Fordummende fordomme

En national tilståelsessag

Af Jesper Hansen

Blogredaktøren blev i sidste uge af Nordjyske Stiftstidende bedt om at kommentere debatten om grønlændernes vilkår i Danmark. Det blev til denne klumme, som avisen bragte lørdag den 24. oktober:

Et eksempel på mediernes sjuskede dækning af
 Grønland. Billedet viser tidligere Naalakkersuisoq
 Ove Karl Berthelsen - og der er slet ikke noget,
der hedder Specialarbejderforbundet i Grønland.

Når man har boet næsten 15 år i Grønland, er det ret trættende, når grønlandske venner og bekendte siger: Dumme dansker, du ved ikke noget som helst om Grønland…

Men på den anden side set, må jeg også erkende, at det er en national tilståelsessag. Muligvis ved jeg mere end det store flertal af danskere, men når man ser danske mediers behandling af grønlandske spørgsmål, tegner der sig et forstemmende billede.

Der er masser af eksempler på banale fejl som at vende det grønlandske flag på hovedet, roden rundt i sted- og personnavne og -titler, kolportering af halve sandheder og ikke mindst deciderede misforståelser, fordi københavnske journalister ikke aner, at der findes en verden uden for hovedstaden.

Det var under det forrige valg i Grønland, at Politiken blamerede sig ved at fortælle, at alle de grønlandske vælgere blev kørt i bus til valgstedet i Nuuk – uagtet at Grønland i areal er 55 gange større end Danmark.

Man krummer tæer, for den slags gør ondt – ikke bare på folk i Grønland, men også hos de mange danskere, der kender til forholdene. Det efterlader et indtryk af, at medierne ikke er klar over, at også grønlændere i Grønland læser avis og ser fjernsyn.

Det eneste lyspunkt i al den elendighed er, når de danske journalister kløjes i de grønlandske stednavne. Selv om jeg ikke mestrer det grønlandske sprog til fuldkommenhed, som min grønlandske kone gør det, er det altid et højdepunkt her i huset, når TV en sjælden gang rapporterer fra Ittoqqortoormiit – for så går det galt…

Det værste er imidlertid ikke de faktuelle fejl. Det værste er, at danske medier fuldstændigt ensidigt vælger at prioritere de negative historier. Googler man for eksempel ”Grønlændere i Danmark” dukker der et helt synderegister af artikler frem, som alle handler om såkaldt socialt udsatte grønlændere – gerne med massive alkoholproblemer.

Hvorfor hører vi aldrig om succeshistorierne? Her i Nordjylland, hvor vi kan bryste os af tætte forbindelser til Grønland, har de samme tætte forbindelser blandt andet medført, at vi har masser af grønlændere, der med succes klarer sig på arbejdsmarkedet – foruden de mange målbevidste og stræbsomme unge grønlændere, der studerer på det lokale universitet. For slet ikke at tale om de mange velfungerende familier i Grønland, der står op hver eneste dag og passer deres daglige dont – akkurat som vi gør det her i Danmark.

Jeg siger ikke, at der ikke er problemer, men når medierne udelukkende fokuserer på de negative historier, er de med til at fastholde et billede af en grønlænder som en person, der ikke kan klare det danske arbejdsmarked sædvanligvis på grund af druk.

Et af de mest irriterende punkter er udtrykket ”grønlænderstiv”. Der er i hvert fald ikke statistisk belæg for udtrykket, for de seneste år har det gennemsnitlige alkoholforbrug i Grønland ligget væsentligt under det tilsvarende tal for Danmark. Tankevækkende nok skete det store fald i det grønlandske spiritusforbrug i 2007 – samme år som jeg forlod Grønland…

Jeg kender flere grønlændere som aldrig holder ferie i Danmark. Det er nemlig meget nemmere at være grønlænder i udlandet. For der er en grønlænder ikke en person, som folk har en mening om – det er bare endnu en turist. Det må faktisk være en stor befrielse – og det er da skammeligt, at danske statsborgere skal have det på den måde.

I disse migrationstider er det værd at notere, at grønlændere er danske statsborgere – akkurat som dig og mig – men de født til det. Det er ikke noget, de skal søge om – som andre tilflyttere til Danmark.

Uvidenhed er nok det største problem i dansk-grønlandske forhold. Når danskerne ikke ved noget om Grønland og i øvrigt på alle måder taler nedladende om Grønland, risikerer vi jo at få igen af samme skuffe – og det er bestemt ikke befordrende for det historisk betingede fornuftsægteskab, som Rigsfællesskabet reelt er.

Her ligger der en stor opgave for medierne. For akkurat som mange danskere opfatter Grønland gennem mediernes snævre øjne, så opfatter grønlænderne jo også Danmark set gennem de samme medier. Og så længe medierne fortæller noget negativt om Grønland, må grønlænderne naturligvis opfatte det som om, at det er noget, alle danskere mener.

Så kom ind i kampen, kære medier. Få styr på fakta og fortæl hele historien om Grønland og grønlænderne – også den positive.

Nu sidder der nok rundt omkring på redaktionerne en og anden, som fortæller fornuftigt og redeligt om Grønland. Ja, jeg ved det godt, men sådan kan det jo gå, når man skærer alle over en kam – akkurat som danskerne åbenbart har for vane at gøre med grønlænderne…