6. januar 2017

Hvad er Arktis?

Nyt møde i North Denmark Arctic Dialoque

Rasmus Gjedssø Bertelsen sætter
 spørgsmålstegn ved Arktis-begreberne.
Alle taler om Arktis, men hvad betyder ordet egentlig? Det spørgsmål stiller Arctic Consensus på det næste møde i North Denmark Arctic Dialoque med titlen "Et eller flere Arktis? Definitioner, muligheder og samarbejde på tværs".

Der sættes spørgsmålstegn ved, om der kan tales om flere typer af arktiske områder. Yderligere fremlægges vinkler for videndeling i erhvervsnetværk på tværs af kulturelle forskelle. Oplægsholdere er Stine Bylin Bundgaard, der netop er blevet PhD på en afhandling om blandt andet Arctic Business Network og professor Rasmus Gjedssø Bertelsen fra universitetet i Tromsø. Desuden vil direktør Lise-Lotte Terp fra Arctic Consensus give en orientering om Arktisk Hus i Aalborg.

Mødet finder sted i København onsdag den 11. januar. Læs mere her.

Grønlandsk storordre til Aalborg-fabrik

Nye rejetrawlere

Sådan kommer de nye grønlandske
 trawlere til at se ud. Foto: Carsoe
De grønlandske virksomheder Polar Seafood og Qajaq Trawl har valgt Aalborg-virksomheden Carsoe som leverandør af fabrikkerne til to nye trawlere, der skal bygges i Spanien.

De nye trawlere skal være færdige omkring årsskiftet og skal fiske koldtvandsrejer ved Grønland, men skibene laves som en fleksibel løsning, der nemt kan rigges om til andre former for fiskeri.

Ordren, der er på 90 millioner kroner, er Aalborg-virksomhedens hidtil største, men det er bestemt ikke nyt for virksomheden at levere til Grønland. Samarbejdet mellem Polar Seafood og Qajaq Trawl og Carsoe har stået på gennem 20 år.

- Ordren er et resultat af mange dygtige medarbejderes arbejde og de kompetencer, der er bygget op gennem de 20 år, forklarer administrerende direktør Mikkel Jacobsen fra Carsoe.

4. januar 2017

Mere sikker sejlads i Arktis

Nu gælder polarkoden

Polarkoden strammer reglerne for sejlads i Arktis.
IMO’s polarkode, der fastsætter standarder for sikker sejlads i de arktiske farvande, trådte i kraft den 1. januar.

Arbejdet med udviklingen af polarkoden har stået på siden 2008. Derfor var det en milepæl for FN’s søfartsorganisation, IMO, da Polarkoden trådte i kraft den 1. januar 2017. Polarkoden stiller en række krav for at tilgodese miljø og sikkerhed, når man færdes i de sårbare arktiske og antarktiske farvande.

Kravene drejer sig blandt andet om konstruktion og design af skibene og ikke mindst operation og træning, så der tages størst mulig hensyn til omgivelserne og til besætningernes og passagernes sikkerhed i de afsidesliggende farvande.

Danmarks Rederiforening hilser polarkoden velkommen:

- Polarkoden er et afgørende redskab, hvis de kommercielle muligheder i Arktis skal udvikles under hensyntagen til miljø og sikkerhed, mener Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danmarks Rederiforening.

- Med polarkoden tager vi et stort skridt mod sikker og bæredygtig sejlads i de arktiske farvande, så vi kan undgå, at der sker ulykker i disse sårbare og øde områder. Skal vi udvikle det kommercielle potentiale i Arktis, blandt andet ved øget brug af transportruterne nordpå, er det helt nødvendigt med høje sikkerhedskrav, siger Anne H. Steffensen.

Selskabsloven udskudt

Ny lov, der skal hjælpe iværksættere, er udskudt

Med den ny selskabslov, der nu er udsat, bliver
det blandt andet muligt for grønlandske
iværksættere at stifte anpartsselskaber for 1 krone.
Inatsisartut besluttede i 2016, at selskabsloven skulle sættes i kraft i Grønland 1. januar 2017, men da en række andre love med forbindelse til selskabsloven også skal sættes i kraft samtidig, og de ikke er klar endnu, er ikrafttrædelsestidspunktet udskudt – formentlig indtil den 1. januar 2018 – så de andre regelsæt også kan blive opdateret, meddeler Nuna Advokater i et nyhedsbrev.

Selskabsloven indeholder en række nyskabelser for de grønlandske selskaber. Helt overordnet omfatter loven både aktieselskaber og anpartsselskaber, der i dag er reguleret i hver deres lov, men der er stadig særregler, der kun gælder for den ene selskabstype.

Med selskabsloven indføres mulighed for at stifte iværksætterselskaber (IVS), der er tiltænkt som en hjælp til iværksættere, der dermed får mulighed for at stifte et selskab for bare 1 kr. og dermed uden at risikere at tabe et stort beløb, hvis det går galt. Iværksætterselskaber er en særlig type anpartsselskab, og det er meningen, at det – efterhånden som tiden går, og driften bliver rentabel – skal omdannes til et almindeligt anpartsselskab ved, at iværksætteren lader overskuddet stå i selskabet.

Man kan læse mere om den kommende selskabslov i Grønland i Nuna Advokaters nyhedsbrev.

22. december 2016

Glædelig jul

Årets julehilsen fra ABN's formand og bestyrelse

Poul Hededal, formand for Arctic Business Network.
I 2017 fylder Arctic Business Network 10 år – og organisationen har for længst vist sin berettigelse som et netværk, der forener arktiske erhvervsinteresser i konstruktivt samarbejde.

Et godt eksempel er konferencen Arktisk Byggeskik, som fandt sted i begyndelsen af det år, vi nu snart forlader. Konferencen, der samlede en lang række aktører med tilknytning til den grønlandske byggesektor, satte fokus på udviklingen af den offentlige boligmasse i Grønland. Det blev en så stor succes, at vi allerede i september kunne gennemføre en opfølger,  Arktisk Byggeskik II, i Nuuk og i øjeblikket arbejder vi så på den tredje sten i et udviklingsforløb, der har vist sig både konstruktivt, bæredygtigt og som skaber stor værdi for medlemmerne i Arctic Business Network og de omliggende samfund.

Arktisk Byggeskik har vist, at vi i ABN har fundet en god arbejdsmodel, hvor en række fokusgrupper inden for forskellige brancher og sektorer driver udviklingen. Vi har blandt andet en fokusgruppe for fødevarer, der barsler med en konference i Nuuk til marts, og vi har netop startet en fokusgruppe for affald og genbrug, som vil skærpe netværkets indsats i den cirkulære økonomi som en naturlig forlængelse af de eksisterende værdikæder. Også fokusgruppen for råstoffer har arbejdet aktivt og gennem en række møder sørget for, at medlemmerne er opdateret på udviklingen i både den grønlandske og den internationale råstofindustri.

Hertil kommer, at vi i 2017 vil sætte skærpet fokus på kompentenceudvikling på begge sider af Atlanten. Formålet bliver at bistå udveksling af personer under uddannelse, dels ved praktikpladser samt udveksling af personer, som allerede har fuldført deres uddannelser, men som kan have glæde af at arbejde sammen med erfarne kollegaer.

ABN har stor fokus på rammebetingelserne for den transatlantiske handel, som undergår store forandringer, når Nuuk næste år kan indvie sin nye storhavn. Udviklingen på transportområdet har i høj grad haft mediernes bevågenhed – især omkring Grønlandshavnens rolle. Vi følger den udvikling nøje og noterer os, at der finder konstruktive drøftelser sted mellem parterne. Det glæder os, dels fordi samtale og gensidig respekt og forståelse er alfa og omega i enhver god forretning, men i særdeleshed fordi tillid til stabile og langsigtede rammevilkår er en afgørende forudsætning for virksomheders lyst til at investere og skabe nye arbejdspladser. Det har vi en fælles interesse i.

ABN fylder som sagt 10 år i det kommende år. Det sker på et tidspunkt, hvor netværket er i en markant udvikling og vækst.  Vi har haft en historisk medlemsfremgang i 2016 på 23 medlemmer, som jeg alle vil byde velkommen i kredsen.

Også aktivitetsniveauet har været højt. Det skyldes ikke mindst vore aktive medlemmer, der ser en stor værdi i netværket. Vi kan notere, at vi har haft 450 deltagere i årets møder mod 370 året før. Det understreger pointen i den ph.d.-afhandling, Stine Mylin Bundgaard forsvarede for et par måneder siden, og som viste, at jo mere man investerer i et netværksarbejde, jo mere får man ud af det.

I det forløbne år har ABN fået kontorfaciliteter i det nye Arktisk Hus i Aalborg. Det er en spændende nyskabelse, som er et samlingssted for en lang række interessenter, der er fokuseret på arbejdet med Grønland og Arktis. Huset styrker fokus på de arktiske områder – og vi ser frem til at være en aktiv og levende del af et arktiske miljø, der forener forretning og forskning, social- og uddannelsesmæssig  udvikling. Alt sammen områder der ligger os meget på sinde.

Med disse ord vil jeg ønske alle en glædelig jul og et godt nytår.

Med venlig hilsen

På bestyrelsens vegne,

Poul Hededal, formand

20. december 2016

Luksusferie i udkants-Grønland

Rejsebureau skaber nyt liv i bygd

Stort anlagt turistprojekt sikrer Ilimanaqs beboere
beskæftigelse og dermed bygdens overlevelse.
Foto: World of Greenland.
Som noget helt nyt tilbyder Grønlands Rejsebureau nu kunderne et ophold i bygden Ilimanaq i Diskobugten. Opholdet foregår i splinternye luksushytter med både el, bad og træk-og-slip. Sidstnævnte facilitet er ellers noget af en sjældenhed i grønlandske bygder.

Luksushytterne indgår i en hytteby, der er opført i løbet af sommeren 2016. Samtidig er bygdens to fredede bygninger, bestyrerboligen og købmandsbygningen, blevet restaureret, så de kan fungere som reception og restaurant, og også som museum og konferenceramme.

Fra terrassen kan man nyde midnatssolen og
Diskobugtens mange hvaler. Foto: World of Greenland
Byggeriet er foregået i et samarbejde mellem Realdania By og Byg, Qaasuitsup Kommune og udflugtskontoret World of Greenland, der er delvist ejet af Grønlands Rejsebureau.

Der er tale om et meget bæredygtigt projekt, fortæller direktør i Grønlands Rejsebureau Peter Bastrup:

- Hytterne opvarmes ved hjælp af solceller på tagene, og restauranten køber kød og fisk af de lokale jægere og fiskere. Andre kan få jobs med at servere, gøre rent og så videre. Der er kun 40 indbyggere i bygden, og ved at skabe arbejdspladser gør vi det muligt for dem at blive boende her i stedet for at flytte til byen. Vi gør meget for at involvere lokalbefolkningen,hvor det er muligt, så det ikke bare er os ’fremmede’, der kommer og tager over. Hele formålet med projektet er at bevare kulturarven og samtidig bruge den til at udvikle turismeerhvervet i området. Det er et vitaminindskud til bygden på mange måder.

Hytterne er indrettet i rustikt,
nordisk look. Foto: World of Greenland.
De 15 hytter ligger på klipperne helt ud til vandet. Gavlene har glasfacader med udsigt fra både stuen og soveværelset. Hver hytte er på lidt over 40 kvadratmeter, og de rummer bad, toilet og moderne møbler i et rustikt, nordisk look.

Læs mere om Ilimanaq på Grønlands Rejsebureaus hjemmeside.



Kommunal opbakning

10 millioner kroner til zoologisk Grønlands-projekt

Isbjørnene er en stor attraktion i Aalborg Zoo.
Aalborg kommune vil støtte Aalborg Zoos store Grønlandsprojekt med 10 millioner kroner, meddeler Nordjyske Stiftstidende.

Aalborg Zoo havde bedt om 30 millioner kroner til projektet i forbindelse med kommunens budgetforhandling, men så meget blev det altså ikke til i denne omgang.

Støtten gives i form af en såkaldt "sindetskrivelse", som den zoologiske have kan bruge i forbindelse med fund-raisingen til det store projekt. Det er vigtigt for mange bidragsydere at vide, at et projekt nyder kommunal opbakning - og det er altså tilfældet.

Zoo's store projekt omfatter et stor tematiseret Grønlands-område, der kommer til udgøre godt 25% af havens areal. Aalborg Zoos gæster kommer her på "Ekspedition Sikumiut", hvor de tages på en rejse henover Grønlands mange forskelligartede habitater. Undervejs kommer man til at møde alle otte landlevende grønlandske pattedyr, men også sæler og søpapegøjer samt en virtuel fremstilling af de store havdyr og livet under havoverfladen.

Projektet blev lanceret kort før sommerferien - blandt andet på et medlemsmøde i Arctic Business Network. Zoo er meget engageret i det grønlandske miljø i Aalborg og lægger blandt andet have til den lokale fejring af den grønlandske nationaldag.

Udnyttelsestilladelse til Ironbark

Resultatet af mange års arbejde

Citronen Fjord ligger i det
allernordøstligste Grønland. Foto: Naalakkersuisut
Fredag i sidste uge kom det stort anlagte zink-mineprojekt ved Citronen Fjord i det allernordøstligste og fjerne hjørne af Grønland et skridt nærmere, da selskabet bag, Ironbark A/S, fik en udnyttelsestilladelse til et 120 kvadratmeter stort areal i området.

Udnyttelsestilladelsen kommer, efter at Naalakkersuisut torsdag godkendte selskabets VVM-redegørelse.

Udnyttelsestilladelsen giver Ironbark A/S eneret til udnyttelse af sphalerite (zink-åre mineral) og galena (bly-åre mineral) ved Tarsarneq i Nordgrønland og sikrer Ironbark A/S en eneret til udnyttelse i tilladelsesområdet i 30 år. Tilladelsen kan forlænges til 50 år.

Næste skridt i processen bliver en udnyttelses- og nedlukningsplan samt aktivitetsplaner. Disse planer skal udarbejdes i et samarbejde mellem selskabet og Naalakkersuisut. Selskabet har en frist på et år til at opnå Naalakkersuisuts godkendelse af udnyttelses- og nedlukningsplanen, som vil indeholde de mere detaljerede krav til blandt andet sikkerheds- og miljømæssige spørgsmål.

Godkendelsen af selskabets VVM afslutter et forløb, der har varet i mange år. De første miljøundersøgelser startede i 1994. Ironbark A/S har i forløbet været i dialog med borgere og interesseorganisationer gennem høringsmøder og skriftlige høringssvar. Det har ført til den endelige VVM-redegørelse og hvidbog. Her fortæller selskabet hvordan de forholder sig til miljøpåvirkninger og hvordan de vil forhindre skadelige virkninger på miljøet i forbindelse med projektet.

Læs Ironbarks udnyttelsestilladelse til Citronen Fjord.

Tilladelsen blev underskrevet den 16. december 2016 - næsten på årsdagen for den grønlandske slædekører og ekspeditionsmand Jørgen Brønlunds fødsel 139 år tidligere og 109 år efter hans formodede dødsdag i november eller december 1907. Jørgen Brønlund var journalfører på Danmarks-ekspeditionen og døde sammen med Mylius-Erichsen og Høeg Hagen i 79-fjorden nær Citronen Fjord.

16. december 2016

Atter grønlandsk deltagelse i PDAC

Forberedelserne til  verdens største minemesse er i fuld gang

PDAC samler mellem 30.000 og 40.000 repræsentanter
fra råstofindustrien til branchens vigtigste
sammenkomst. GE og ARCM arrangerer delegationsrejse
 for de grønlandske deltagere.
I disse dage er forberedelserne til verdens største råstofmesse og konferencen, PDAC iToronto, i fuld gang - og 2017-messen får i lighed med tidligere år grønlandsk deltagelse, fortæller Thomas Tyt Mogensen fra Grønlands Erhverv.

Grønlands Erhverv har sammen med Arctic Cluster of Raw Materials og i samarbejde med det danske konsulat i Toronto de seneste år haft stor succes med at arrangere delegationsrejser til PDAC.

PDAC konferencen finder i 2017 sted fra søndag den 5. marts til onsdag den 8. marts. I gennemsnit er der mellem 30.000 og 40.000 deltagere i konferencen, der betegnes som et af de vigtigste mødesteder i råstofbranchen. PDAC er blandt andet rammen for den spændende Greenland Day, hvor aktører fra hele verden kan møde den grønlandske mineindustri.

- I 2016 var en relativ stor delegation i Toronto, selv om konferencen fandt sted samtidig med Arctic Winter Games. Vi forventer derfor en stor deltagelse i år. Greenland Day bliver spændende, fordi vi for første gang, siden Olivinminen lukkede, kan fortælle om en aktiv mine i drift og endnu en, som er under opbygning, fortæller Thomas Tyt Mogensen.

I lighed med tidligere år vil Arctic Business Networks råstofgruppe arrangere medlemsmøder efter PDAC, hvor netværkets medlemmer kan høre de seneste nyheder fra en en spændende branche med store muligheder i Arktis.

- Mødedatoerne og aftalerne er endnu ikke helt på plads, men det vil blive annonceret på hjemmesiden efter nytår Ellen Arnskjold.

Hvis man er interesseret i at deltage i PDAC, kan man kontakte Thomas Tyt Mogensen i Grønlands Erhverv eller læse mere på Grønlands Erhvervs hjemmeside, hvor der fra forsiden er link til program og yderligere information.

Det foreløbige program for konferencen og messen kan ses på PDAC's hjemmeside.

14. december 2016

Arktisk erhvervsamarbejde med Sydkorea

Arctic Economic Forum goes global

Tero Vauraste takkede ja til
samarbejde med Sydkorea.
Foto: Korea Maritime Institute.
Arktisk Økonomisk Råd skal have et bredere perspektiv og lancerer nu en global strategi, der blandt andet medfører samarbejde med Sydkorea.

Interessen for Arktis er stor i Sydkorea, der i en årrække har haft observatørstatus i Arktisk Råd. Sydkorea bejler nu til et tættere samarbejde med Arktisk Økonomisk Råd, der stiller sig positivt til et tættere samarbejde.

Det blev afsløret, da næstformanden i Arktisk Økonomisk Råd (AEC), Tero Vauraste, deltog i Arctic Partnership Week i den sydkoreanske havneby Busan, hvor han desuden talte ved det femte Arctic Shipping Seminar.

De sydkoreanske følere kom allerede frem tidligere på året på Arctic Circle i Reykjavik, hvor Sydkoreas arktiske ambassadør foreslog et samarbejde med AEC. Samrbejdet skal indebære, at AEC bliver mere synligt i Sydkorea blandt andet i form af en messe med fokus på arktiske forretningsmuligheder.

Tero Vauraste fortalte i Busan, at forslaget har været diskuteret i AEC's bestyrelse. Vauraste pointerede, at værdikæderne i Arktis er internationale, og det vil derfor være naturligt at udvikle AEC fra at være et rent arktisk forum til et mere globalt forum.