Nyt samarbejde styrker rådgivningen i Aalborg
Bodil Nielsen, Krifa Aalborg. |
Her vil Krifa på frivillig basis støtte arbejdsløse grønlænderne til at komme ind på arbejdsmarkedet igen.
- Krifa har søsat et CSR-projekt, hvor vi forsøger at udnytte de specielle kompetencer, som vi har som A-kasse. Her i Aalborg har vi valgt at indgå i et samarbejde med Det Grønlandske Hus om rådgivning, fortæller jobrådgiver Bodil Nielsen fra Krifa i Aalborg.
Bodil Nielsen vil første gang besøge Tamassa den 24. november i tidsrummet 13.00-15.00. Her vil jobrådgiveren blandt andet både hjælpe og støtte og komme med gode fif til, hvordan man som arbejdsløs kommer ind på arbejdsmarkedet igen.
Der vil både blive tilbudt individuelle rådgivningssamtaler såvel som oplæg og eventuelle virksomhedsbesøg. Der er tale om et frivilligt tilbud, som udelukkende skal ses som en ekstra hjælp til arbejdsløse fra Grønland..
- Planen er, at Bodil vil være at træffe i Tamassa på faste tidspunkter en gang om ugen. Der vil senere blive orienteret om hvilke dage der er tale om. Vil du høre mere om dette, og er det noget for dig, så kig endelig forbi. Der er frisk kaffe på kanden og tørfisk til dem, som er interesseret, fortæller Tamassa på Det Grønlandske Hus i Aalborgs Facebook-side.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar