15. september 2015

Vestnordisk Arktisk-strategi

Frihandel og infrastruktur er blandt ingredienserne i en arktisk strategi

Vestnordisk råd blev 30 år i august. Det blev
 fejret i det nordatlantiske hus i Tórshavn.
Foto: Vestnordisk Råd
-Vi bemærker, at der er ved at blive skabt et nyt verdensbillede, som indbefatter de vestnordiske nationers domæne. Vores samarbejde, som for 30 år siden måske først og fremmest var dedikeret til os selv, har nu fået en værdi på verdensplan.

Det sagde den islandske præsident, Ólafur Ragnar Grimssons, da Vestnordisk Råd i august fejrede organisationens 30 års fødselsdag.

 -Vi står overfor skelsættende begivenheder, nu da de ledende nationer indenfor økonomi på verdensplan, formelt har indgået et samarbejde, hvor der tages beslutninger vedrørende de arktiske egne, siger Ólafur Ragnar Grimsson.

Den islandske præsident peger på, at vidderne på den nordlige del af jordkloden, samt havområderne, der forbinder dem, i det nye århundrede har fået en betydningsfuldhed, som var utænkelig nogle årtier tilbage. Det pålægger de vestnordiske lande et stort ansvar, og dermed tydeliggøres vigtigheden af, at landene finder en fælles strategi omkring, hvordan de skal forholde sig til de nye muligheder.

Ved fødselsdagsfesten, der blev holdt i det nordatlantiske hus i Tórshavn, talte flere af deltagerne.

Unnur Brá Konraðsdóttir, 2. viceformand i Vestnordisk Råd, sagde, at Rådet har arbejdet hårdt på at kortlægge, hvor de tre vestnordiske landes fælles interesser ligger i forhold til Arktis.

-Derfor har regeringerne allerede nu et godt grundlag at bygge videre på, med henblik på et tættere samarbejde omkring Arktis. Det ligger frit for at brug af -og videreudvikle de forslag, vi har nedfældet i en rapport, siger Unnur Brá Konraðsdóttir.

Blandt forslagene er et frihandelsområde, en langsigtet strategi indenfor transport og infrastruktur i Vestnorden, ønsket om at kortlægge fordele og ulemper ved at de vestnordiske lande taler med én stemme og fører fælles politik omkring Arktis samt et øget samarbejdet omkring fiskeri.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar