Midt i en klinketid

Grønlandsk produktion

Pollas Lyberth vil eksportere klinker itl Danmark.

Eksempel grønlandske mursten.

Vi drømmer om at eksportere klinker til Danmark - for hvorfor skal salget af byggematerialer kun gå fra Danmark til Grønland?

Det sagde direktør i Arctic Circle Business, Pollas Lyberth, da en delegation fra Arctic Business Network tirsdag besøgte innovationscentret i Sisimiut.

Her har man netop fået 40 tons ler fra Kangerlussuaq - og nu eksperimenterer man med at brænde klinker og mursten.

Grønlands vigtigste råstof

Erhvervsuddannelser med fremtid

Råstofskolen har netop fået denne tunnelgravemaskine
 fra den nu nedlagte Nalunaq-guldmine.

Sisimiut huser nogle af Grønlands vigtigste uddannelsesinstitutioner.

Det erfarede deltagerne i ABN-ekspeditionen, da de tirsdag besøgte den grønlandske råstofskole og bygge-og anlægsskolen i den vestgrønlandske by.

Her er der erhvervsuddannelser inden for blandt andet tømrerfaget, gymnasiale uddannelser med tekniske linjer samt ikke mindst den arktiske ingeniøruddannelse, fortalte forstanderen Jokum Møller.

Råstofskolen er et nyt initiativ, der tilbyder en række kortere suppleringskurser, som vil gøre grønlandske, men også andre landes arbejdere i stand til at arbejde i miner og deltage i efterforskningen efter mineraler.

Ny samarbejdsaftale

ABN og Arctic Circle Business besegler venskabet

Fortsat samarbejde over Atlanten.

Mandag underskrev næstformand Jørn Hansen, Arctic Circle Business og formand Poul Hededal, Arctic Business Network i den vestgrønlandske by Sisimiut en samarbejdsaftale for det kommende år.

Dermed blev flere års godt samarbejde mellem de to organisationer for at fremme det transatlantiske erhvervssamarbejde bekræftet.

Arctic Circle Business er det tidligere Qeqqata Erhvervsråd, der dækker de to vestgrønlanske byer Sisimiut og Maniitsoq. Arctic Business Network med sekretariat i Aalborg er et netværk med 70 grønlandske og danske virksomheder, der søger at fremme erhvervslivet og samarbejde tværs over Atlanten. Godt 30 af ABN's virksomheder er hjemmehørende i Nordjylland.

Arctic Business Network har i øjeblikket en delegation på godt 20 erhvervsledere på rundrejse i Grønland, hvor de blandt andet har møder med arbejdsgivere - og besøger en lang række virksomheder og institutioner.

Snow business

Snescootere støtter hundeslædeturismen

Snescootere gør den grønlandske natur tilgængelig.

ABN's Business-ekspedition blev mandag præsenteret for verdens største snescooter, som netop er blevet anskaffet af Hotel Sisimiut.

Snescooteren med påhængsslæde kan transportere ti turister ud i fjeldet til sneen og oplevelser i den uberørte grønlandske natur. Den er med til gøre den grønlandske natur tilgængelig om vinteren og dermed et godt kort i kampen om turisterne.

Erhvervsdelegationen i Sisimiuts  bagland.

Delegationen fik også mulighed for at prøve at køre hundeslæde - og enkelte af deltagerne prøvede kræfter med traditionelle snescootere.

Det gav delegationsmedlemmerne et godt grundlag for at diskutere, hvordan man videreudvikle den grønlandske turistindustri.

Velkommen til Grønland

Business-ekspeditionen ankommet

Der networkes ved ankomsten til Grønland. Fra venstre
Peter Freiesleben, Arctic Import, Thorkild Lauridsen, Arctic
Consensus, Helle Duus og Tony Thorup, Aalborg
kommune samt Otto Schütt.

Ved middagstid dansk tid ankom godt tyve nordjyske erhvervsfolk til Kangerlussuaq i Grønland. De er med i Arctic Business Networks business-ekspedition til Grønland.

Senere på dagen går turen videre til Sisimiut, hvor der blandt andet bliver møder med lokale arbejdsgivere, Arctic Circle Business og virksomhedsbesøg. Senere på ugen fortsætter man til Nuuk.

Ved ankomsten til Kangerlussuaq var vejret voldsomt overskyet og der faldt tøsne. Temperaturen lå lige omkring frysepunktet.

Udsigt til sne og frost

Stadig vinter i Grønland

Rådhuset i Sisimiut tirsdag. Billedet er taget af
 Erik C. Nielsen, der fredag morgen oplyser, at
 temperaturen i Sisimiut er -12,2 og svag vind.

Deltagerne i den kommende uges business-ekspedition til Grønland kan godt bruge weekenden til at finde vintertøjet frem. For selv om Danmark har budt på relativt pænt forårsvejr den seneste tid, er det stadig vinter på verdens største ø.

Vejrudsigten for den kommende uge byder på solide frostgrader i både Kangerlussuaq, Sisimiut og Nuuk, hvor det forventes, at temperaturen alle steder vil ligge fra lige under frysepunktet og ned til godt minus 10 grader.

- I weekenden og mandag forventes der en del sne i området omkring Sisimiut og Kangerlussuaq, men det ser ikke ud til at blive i mængder, der vil genere flytrafikken, fortæller Grønlandsvagten på DMI.

Bymidten i Sisimiut tirsdag. Fra venstre
politistationen, Grønlandsbanken og Brugsen.
Foto: Erik C. Nielsen

I ugens løb vil vejret i Nuuk også byde på lidt sne - og torsdag er der udsigt til lidt blæst i kulingsstyrke.

Selv om temperaturerne i Grønland fortsat er vinterlige, er sommeren på vej - også under nordlige himmelstrøg. Det betyder, at deltagerne i business-ekspeditionen kan regne med, at solen er på himlen halvanden til to timer mere end i Danmark på denne årstid.

I Sisimiut går solen mandag aften ned kl. 22 og op igen tirsdag morgen kl. fem. I den forholdsvis korte nat bliver det i øvrigt slet ikke rigtigt mørkt, for de lyse nætter er allerede begyndt i Grønland - og himlen bliver derfor ikke mørkere, end den er i Danmark ved sankthans. Derfor bliver der heller ikke mulighed for at se nordlys på turen.

Vue over Sisimiut taget fra Pisiffiks parkeringsplads.
Der er masser af sne. Foto: Erik C. Nielsen

Vejrudsigterne for Grønland udarbejdes af DMI, der driver en døgnbemandet vejrtjeneste i Kangerlussuaq. DMI har været aktiv i Grønland, siden grundlæggelsen af Danmarks Meteorologiske Institut i 1872 - og instituttet har siden Hans Hedtofts forlis i 1959 blandt andet udgivet detaljerede iskort over det grønlandske farvande. Desuden kan man på DMI's hjemmeside finde vejrudsigter for alle de grønlandske byer.

Vejrudsigterne baserer sig blandt andet på vejrdata, som hver time indsamles overalt i Grønland af Asiaq - Grønlands forundersøgelser. På Asiaqs hjemmeside kan man følge den aktuelle vejrsituation i Grønland.

Søens folk

ABN står til søs i Nuuk

Marie Martek byder på god plads til de 12 passagerer.
Båden er her fotograferet i Qoqqut nær Nuuk.
Foto: Martek

Når deltagerne i ABN's business-ekspedition i den kommende uge besøger Nuuk, skal de blandt andet besøge byens vandkraftværk, der ligger midt i et øde fjeldlandskab 50 km syd for byen.

Der er ingen veje uden for de grønlandske byer, så turen foregår med båd - og det er rederiet Martek, der er teknisk arrangør af turen. Martek, der er hjemmehørende i Nuuk, blev dannet i 2006 med en enkelt båd. Siden er flere kommet til, og selskabet opererer nu fire skibe, der supplerer hinanden, så man blandt andet kan deltage i den grønlandske råstofefterforskning.

Størst er skibet Arctic Hunter med sine 40 meter - og mest specielt er nok landgangsbåden Arctic Tender, der bogstavelig talt kan sejle op på strandbredden.

Blandt TV-seere vil Martek blandt andet være kendt fra Discovery, hvor man sejlede guldgraverne i Ice Cold Gold til efterforskningsområdet på Storø.

Martek tilbyder også turistsejlads - og i øjeblikket varetager rederiet en servicekontrakt med det Grønlandske selvstyre om besejlingen af bygderne Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat i Nuuk-området.

- I øjeblikket har vi blandt andet travlt med at sejle med alpine skiløbere, der dyrker offpiste ved Apussuit, fortæller Henrik Riisom Hansen fra rederiet.

- Vi gennemfører turen til Buksefjorden med to både. Den ene er en chartret Targa - og den anden bliver vores egen Marie Martek, siger Henrik Riisom Hansen.

Marie Martek er et tidligere ambulanceskib fra Nesna i Norge og bygget i 1987. Oprindeligt bygget til 24 passagerer, men sejler i Grønland med kun 12 passagerer, der derfor har god plads både i den store kahyt og på det store agterdæk. Marie Martek går 18 knob under de fleste forhold.

Bag Martek står Poul Christensen og Henrik Riisom Hansen.

Et nyt hundeliv

Hundehuse til østgrønlandske slædehunde

På vej hjem til hundehuset.

Normalt opholder grønlandske slædehunde sig udendørs hele året. Når de ikke trækker slæden, er de bundet til en kæde ude i fjeldet. Men sådan skal det ikke længere være i Tunu - Østgrønland. Det fortæller Kommuneqarfik Sermersooq i en pressemeddelelse.

Sermersooq's projektenhed Piareersarfiit har gennemført et hundehusprojekt i Tasiilaq og Ittoqqortoormiit.

De unge lærer af at bygge hundehuse.
 Foto: Kommuneqarfik Sermersooq.

Der blev bygget 54 hundehuse i Tasiilaq, og 43 hundehuse i Ittoqqortoormiit. I Tasiilaq blev hundehusene solgt for mindre beløb, og i Ittoqqortoormiit blev det doneret til hundeejerne, da indkomsten er væsentligt lavere end i Tasiilaq. Hundehusprojektet i Østgrønland blev til, med sponsorat fra blandt andet af en østrigsk dyreværnsforening, som kalder sig for Robin Hood.

 - Efterspørgslen var stor, så vi blev nødt til at trække lod. Der kunne godt afsættes 100 stykker mere. Der blev arbejdet koncentreret i 14 dage. Vores pedel Anders Madsen kørte løbende de færdige hundehuse ud til de heldige vindere, så de ikke stod og fyldte op, fortæller Ole Jensen, Projektkoordinator i Piorsaavik Ittoqqortoormiit.

Produktionen af hundehusene har været en god beskæftigelse for de unge, som har fået solide håndværksmæssige erfaringer.

Piareersarfiit findes i Kommuneqarfiks fire byer og har til formål at gøre unge, som har haft problemer i deres skoleforløb, klar til videre uddannelse eller arbejde. Forløbene kombinerer vejledning og undervisning, som sikrer den unge forudsætninger til at forsætte et videregående uddannelses- og arbejdsforløb.Piorsaavik er et beskæftigelsesprojekt med multiværksteder for unge mellem 16 og 24 år. Multiværkstederne byder på aktiviteter som tømmerværksted, madlavning, syning m.m. Der er multiværksteder i Nuuk, Paamiut og Tasiilaq. i Ittoqqortoormiit foregår forløbet som en del af Piareersarfik.

Grønlandske scenarier: Grønland vers. 2.0

Streng økonomisk disciplin

Grønland vers. 2.0 byder på mange muligheder 
for den grønlandske befolkning.

I sidste uge præsenterede vi her på bloggen tre grønlandske fremtidsscenarier - og nu er turen kommet til det fjerde og sidste scenarium. Det hedder Grønland vers. 2.0 og beskriver en situation, hvor Grønland benytter mulige råstofindtægter til en omstilling af samfundet med blandt andet opkvalificering af arbejdskraften og streng økonomisk disciplin.

Grønland formår i kraft af godt politisk arbejde at opnå national konsensus om at udnytte de økonomiske muligheder, som råstofferne giver og gennemføre store omstillinger, som understøtter såvel ressourceøkonomien som det øvrige næringsliv
 - og som samtidigt sikrer den fornødne økonomiske disciplin.

Gennem en stærk og stabil politisk ledelse lykkes det i betydeligt omfang at opkvalificere og løfte selvværdet i hele det grønlandske samfund, bryde den sociale arv og skabe et økonomisk bæredygtigt og globalt konkurrencedygtigt samfund. Faldgruberne var mange. 

Trods indtægterne fra råstofferne tøver man ikke med nødvendige reformer, som kan bringe folk ud af passiv forsørgelse. Det sker for det første ved at opdyrke kompetencer indenfor råstofsektoren, så en større andel af befolkningen beskæftiges her. Via samarbejde mellem arbejds- markedets parter undgås det også at svække konkurrencekraften i den øvrige industri via lønpres etc. Det øvrige erhvervsliv nyder tværtimod fremme og bidrager til en alsidig og mindre sårbar økonomi.

De fire fremtidsscenarier skal diskuteres i en workshop på Hotel Hans Egede i Nuuk den 1. maj. Workshoppen er arrangeret af Arctic Business Network og Råstofklyngen ARCM.

Fremtidsscenarierne stammer fra konferencen Future Greenland 2013 - og kan studeres i helhed her.

Velkommen på forsiden

Flot omtale til Arctic Consensus

Arctic Consensus er dagens historie
i Nordjyske Stiftstidende.

Nordjyske virksomheder har store muligheder i Arktis. Det fastslår direktør for Arctic Consensus, Thorkild Lauridsen i et stort opsat interview på forsiden af dagens udgave af Nordjyske Stiftstidende.

- Jeg ser store vækstmuligheder for virksomheder, der skal servicere de store selskaber, der kommer til at stå for fremtidens industrialisering i Grønland. De virksomheder kan meget vel være nordjyske, forklarer Lauridsen til det nordjyske dagblad.

- Det kan meget vel være, at pengene lige nu er meget lettere at hente i Norge, men de kompetencer, virksomhederne udvikler dér, er også rigtigt relevante i forhold til vækstmulighederne i Arktis.

I den forbindelse fremhæver han Arctic Business Network, hvor omkring en tredjedel af de 71 medlemsvirksomheder er nordjyske og samlet repræsenterer en omsætning på 40 milliarder kroner.

Direktør Thorkild Lauridsen, Arctic Consensus.

Baggrunden for interviewet i Nordjyske Stiftstidende er Arctic Consensus nye møderække under overskriften North Denmark Arctic Dialoque, hvor udvalgte eksperter diskuterer en række arktisk emner. Møderne gennemføres både i Danmark og Bruxelles.

Formålet er at stimulere EU's interesse for Arktis og dermed øge mulighederne for at tilskud fra EU's fonde kan være løftestang for nordjyske interesse i Arktis - først og fremmest Island og Grønland, fortæller Thorkild Lauridsen.

Arctic Consensus finansieres af Region Nordjylland, Aalborg Kommune, Aalborg Univeritet, Aalborg Samarbejdet, Aalborg havn og EU og holder til i Aalborg. Med udgangspunkt i Nordjylland og Grønland formidler Arctic Consensus viden om og samarbejde med øvrige arktiske områder som Færøerne, Island, Norge og Canada. Organisationen søger indflydelse på EU’s strategi for Arktis.