Nyt initiativ skal øge interessen for naturvidenskab i Nuuk
Streamede foredrag fra Aarhus Universitet skal øge de grønlandske studenteres interesse for naturvidenskab. Foto: GU-Nuuk |
Foredraget foregår i virkeligheden i Århus, men streames til Nuuk. Universitetet i Århus har de seneste 10 år haft stor succes med populærvidenskabelige foredrag om naturvidenskabelige emner - og det er den succes, som man nu udbreder til Grønland.
Tele Greenland har tilbudt at stå for streamningen via en meget hurtig net-forbindelse og Grønlands Naturinstitut og GUX-Nuuk står for dem praktiske gennemførsel af foredragene i Nuuk.
- Forberedelserne er i fuld gang her i Nuuk.fortæller Kasper Cordt Olsen, lektor ved GUX-Nuuk. Seks klasser fra gymnasiet får skemalagt live-foredraget på torsdag som en del af deres undervisning.
Det første foredrag handler om vores cellers saltbalance og den uundværlige natrium-kalium-pumpe, som sikrer at vores nerveceller sender de signaler, der bliver til vores sanser og tanker, at hjertet slår og at sædcellen svømmer hen til ægget.
Men salen bliver fyldt op med andet end gymnasieelever, hvis det står til Dorte Søgaard Schrøder, uddannelseskoordinator ved Grønlands Naturinstitut og praktisk medarrangør bag foredragsrækken i Nuuk.
- Sammen med Ilisimatusarfik og Aarhus Universitet har vi netop igangsat de første tiltag til nye naturvidenskabelige uddannelsesforløb her i Nuuk og vi hilser derfor en bred vifte af aktuelle naturvidenskabelige foredrag meget velkomne, siger Dorte Søgaard Schrøder.
Dorte Søgaard Schrøder fortæller, at rigtig mange i Nuuk er interesset i naturvidenskabelige emner, hvilket Naturinstituttet blandt andet får understreget, når hundredevis at gæster besøger Naturinstituttet ved den årlige kulturnat.
Læs mere her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar