Første Arktisk Råd-møde under USA's formandskab
SAO-formand David Balton, USA (th) og Arktisk Råds direktør, islandske Magnus Johannesson, åbner SAO-mødet i Anchorage. Foto: Arktisk Råd/Linnea Nordström |
Hovedemnet for mødet var spørgsmålet om observatørernes rolle i rådet. Arktisk Råd består ud over de otte medlemslande og seks organisationer, som repræsenterer de oprindelige folk i Arktis, også af 30 observatør-organisationer og -lande.
Observatørernes rolle er et ofte diskuteret spørgsmål. Ganske kort går problematikken på, at man gerne ser et stort engagement fra observatørernes side - ikke mindst finansielt - men omvendt er det også vigtigt for medlemslandene og de permanente organisationer national og kulturel suverænitet i de arktiske områder.
USA overtog formandskabet i Arktisk Råd efter Canada på ministermødet i Iqaluit i maj. SAO-møderne, der holdes cirka hvert halve år, foregår på diplomatniveau, hvor man gør status over arbejdet i rådet. Blandt andet aflægger rådets seks arbejdsgrupper beretning.
Arktisk Råd består af USA, Canada, Rusland, Island, Sverige, Finland, Norge og det danske kongerige. De seks såkaldte permanente medlemmer tæller blandt andre samerådet og Inuit Circompolar Council.
Blandt observatørerne er lande som Kina, Japan, Korea og Indien.
Læs mere om Arktisk Råds observatører.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar