2. september 2015

Lussing til regeringen

Oppositionen vandt valget på Færøerne
Sonja Jogvansdottir fra Socialdemokraterne har
 brugt valgkampen på at kæmpe for homoseksuelles
rettigheder med butterflyen som symbol. Jogvansdottir
er en af valgets sejrherrer. Foto: Facebook
Regeringspartierne fik en decideret vælgerlussing og har mistet sit flertal. Derfor er det nu op til oppositionen at danne regering, meddeler Ritzau, som forventer, at oppositionspartierne nu sætter sig sammen og taler om et samarbejde.

Valgets ultimative vinder er Socialdemokratiet, der går fra seks til otte mandater. Formand Aksel V. Johannesen var den største stemmesluger og fik hele 2405 personlige stemmer. Som formand for landets nu største parti er det med al sandsynlighed ham, der overtager posten som Færøernes lagtingsmand.

DR's korrespondent Ask Rostrup forventer onsdag morgen, at den kommende regering kommer til at bestå af Socialdemokraterne, Republikanerne, Nyt Selvstyre og Fremskridtspartiet.

 Sambandspartiet og Folkeflokken mistede hver to mandater og har nu hver seks pladser i Lagtinget, der består af i alt 33 medlemmer.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar