Nunavut-samfund etablerer turismeselskab
Ikpiarjuk har 800 indbyggere. Foto: WikiPedia |
- Hidtil har bygdens turisme været resultatet af enkelte ildsjæle og småvirksomheders arbejde. Men selv om man måske er god til at gå på fangst eller fiskeri i vort fantastiske landskab, er det langt fra sikkert, at man er en god forretningsmand. fortæller Clare Kines, udviklingskonsulent i Arctic Bay Community til Radio Canada International.
Det nordlige Baffin byder på enestående naturoplevelser. Foto: WikiPedia. |
- Det står naturligvis de lokale virksomheder frit at lave deres egne arrangementer, men vi vil lave en paraply, som løfter turismen, siger Kines.
Folkene i Ikpiarjuk har holdt borgermøde, hvor der var massiv tilslutning til projektet, selv om bygden tidligere har haft negative oplevelser med dårlig presseomtale på grund af områdets omfattende fangst af narhvaler.
- Strategien ligger fast. Nu skal vi have udviklet en forretningsplan og skabt en finansiering -forhåbentlig med hjælp fra regeringen i Nunavut og en række fonde, siger Kines.
Interviewet med Clare Kines kan høres her.
Ikpiarjuk hedder på engelsk Arctic Bay efter hvalfangerskibet Arctic, der ankom til bygden i 1872.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar