20. februar 2015

Kuldebølge

Islæg som i gamle dage

Friske varer til Sarfannguaq.
Februar har været ualmindelig kold på den grønlandske vestkyst.

Det bar blandt andet givet Royal Arctic Line store udfordringer på strækningen mellem Sisimiut og Diskobugten, hvor det seneste togt med Arina Arctica kun med nød og næppe blev gennemført.
Rederiet kan blive tvunget til helt at indstille sejladsen til Diskobugten:

- Hvis ikke der i den nærmeste fremtid sker markante ændringer i vejrsituationen samt temperaturerne, vil den kommende rejse ARI1508 til Diskobugten ikke kunne gennemføres, meddeler Royal Arctic Line.

Snerydning i Nerlerit Inaat.
Kulden har også udfordret KNI Pilersusoqs bygdebutikker. I Sisimiut-området kan man ikke besejle Sarfannguaq, og KNI-ledelsen har derfor valgt at forsyne bygden ved hjælp af en snescooter-konvoj fra Sisimiut.

- Fragt med snescooter er den eneste mulighed i øjeblikket, da der ikke flyves med helikopter til bygden, og isen er for tyk til at båden kan komme til Sarfannguit, som ligger inde i fjorden, siger kædedirektør Finn Fabricius fra KNI Pilersuisoq.

Vinteren har også været hård for lufthavnen i Nerlerit Inaat nær Ittoqqortoormiut i Østgrønland, hvor lufthavnen ikke var i stand til at modtage fly i hele januar, meddeler Mittarfeqarfiit.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar