Torskemysterium løst

Ny viden forbedrer torskerådgivningen

Torsk er på verdensplan en vigtig spisefisk, så
den grønlandske økonomi blev hårdt ramt, da
torsken forsvandt i firserne.

Det var en katastrofe for det grønlandske erhvervsliv og samfund, da torsken pludselig forsvandt fra de grønlandske farvande i slutningen af firserne.

Grønland havde investeret betydelige ressourcer i torskefiskeriet, og næsten fra den ene dag til den anden stod man med et ubrugeligt produktionsapparat.

Nu er forskerne kommet tættere på en forklaring på torskebestandens kollaps, fortæller DTU i en pressemeddelelse.

- Man har altid diskuteret årsagen, når store fiskebestande er forsvundet. Skyldtes det miljøforandringer eller overfiskeri, siger professor i fiskegenetik Einar Eg Nielsen fra DTU Aqua i Silkeborg.

- Hvor man tidligere troede, at en torsk bare var en torsk, så ved vi i dag fra genetiske analyser, at de torsk, som man fiskede på ved Vestgrønland, faktisk kom fra flere forskellige bestande, nemlig en langsomt voksende vestgrønlandsk bestand og en hurtigt voksende bestand, som fortrinsvis lever ved Island. Fiskeriet ved Vestgrønland kollapsede i første omgang på grund af overfiskeri på den lokale grønlandske bestand samtidig med, at miljøforholdene ændrede sig, blandt andet med lavere temperaturer, så det område, hvor det var gunstigt for torsken at leve og reproducere sig skrumpede ind, fortæller professoren.

- Hvis man ikke ser på, hvilke bestande der indgår i fiskeri, så kan man ikke forklare fiskeriets kollaps. Så det her er viden, som man simpelthen ikke havde til rådighed dengang, fordi man ikke havde de metoder, som vi har i dag,” forklarer fiskegenetikeren.

 Men hvad skulle man så have gjort for at forhindre kollapset, hvis man havde vidst, hvad vi ved nu?

- Så skulle man nok have koncentreret fiskeriet nede i den sydlige del af Vestgrønland, hvor forekomsten af de islandske torsk var størst, eller generelt have fisket meget mindre, vurderer professor Einar Eg Nielsen.