Samarbejde formaliseret

Samarbejde styrker konkurrenceevnen

Niels Tanderup Kristensen fra ACRM og Poul Hededal
 giver håndslag på et tættere samarbejde mellem de
 to organisationer.

Råstofklyngen Arctic Cluster of Raw Materials og erhvervsnetværket Arctic Business Network har netop indgået en samarbejdsaftale, der skal styrke samarbejdet mellem virksomheder med interesser i den grønlandske råstof- og efterforskningsindustri samt den understøttende infrastruktur.

 Aftalen blev indgået på erhvervsarrangementet "Business in Greenland", som de to organisationer arrangerede mandag i Nuuk i samarbejde med Grønlands Erhverv.

- Mandagens arrangement er det godt eksempel på, hvordan vi de seneste år har arbejdet tættere sammen- og det er det samarbejde, vi nu ønsker at formalisere, siger Poul Hededal, direktør i Rambøll og formand for Arctic Business Network.

- Aftalen er et håndslag på, at vi vil fortsætte det gode samarbejde og sikrer blandt andet medlemmerne i begge organisationer adgang til viden, møder og workshops relateret til grønlandsk råstofudvinding

- Den grønlandske råstofefterforskning, udvinding og mkringliggende infrastruktur rummer muligheder for både grønlandske og danske virksomheder, men det er vigtigt at samarbejde, når ordrerne skal hentes hjem i konkurrence med udenlandske virksomheder. Gennem samarbejdet styrker vi de danske og grønlandske virksomheders konkurrenceevne på området, siger Niels Tanderup Kristensen, direktør i ACRM.

ABN tæller godt 100 virksomheder og organisationer i Danmark og Grønland. ACRM har 40 medlemmer.

Fredelig generalforsamling

ABN vender måske blikket mod Island

Formand Poul Hededal kunne se tilbage på et godt år.

Årets geneforsamling i Arctic Business Network foregik mandag formiddag i Nuuk. Det var en fredelig generalforsamling med en lille snes deltagere, og det hele var overstået efter tre kvarter.

I sin beretning fremhævede formand Poul Hededal blandt andet de to byggekonferencer i 2016, som viser, at ABN bliver betragtet som en væsentlig spiller i det arktiske erhvervsmiljø. Poul Hededal konstaterede endvidere, at fremtiden tegner godt for netværket:

- I 2017 har vi allerede med succes holdt en stor fødevarekonference, hvor vi satte fokus på de gode grønlandske råvarer, som kan skabe et økonomisk momentum i det grønlandske samfund til gavn for økonomien, eksporten og den grønlandske iværksætterstrategi. Konferencen pegede klart frem mod et forøget netværkssamarbejde og en klyngestrategi, der kan få stor betydning i fremtiden.

Der er tradition for, at Nuuk-advokaten
 Rebekka Bisgaard er dirigent, når ABN holder
 generalforsamling i Nuuk.

Under eventuelt lagde formanden op til debat. Han spurgte om netværket i fremtiden skal forsøge at styrke samarbejdet med islandske virksomheder og netværk - og selv om der ikke kan besluttes under eventuelt, er der ingen tvivl om at ABN i fremtiden vil søge et et tættere samarbejde med erhvervslivet i både Island og på Færøerne.

Generalforsamlingens dirigent var Nuuk-advokaten Rebekka Bisgaard, der er en gammel kending af ABN. I sin studietid var hun studentermedhjælp i netværket - og det er efterhånden en tradition, at Bisgaard er dirigent, når netværket holder generalforsamling i Grønland.

Der var i år ikke valg til bestyrelsen, så ABN's bestyrelse
består fortsat af formand Poul Hededal, næstformand
 Henrik Rafn, Allan Frost og Jens K. Lyberth.

Rigsfællesskabets fremtid

ABN-medlemmerne hørte Martin Breum

Der var stor interesse for Martin Breums foredrag.

Den grønlandske og danske kultur er dybt sammensmeltet i Grønland, hvor PH-lamper, porcelænsfigurer og rundstykker til morgen er lige så almindelige som i Danmark. Derfor kan man sige, at man kan sagtens melde Grønland ud af Rigsfællesskabet, men man kan ikke rive Danmark ud af Grønland.

Martin Breum er som journalist, ordstyrer og
foredragsholder et af ABN's højtprofilerede medlemmer.

Det var et af de skarpe budskaber, da en veloplagt Martin Breum mandag formiddag gav sig bud på udviklingstendenserne i det grønlandsk-danske forhold med titlen Rigsfællesskabet - politisk og økonomisk afhængighed.

Martin Breum kunne i øvrigt afsløre, at han arbejder på en ny bog og et TV-projekt om det danske forsvars rolle i Arktis.

Rundtur på havnen

Ny havn i Nuuk får stor betydning

Mødedeltagerne var alle iført sikkerhedsvest og hjelm.

Det er sjældent, at der er dresscode ved ABN's medlemsmøder, men det var altså tilfældet, da ABN lørdag formiddag holdt medlemsmøde på Sikuki - den nye havn i Nuuk.

Havnen er nemlig fortsat en byggeplads nogle måneder endnu - og så er det altså påkrævet med både gul vest og sikkerhedshjelm.

Det var havnens direktør John Rasmussen og teknisk chef Simon Høgsholdt, der fortalte og viste rundt på det kæmpemæssige havneområde.

Her hørte deltagerne om den store investering i omegnen af de 600 millioner kroner. Der blev også lejlighed til en tur op i de store kraner, og en diskussion de mange muligheder havnen vil åbne for fremtidens Grønland.

Havnen i Nuuk har gennem mange år været fuldt udnyttet, men nu kommer der nye muligheder. Det vil helt sikkert skabe mere omsætning fra krydstogtsskibene, når du nu skal ligge til kajs - i stedet for som nu at sejle passagererne ind til Nuuk i små både. 

- Det var en spndende rundvisning, og det er helt sikker en investering, der vil få stor betydning for Grønland i fremtiden, sagde netværksleder Ellen Arnskjold, da hun på deltagernes vegne takkede for rundvisningen.

Det store pakhus til løsgods er ved at blive indrettet.

Der bliver masser af plads til containere på den nye havn, der
 opføres på det opfyldt område centralt beliggende mellem
gamle Nuuk og det store byudviklingsområde i Qinngorput
 og ved Kobbefjorden.

Mødedeltagerne var oppe i de store kraner.

Havnedirektør John Rasmussen viste rundt.

Transatlantisk møde

Goddag og velkommen

Fredag eftermiddag mødtes en række af ABN-medlemmerne ved et lille uformelt møde på Rambølls kontorer i Nuuk.

På mødet var der lejlighed til at hilse på gamle bekendte og sige goddag til nye, for anledningen var naturligvis, at en del af de danske ABN-medlemmer var ankommet til Nuuk i anledning af mandagens generalforsamling og den kommende uges Future Greenland-konference.

Travle dage forude

Store muligheder for at networke

Der venter ABN's medlemmer nogle travle dage
i Nuuk, hvor foråret netop er sat ind.

Der venter medlemmerne af Arctic Business Network nogle travle dage forud for Future Greenland-konferencen i Nuuk tirsdag og onsdag.

Fredag eftermiddag er der et fyraftensmøde hos Rambøll i Nuuk, hvor de tilrejsende deltagere kan få lejlighed til at møde de lokale netværksmedlemmer.

Lørdag formiddag byder ABN på en rundvisning på den nye havn i Nuuk, Sikuki Nuuk Harbour, hvor direktør John Rasmussen vil fortælle og vise rundt. Senere på dagen - klokken 18 helt nøjagtigt - er der mulighed for at deltage i netværksmiddag.

Også søndag skal ABN-medlemmerne på arbejde. Her er der nemlig om formiddagen inviteret til et besøg i Nuuk Lufthavn, hvor man blandt andet skal møde driftsdirektør og fungererende direktør i Mittarfeqafiit Niels Grosen. Overskriften for dette møde er "Infrastruktur og erhvervspotentialer".

Om mandagen står der storpolitik på dagsordenen i mere end en henseende. Først er der foredrag med Martin Breum om Rigsfællesskabet - og senere på formiddagen er det tid for den årlige generalforsamling i Arctic Business Network.

Senere på mandagen deltager ABN's medlemmer i det B-to-B-arrangement, som netværket arrangerer i samarbejde med DI, GA og ACRM. Arrangementet byder blandt andet på oplæg af formanden for Arctic Business Network Poul Hededal, direktør Niels Tanderup Kristensen, ARCM og erhvervskundedirektør Hans Jørgen Østergård, Vækstfonden.

Informationsmøde om Seashow

Arrangement tager form

Seashow foregår ombord på Sarfaq Ittuq. Arkivfoto: AUL

Nu begynder årets Seashow at tage form. Arrangørerne indkalder derfor til et informationsmøde for tilmeldte deltagere og andre interesserede. Informationsmødet foregår den 17. maj klokken 16-18 i Det Grønlandske Hus i Aalborg, Vesterbro 79.

I 2017 går Seashow-turen fra Nuuk til Narsarsuaq i dagene 11. til 16. september. Konceptet bliver det samme som de forgangne år, hvor deltagerne bor og overnatter på skibet Sarfaq Ittuk, og sejler mellem et udsnit af byerne i Grønland.

I byerne vil der være ”Åbent Skib”, hvor interesserede kan komme og få information om de repræsenterede uddannelsesinstitutioner og erhvervsvirksomheder.

I pauserne vil der være mulighed for at lave aftaler med samarbejdspartnere, hvile eller udforske byerne på egen hånd. Derudover er arrangørerne i fuld gang med at udarbejde et program, hvor vi kommer med forslag til aktiviteter i de forskellige byer.

Tilmelding til informationsmødet kan ske på mail.

Læs mere om Seashow 2017.

Nedtælling til Future Greenland

Stort erhvervsprogram sætter Nuuk på den anden ende

ABN-formand Poul Hededal er blandt
oplægsholderne i forbindelse med et B-to-B-arrangement.

Når konferencen Future Greenland i den kommende uge løber af stabelen, bliver det med deltagelse af 370 forretningsfolk, politikere og forskere, der skal diskutere den grønlandske fremtid, meddeler arrangørerne.

Konferencen byder på i alt 50 oplægsholdere og workshopfacilitatorer, 12 oplæg, fire paneldebatter og syv workshops. Blandt oplægsholderne er EU-kommisær Margrethe Vestager, Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen, chefredaktør for Børsen Anders Krab-Johansen, professor Minik Rosing, formand for Grønlands Økonomiske Råd Torben M. Andersen, tidligere formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist og administrerende direktør i Dansk Byggeri Lars Storr-Hansen.

ABN-næstformand Henrik Rafn skal
 styre to workshops på Future Greenland.

Blandt facilitatorerne finder man Arctic Business Networks næstformand og direktør i INI A/S Henrik Rafn, der skal styre to workshops med relation til den grønlandske byggesektor.

Udover de 370 deltagere i selve konferencen er der 100 tilmeldte til et særligt såkaldt B-to-B-arrangement, der foregår mandag eftermiddag. Dette arrangement bliver afviklet i et samarbejde mellem Grønlands Erhverv, Dansk Industri, Arctic Cluster of Raw Materials og Arctic Business Network.

Arrangementet byder blandt andet på oplæg af formanden for Arctic Business Network Poul Hededal, direktør Niels Tanderup Kristensen, ARCM og erhvervskundedirektør Hans Jørgen Østergård, Vækstfonden.

Forskningshub i Grønland

Rumteleskop bliver et scoop for Grønland

Sorte huller kan studeres fra Grønland. Foto: Wikipedia

Grønland kan blive et centrum for arktisk forskning. Det fremgik af det danske uddannelses- og forskningsministeriums arktiske strategi, som blev lanceret sidste år i november.

Derfor er det grønlandske Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke i samarbejde med ministeriet i gang med at undersøge mulighederne. Det sker ved to arrangementer i Nuuk i denne uge med oplæg af internationale eksperter med erfaring indenfor etablering af forskningshubs.

Desuden skal forskerne også diskutere forskningsformidling med udgangspunkt i et nyt forskningsprojekt, The Greenland Telescope, hvor der vil blive opsat et teleskop til at studere rummets såkaldte sorte huller. Teleskopet opsættes i første omgang i Pituffik og flyttes senere til Summit på indlandsisen.

I takt med, at indlandsisen smelter, oplever Grønland og Rigsfælleskabet en mærkbar stigning i interessen for arktisk forskning. Store lande som USA, Rusland, Kina og Japan samt en del europæiske lande øger ikke kun deres arktiske forskningsprogrammer, men arbejder også på at koordinere forskningsaktiviteter og netværkssamarbejde. Hvis Grønland skal kunne følge med udviklingen, er der behov for at forstærke de internationale forskningsforbindelser, mener departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke.

- Forskningsbaseret viden gavner nemlig både innovationen og skaber merværdi for samfundet, skriver departementet i en pressemeddelelse.

Overskud på kvart milliard kroner

Godt resultat trods usikkerhed hos Polar Seafood

Polar Seafood udbetaler ikke overskud,
men satser på konsolidering. Foto: Polar Seafood

Polar Seafood har landet et solidt regnskab for 2016, men alligevel er selskabet bekymret for de politiske signaler.

Polar Seafood har noteret en øget omsætning, men lavere salgspriser på de store markeder reducerede overskuddet. Omsætningen i 2016 blev på godt 3,1 milliarder kroner, hvilket er en stigning på ca. 100 millioner kr. i forhold til 2015. Overskuddet før skat blev på 266 millioner kr. mod 335 millioner kr. året før.

- Resultaterne de seneste år har klart vist værdien af at have stabile, forudsigelige vilkår. Dette er en afgørende forudsætning for at kunne foretage væsentlige, langsigtede investeringer til gavn for virksomhed, medarbejdere og samfund. Vores finansielle samarbejdspartnere skal kunne stole på, at den stabilitet er til stede, før vi træffer de store investeringsbeslutninger, der ellers er forudsætningen for at kunne imødegå den stigende internationale konkurrence, siger bestyrelsesformand Henrik Leth og tilføjer:

- Vi oplever desværre i øjeblikket visse politiske signaler i retning af en forringelse af de vilkår, vi driver virksomhed på. Især Naalakkersuisuts trusler om at ændre tildelingerne af vores kvoter for både rejer og fisk skaber usikkerhed om økonomien i kommende investe-ringer. Derfor er vi nødt til at udvise rettidig omhu og stille ellers besluttede store investeringer i Grønland i bero, indtil vi kender vores fremtidige kvotesituation. Generalforsamlingen har derfor besluttet, at vi ikke udbetaler udbytte i år, men at overskuddet i stedet forbliver i virksomheden til fortsat konsolidering.