Nu er årets kartoffelhøst ude i butikkerne
Nu er de årets grønlandske kartofler ude i de grønlandske butikker. |
- Vi har lige nu rensdyr, moskus, laks og lam i vores butikker udover vores normale sortiment fra Royal Greenland og Lilleholm, ligesom vi har Greenland Ice, og tørret tang og torsk i strimler fra Sisimiut. Vi kunne sælge meget mere af de grønlandsk producerede produkter, hvis vi havde muligheden. Vores kunder efterspørger dem i høj grad. Desværre er der for lidt udbudt til salg, siger administrerende direktør Per Steen Larsen fra Pisiffik i forbindelse med, at supermarkedskæden netop har købt 21 tons sydgrønlandske kartofler.
- For vores kunder betyder det meget, at vi igen i år kan tilbyde grønlandsk producerede kartofler. Vi ved, at det er et højdepunkt for mange, når de første kartofler kommer i vores butikker, siger Per Steen Larsen.
Sommerens hårde tørke i Sydgrønland er også gået ud over kartoffelhøsten:
- Grundet den manglende regn er kartoflerne lidt mindre end normalt, men smagen og kvaliteten er den samme, mener Per Steen Larsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar