30. september 2015

EU godkender tørfisk fra Lofoten

Godkendelse af lokale fødevarer beskytter producenterne mod kopiprodukter

Overalt på Lofoten ser man stativer med tørfisk.
Tørfisk fra Lofoten er nu officielt godkendt af EU som en lokal fødevare-specialitet på linje med champagne og parmaskinke. Det fortæller den norske avis VG.

Ordningen betyder, at mousserende vin kun må kaldes champagne, hvis den er produceret i Champagne-distriktet i Frankrig.

Nordmændene opfatter godkendelsen som et kvalitetsstempel, der bringer tørfisken op i den europæiske madelite. I den forbindelse og allerstørst betydning har det givetvis, at tørfisk og klipfisk fra de forblæste nordnorske øer i fremtiden nyder en betydelig beskyttelse mod kopier i EU-zonen.

For at blive betegnet som et såkaldt IGP, der står for «Beskyttet geografisk betegnelse», skal fødevareprodukter have en speciel kvalitet, rygte eller andre kendetegn, der afhænger af oprindelsen, og hvor forarbejdningen og produktionen foretages i et defineret geografisk område.

Tørfiske fra Lofoten opfylder disse krav, da der er blevet produceret tørfisk på Lofoten i flere end 1.000 år. Lofottørfisken fremstilles af torsk eller "skrei", der er en genetisk torskevariation fra polarhavet. Skreien fanges ved Lofoten i stort tal i februar. Fisken flækkes og hænges til tørre. På grund af det specielle kystklima på Lofoten er tørretiden længere, hvilket angiveligt øger kvaliteten.

EU-godkendelsen sikrer producenterne mod kopiprodukter - og er samtidig forbrugernes garanti for, at produktet virkelig kommer fra Lofoten.

Ordningen gør det også muligt at opnå relativt høje og stabile priser på lokalt tilknyttede fødevare-produkter.

Det var måske en ide for den grønlandske fiskeindustri...?, tænker redaktøren højt...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar