Forberedelserne til Polar Fish 2014 i fuld gang
Polar Fish er et tilløbsstykke. Foto: Polar Fish |
- Det er gået fuldstændig efter planerne - og vi er klar til at udstillerne rykker ind i idrætshallen torsdag, siger Evaldsen.
Åbningen foregår fredag klokken 9. Det bliver en fælles grønlandsk og nordjysk begivenhed, idet åbningen foretages af naalakkersuisoq for erhverv Finn Karlsen, borgmester Hermann Berthelsen, Qeqqata Kommunia, 1. viceborgmester Daniel Nyboe Andersen, Aalborg og direktør for Aalborg Kongres- og Kulturcenter Ernst Trillingsgaard. Den nordjyske tilstedeværelse skyldes blandt andet, at Trillingsgaards AKKC er teknisk arrangør af messen.
Polar Fish har 50 udstillere, hvoraf langt de fleste kommer udefra. Det har givet pres på overnatningsfaciliteterne i Sisimiut, der længe har meldt alt udsolgt.
- Vi har støvsuget byen for værelser - og har blandt andet arrangeret bed & breakfast, fortæller Peter Evaldsen.
Byen har også fået stor hjælp fra Air Greenland, der har indsat ekstrafly fra både Ilulissat og Nuuk lørdag morgen. Flyene returnerer til de to byer om eftermiddagen - og takket være Air Greenland kan besøgende fra Nuuk og Ilulissat altså besøge messen, uden at det er nødvendigt med overnatning, tilføjer Evaldsen.
Polar Fish 2014 lukker søndag kl. 17.00.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar