikre at Verdensmålene strategisk og operativt integreres, som en del af virksomhedens forretning.

- Bæredygtighed er en del af vores formulerede mission og med verdensmålene, som overordnet og ambitiøs ramme for virksomheder, kan der bedre etableres samarbejder på tværs af værdikæder. Et eksempel på det er større udnyttelse af naturressourcer som fisk og skaldyr og ansvaret for uddannelse af medarbejdere og borgere, siger Lisbeth Due Schönemann-Paul.

I projektet skal der arbejdes med en særlig case. I Royal Greenland vil den tage udgangspunkt i bæredygtig fiskeri og produktion og videreføres med nye ideer i forhold til verdensmålene. Projektet ”Fra filantropi til forretning” startede i april 2018 og skal fortsætte frem til november 2019.

Læs mere om FN's verdensmål.

Nye forhandlinger

En gang til - for Hans Ø

Nye forhandlinger om Hans Ø. Foto: Wikipedia

I sidste uge fejrede diplomater blev 10-året for Ilulissat-erklæringen fejret med et såkaldt højniveau-møde i den nordgrønlandske by med deltagere fra alle de arktiske lande.

Aftalen, der er indgået mellem USA, Rusland, Canada, Norge og Kongeriget Danmark, slår fast, at fastlæggelsen af grænserne i Pol-havet skal ske fredeligt og i overensstemmelse med FN's havretskonvention. Det blev i festtalerne gang på gang fremhævet, at aftalen er vigtig for at bevare Arktis som et lavspændingsområde.

Men der er konflikter i området. Kongeriget og Canada har siden 70'erne været uenig om grænsedragningen ved Hans Ø i Nares Strædet mellem Canada og Nordgrønland. Nu ser det imidlertid ud til, at der kommer gang i forhandlingerne igen.

For mellem skåltalerne i Ilulissat blev der også tid til at nedsætte en arbejdsgruppe med repræsentanter for det danske udenrigsministerium sammen med Naalakkersuisut og Canadas Udenrigsministerium. Arbejdsgruppen skal søge at løse grænsedragningen i det omstridte område.

- Jeg tøver ikke med at kalde det et gennembrud i vores fælles indsats for at afklare spørgsmålet om suverænitet over blandt andet Hans Ø.  Derfor er jeg også rigtigt glad for, at vi kan annoncere det netop i forbindelse med 10-året for Ilulissat-erklæringen, siger den danske udenrigsminister Anders Samuelsen.

Hans Ø, der på grønlandsk hedder Tartupaluk, er på 1,3 kvadratkilometer midt i Nares Strædet - og har længe været et stridspunkt - omend temmelig fredeligt stridspunkt mellem Canada og Kongeriget. Med jævne mellemrumbesøger enten det danske søværn eller den canadiske flåde til øen og rejser rejser henholdsvis Dannebrog og det canadiske flag samt fjerner det andet lands flag. Samtidig anbringer canadierne gerne en flaske whisky og Arktisk Kommando en flaske Gammel Dansk ved flaget.

Det er kaldt verdens fredeligste krig - men måske er det slut nu, hvor der igen kommer gang i forhandlingerne.

ABN inviterer til samarbejde

Grønlandsudvalgets sekretær i Aalborg

Helle Andersen fra ABN hilser på Jesper Thinghuus.

De arktiske aktører i Aalborg havde torsdag den 24. maj besøg fra Folketinget. Det var udvalgssekretæren for Grønlandsudvalget og Forsvarsudvalget, Jesper Thinghuus, der var på besøg for at høre mere om alle de arktiske initiativer i den nordjyske by.

Det blev blandt andet til en rundvisning og et møde i Det Grønlandske Hus, hvor sekretæren fik en orientering om de mange spændende initiativer, som huset har sat i gang de seneste år.

Det blev naturligvis også til møde med sekretariatet i Arctic Business Network, hvor Helle Andersen og Anders Læsøe præsenterede netværket, medlemsvirksomhederne, fokusområderne og aktiviteterne. På mødet inviterede ABN til et tættere samarbejde med Grønlandsudvalget og fortsat udvikling af de fælles interesser.

Der blev også tid til en fælles frokost med deltagere fra AAU Arctic, Arctic Consensus og så selvfølgelig Arctic Business Network.

- Vi fik en spændende snak omkring bordet om AAU Arctic og Ilisimatusarfik. Her var fokus på den  synergi-effekt, som AAU Arctic har skabt for forskerne og ikke mindst om samarbejde mellem politikere, virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner omkring forskningsemner udsprunget af reelle behov i samfundet og virksomhederne, fortæller Helle Andersen fra ABN.

Fødselsdag med grønlandsk islæt

Grønlandsk guld

Kronprinsparret i Nuuk i 2004. 

Hele Rigsfællesskabet fejrede i weekenden Kronprins Frederiks 50 års fødselsdag,

Den stort anlagte fest blev bundet sammen af blandt andet Danmarks Radio, der sendte næste uafbrudt ikke alene i Danmark, men også i Grønland og på Færøerne.

Flere gange under transmissionen blev Kronprinsens store interesse for Grønland fremhævet. Ikke alene har den fysisk meget aktive prins kørt rundt om Nordgrønland på hundeslæde. Også to af Kronprinsparrets børn har grønlandske navne.

Dronningen benyttede den store fødselsdagsfest på Christiansborg lørdag aften til at lufte et helt særligt diadem med grønlandske rødder.

Diademet er lavet i 2012 af guldsmed Nicolai Appel. Det er smedet af grønlandsk guld fra Nalunaq-minen i Kirkespirdalen nær Nanortalik i Sydgrønland og besat med diamanter og rubiner ligeledes af grønlandsk oprindelse. Det er i øvrigt en ganske tung hovedbeklædning, der nok skal holde Dronningens hår på plads i en piteraq, for det vejer et kvart kilo. Diademet kan desuden skilles ad, så det bliver til fem brocher med motiver af grønlandske planter.

Den smukke og tunge hovedprydelse var en gave til Majestæten fra det grønlandske selvstyrre, Naalakkersuisut og Landstinget, Inatsisartut, i anledning af hendes 40 års tronjubilæum i 2012. Det kostede 300.000 kroner at fremstille. Beløbet blev skaffet ved en indsamling blandt de store selvstyreejede selskaber.

Turen går til Island

Delegationsrejse til vulkanøen

I Reykjavik kan ABN's medlemmer møde
både succesfulde islandske erhvervsfolk og
indflydelsesrige politikere.

Den islandske økonomi boomer. Efter et totalt sammenbrud har alle pile de seneste år peget opad på alle fronter - og det er nemt at sammenligne den islandske økonomi med nogle af de vulkaner eller gejsere, som sagaøen er så rig på.

Det er naturligvis interessant for alle, der interesserer sig for den det nordatlantiske erhvervsliv - og det er baggrunden for, at Arctic Business Network til efteråret arrangerer en delegationsrejse til Island. Her er målet den islandske hovedstad, Reykjavik, hvor deltagerne får mulighed for at møde både repræsentanter for det erhvervslivet og indflydelsesrige politikere og meningsdannere.

Delegationsrejsen finder sted den 22. - 25. oktober 2018 og ligger i forlængelse af Arctic Circle-konferencen den 19. - 21. oktober. Konferencen betragtes som et af de vigtigste mødesteder i den arktiske verden og samler flere tusinde deltagere - statsoverhoveder, politikere, videnskabsfolk, erhvervsledere - fra op imod 60 lande.

- Programmet for turen er endnu ikke fastlagt, for det skal formes af deltagerne, fortæller Helle Andersen fra ABN's sekretariat.

- Der bliver mulighed for individuelle mødearrangerenter, så vi vil gerne allerede nu opfordre alle interesserede til at melde sig og være med til at planlægge delegationsrejsen til Island.

Interesserede kan tilmelde sig ved at kontakte ABN's sekretariat. Man kan læse mere om turen her.

Delegationsrejsen til Island arrangeres i samarbejde med Grønlands Rejsebureau, Business Aalborg, Arctic Consensus, Erhverv Norddanmark og Entreprise Europe Network.

Giv din interesse til kende og vær med til at forme programmet.

Generalforsamling efter bogen

Uddannelse og kompetenceopbygning er vigtige indsatsområder for ABN

Poul Hededal aflægger beretning på
årets generalforsamling i ABN.

Det var en tilfreds formand for Arctic Business Network, Poul Hededal, der kunne aflægge beretning på årets generalforsamling i det transatlantiske netværk.

Hededal kunne se tilbage på mange spændende arrangementer, blandt andet et netværksmøde på den grønlandske nationaldag med Kongeriget Danmarks arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, en fødevarekonference i Nuuk og en meget synlig deltagelse i Future Greenland, hvor netværket stod bag en række B-to-B-arrangementer og i øvrigt indgik en samarbejdsaftale med Arctic Cluster of Raw Materials.

Formanden slog fast, at uddannelse og kompetenceopbygning er et vigtigt indsatsområde for ABN:

Generalforsamling forløb fredeligt
og var overstået på en god times tid.

- Bestyrelsen vil derfor gerne opfordre til, at det samarbejde om kompetenceløft, som er skabt mellem Royal Greenland, Marcod og en række andre medlemmer, kan bredes ud til andre sektorer. Hvordan dette gøres, er op til de medlemmer, som deltager i sådanne samarbejder og Royal Greenland har meddelt, at de gerne deler deres erfaringer med andre medlemmer, lød det fra Poul Hededal.

Generalforsamlingen bakkede op om formanden. Blandt andre Jan Bager fra DC-Supply, der sagde:

- ABN viser sin styrke, når vi netværker med andre netværk. Et godt eksempel er den planlagte delegationsrejse Island, hvor man er gået sammen med blandt andre Erhverv Norddanmark, Arctic Consensus og Business Aalborg.

- Det er gennem sådanne samarbejder, vi skaber værdi for medlemmerne, understregede Bager.

Generalforsamlingen forløb helt efter bogen og standard-dagsordenen, selv om tidsplanen blev udfordret af tæt trafik i Aalborg-området.

MF'ere mødte ABN

Stor tilfredshed med ABN-arrangement i København

På vej ind i magtens korridorer. En del af
ABN-delegationen foran Christiansborg.

- Vi er meget opmærksomme på servicekontrakten på Thule Air Base, selv om hele situationen fortsat er uafklaret. Vi er også opmærksomme på, at amerikanerne gerne vil have et amerikanske rederi til at stå for besejlingen - og at beflyvningen snart skal genforhandles.

Det var budskabet, da Arctic Business Network torsdag var på besøg i Folketinget og mødte fem medlemmer af Grønlandsudvalget - den fungerende formand Aaja Chemnitz Larsen (IA), Claus Kvist Hansen (DF), Lisbeth Poulsen (SF), Karin Gaardsted (S) og Henrik Brodersen (DF), der i øvrigt fortalte, at udvalget arbejder med planer foren Arktisk Investeringsfond.

Aaja Chemnitz Larsen, der er valgt i Grønland, har personligt et stort fokus på det stigende antal grønlændere i Danmark, og fortalte om Nukiga, der med base på Det Grønlandske Hus i Aarhus har fået en tre-årig bevilling til at udbrede kendskabet til Grønland i Danmark.

- Det vil være oplagt, at Arctic Business Network og Nukiga samarbejder, mente det grønlandske medlem af Folketinget.

ABN-medlemmerne er tilfredse
med arrangementet i København.

Mødet med folketingspolitikerne var et led i ABN's medlemsarrangement i København i sidste uge. Torsdagen begyndte med et virksomhedsbesøg hos Grønlands Rejsebureau, der er medlem af netværket.

Her kunne direktør Peter Bastrup fortælle om en grønlandsk virksomhed i rivende udvikling i den danske hovedstad.

- De seneste fem år er vi blevet fem medarbejdere flere på kontoret her i København, nævnte Bastrup, der også fortalte om virksomhedens strategi på turistmarkedet, hvor man via datterselskabet World of Greenland blandt andet står som ejer af Eqi Glacier og Ilimanaq Lodges - to succesrige grønlandske turistresorts.

ABN-medlemmerne mødte også generalkonsul Niels Tanderup Kristensen fra den danske ambassade i Toronto. Han gav en generel introduktion til Canada og den canadiske mentalitet. Konkret arbejder ambassaden med et stort fokus på det grønlandske erhvervsliv. Man håber blandt andet at tiltrække canadiske investorer, som vil deltage på Future Greenland 2019.

Der var stor tilfredshed blandt ABN-medlemmerne med det to dages arrangement i København.

- Det var fint at få mulighed for at drøfte udfordringerne ved at tilbyde finansiering i Grønland under mødet med den arktiske ambassadør, mener Mogens Andersen fra Vækstfonden.

- Jeg har fået et godt indtryk og er meget tilfreds med mit første arrangement i ABN, sagde Gert Daugaard fra Defend Arctic.

- Jeg har fået øjnene op for nye indsatsområder for vores virksomhed, fortæller Anne Marie Petersen fra Knowit.

Generalforsamling i ABN

Tid til status

Bestyrelsen på sidste års generalforsamling i Nuuk.
Fra venstre Poul Hededal, Henrik Rafn, Allan Frost
 og Jens K. Lyberth.

Så er det tid til den årlige generalforsamling i Arctic Business Network.

Generalforsamlingen finder sted den 23. maj kl. 16.00 på Center for Logistik og Samarbejde, Langerak 15 i Aalborg Øst. Tilmelding til generalforsamlingen kan ske til sekretariatet contact@arcticbusinessnetwork.com.

I Nuuk bliver der mulighed for at følge generalforsamlingen på TV. Det sker klokken 12 grønlandsk tid og foregår hos INI A/S, Imaneq 21. Tilmelding på mail hera@ini.gl

Dagsordenen følger vedtægterne og byder blandt andet på formandens beretning om aktiviteterne i de forløbne år, aflæggelse af regnskab og netværkets planer for det kommende år.