30. oktober 2015

Forskere sammenligner Grønland med Pompeji

Den grønlandske fortid er truet af klimaet

De berømte mumier fra Qiakitsoq, der kan ses
på Grønlands Nationalmuseum, er et godt
eksempel på, hvordan det arktiske klima beskytter
fortidsminder. Foto: Wikipedia
Grønlandske fortidsminder og arkæologiske forskningsgenstande ligger mange steder gemt trygt og sikkert i de kolde, fugtige og iltfattige miljøer, som møddingerne udgør. I hvert fald lidt endnu.

For måske er Grønlands kolde Pompeji snart fortid. Polerne smelter, og temperaturen stiger. Dermed risikerer et vigtigt arkæologisk materiale og en uvurderlig kilde til Grønlands historie at gå tabt på grund af klimaforandringerne.Den trussel fra klimaet skal forskningsprojektet REMAINS of Greenland nu undersøge. VELUXFONDEN støtter forskningsprojektet med fem millioner kroner.

Det er planen med projektet, at et forskerhold fra Nationalmuseet, Grønlands Nationalmuseum og Center for Permafrost ved Københavns Universitet skal kortlægge truslerne mod den arktiske kulturarv og skabe modeller, som kan hjælpe arkæologerne med at prioritere, hvor de skal sætte ind. 

Gennem de kommende tre år skal forskerne undersøge og overvåge 10 forskellige eskimoiske bopladser og nordbogårde i Nuuk-området, hvor klimaforandringerne allerede er synlige.

De udvalgte bopladser ligger i meget forskellige omgivelser, og det betyder, at forskerne kan undersøge bevaringsforholdene i varierede lokale miljøer.

 - Netop fordi Nuuk-området er så velbeskrevet, og klimaforandringerne allerede ses, har vi en enestående mulighed for at sammenligne vores iagttagelser med forholdene for et par generationer siden. Det er ekstremt vigtigt, når vi skal lave langtrækkende modeller over klimaets påvirkning af kulturarven, fordi det gør modellerne mere sikre, siger Jørgen Hollesen, der er leder af porjektet.

 Sammen med forskerkollegaerne skal han blandt andet foretage små udgravninger for at sammenligne bevaringstilstanden i dag med den viden, de har om bevaringstilstanden fra tidligere udgravninger. De vil også kortlægge landskabets og vegetationens udvikling ved at sammenligne gamle luftfotos med moderne satellitfotos suppleret med optagelser fra droner.

En af de helt store trusler og en potentiel tikkende bombe er rådsvampe. Hidtil har man i store dele af Grønland været forskånet for de mest skadelige typer, som nedbryder træ hurtigt, men temperaturstigningerne kan give svampene bedre vækstforhold. Forsknings-projektet skal undersøge, om rådsvampene har bredt sig nordpå - eller om de allerede er der, men holdes i ave i det kolde miljø.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar