En vis fremgang

Positiv vending i økonomien, men sårbar situation 

Kronik af professor Torben M. Andersen, formand for Økonomisk Råd og direktør Ulla Lynge, næstformand for Økonomisk Råd

Torben M. Andersen.

Der er udsigt til en vis fremgang i den økonomiske aktivitet. Fremgangen kommer efter tre år med tilbagegang. Stigende priser på fisk og skaldyr øger indkomsterne. Samtidig kommer bygge- og anlægsinvesteringerne op på et mere normalt niveau. Begyndende mineaktiviteter er positivt, men vil formentlig ikke få afgørende betydning for den økonomiske vækst i de nærmeste år.

De økonomiske udsigter er selvsagt usikre. Hen over sommeren har det vist sig, at makrelkvoten ikke bliver fisket op, men væksten vil dog blive positiv uanset omfanget af makrelfiskeriet.

Priserne på fisk og skaldyr har meget stor betydning. I de senere år har der været store prisstigninger, som har bidraget til god økonomi i fiskeriet selv om rejefangsterne er faldet. Udviklingen understreger den store sårbarhed over for udviklingen i fiskeriet. Erfaringerne viser, at der kan komme store udsving i både fangster og priser.

Ulla Lynge.

Bevarelse af fiskebestandene og målrettet arbejde med at sikre produkternes kvalitet er derfor meget vigtig, mens den grønlandske indflydelse på fiskepriserne på verdensplan er beskeden. Mindsket sårbarhed forudsætter et bredere erhvervsgrundlag, som realistisk må baseres på energi- og råstofforekomsterne og en udvikling af turistmulighederne.

De bedre kortsigtede økonomiske udsigter kan ikke tilskrives en løsning af underliggende strukturproblemer. Der er snarere tale om, at tendensen til tilbagegang er stoppet. Fremadrettet er udsigterne mere dystre, og det er helt afgørende at udvikle erhvervsmulighederne i den private sektor.

Ifølge forslaget til finanslov 2016 ventes der et underskud i Landskassen på ca. 65 mio. kr. i 2015 og 2016. I 2018 og 2019 forventes et overskud, således at der samlet over perioden 2016 til 2019 vil være balance. De fremtidige overskud afhænger af gennemførelsen af de fremlagte forslag til reformer.

Tidligere finanslove har haft en tilsvarende profil, hvor fremtidige reformer skulle sikre overskud i Landskassen. Imidlertid er disse reformer gentagne gange blevet udskudt og det har skabt en tendens med underskud. Det er vigtigt for tilliden til den økonomiske politik, at dette ikke gentager sig.

I det fremlagte Finanslovsforslag indgår afgifts- og skattestigninger som et væsentligt element. Af den samlede forbedring af de offentlige finanser kommer 2/3 af forbedringen fra øget beskatning og afgifter. Der kan være gode grunde til at foretage omlægninger i skattesystemet, særligt hvis de understøtter en erhvervsudvikling. Dette er ikke umiddelbart tilfældet for de fremlagte forslag, der primært har til formål at skaffe et øget provenu. Forslagene fremstår derfor som overvejende passive og bidrager ikke væsentligt til at løse de underliggende strukturelle problemer.

Naalakkersuisut har varslet en holdbarheds- og vækstplan. Der er fremsat lovforslag om førtidspensioner og alderspensioner, og senere i 2015 ventes forslag om ændret grundlag for tildelingen af sociale ydelser og ressourcerentebeskatning af det pelagiske fiskeri. For 2016 er der annonceret lovforslag om beskatning af ressourcerenten for alle arter i fiskeriet, beskatning af kapitalgevinster på værdipapirer, obligatorisk pensionsopsparing, samt en fremrykning af beskatningen af pensionsordninger.

Økonomisk Råd har tidligere påpeget behovet for reformer, og det er positivt, at der både er fremlagt nogle konkrete reformforslag i Inatsisartut, og at der vil blive fremlagt en samlet vækst- og holdbarhedsplan.  

Selvom forslagene indeholdt i Finanslovsforslaget bidrager til at forbedre de offentlige finanser – hvis de gennemføres og får de forventede effekter – er de utilstrækkelige til fremadrettet at sikre balance mellem indtægter og udgifter i den offentlige sektor.

Kronikken blev bragt første gang i Sermitsiaq 25. september 2015.