Ny strategi letter livet for nye grønlændere i Aalborg
- Det er en øjenåbner, at vi nu tør tale om integration af grønlændere, siger socialkonsulent Vibeke Sieborg fra DGH-Aalborg. |
Hidtil har det knebet med bistand til at finde fodfæste i Danmark, når man kommer fra Grønland. Det skyldes, at grønlændere er danske statsborgere, og der har derfor ikke været tradition for særlige hjælpeforanstaltninger i lighed med, hvad samfundet ellers tilbyder borgere fra andre lande. Det har gjort nogle grønlændere dårligt integrerede i Danmark med store sociale problemer til følge.
Værestedet Tamassa i Aalborgs centrum. |
- Det er akut påkrævet, at vi finder på nye måder at modtage grønlænderne på, så de bedre kan forberedes til at få et godt liv i Danmark, siger Sieborg.
Den nye indsats i Aalborg kommer efter en periode, hvor antallet af grønlændere, der flytter til Aalborg er stigende.
Antallet af grønlændere i Aalborg er stigende, siger direktør Søren Stach Nielsen, DGH- Aalborg. |
Siden 2009 er antallet af aalborgensere, der er født i Grønland steget med cirka 20 procent. Der er i øjeblikket 2448 borgere født i Grønland i Nordjylland. Heraf bor godt halvdelen i Aalborg kommune.
- Størstedelen af de grønlændere, der kommer til Nordjylland, går på efterskoler, erhvervsuddannelser eller universitetet eller har fået arbejde og slået sig ned med familien.
Aalborgs velkomstpakke byder både på sprogundervisning og introduktion til digitalisering og Nem-ID. |
Aalborg kommunes velkomstpakke bliver tilbudt alle, der flytter til Aalborg kommune fra en adresse i Grønland og byder på et tre-ugers forløb med blandt andet sprogundervisning og praktiske informationer om bankforhold, digitalisering, Nem-ID, uddannelser og beskæftigelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar