Grønlandsk miljøaffald håndteres i Aalborg
Nordjysk virksomhed hjælper grønlandske kommuner med miljøaffald. |
Aftalen er i sin tid forhandlet gennem de grønlandske kommuners landsforening, KANUKOKA, men her har Kommuneqarfik Sermersooq for nyligt meldt sig ud. Desuden fusionerede Mokana i 2014 med Reno Nord i Aalborg.
- Det er baggrunden for, at vi i øjeblikket forhandler nye aftaler, oplyser driftschef Claus Espersen fra Reno Nord, efter at flere medier i juleferien har præsenteret det nordjysk-grønlandske samarbejde som en nyhed.
Takket værre samarbejdet bliver omkring 1000 ton miljøfarligt affald årligt håndteret og sorteret i Aalborg. Det drejer sig blandt andet om bly, spildolie, jern og metal.
- Der er ikke tale om, at affaldet kommer til at forurene i Nordjylland, for det er udelukkende sorteringen, vi tager os af. Vi har ekspertisen og samarbejdspartnere over hele verden til at fjerne det giftige materiale - og det benytter vi os naturligvis også af i forbindelse med det grønlandske affald, fortæller Claus Espersen.
Se DR's omtale af samarbejdet mellem Reno Nord og de grønlandske kommuner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar