Ny professor

Forskningen skal tage lokalt udgangspunkt

Anne Merrild Hansen på den
grønlandske hjemmebane. Foto: AAU

Lektor Anne Merrild Hansen fra Aalborg Universitet er fra årsskiftet ansat som forskningsprofessor ved Ilisimatusarfik og skal fremover bruge halvdelen af sin arbejdstid på det grønlandske universitet.

Anne Merrild er et kendt ansigt i Arctic Business Network, hvor hun blandt andet har været ordstyrer og faciliator på sidste års konference om arktiske kompetencer.

Merrild Hansen har en holistisk tilgang til forskningen, hvor det er vigtigt at tage udgangspunkt i de lokale forhold og med dialog mellem forskerne og samfundet, herunder blandt andet erhvervslivet:

- Vores forskning bliver irrelevant, hvis vi ikke ser mere holistisk på problemstillingerne, siger hun.

 Et godt eksempel er spørgsmålet omkring fredning af store havpattedyr. De fleste af os anser det for en indlysende sandhed, at hvaler er truede dyr, og at de derfor skal fredes for al form for jagt. Men den virkelighed er anderledes på Grønland, siger Anne Merrild Hansen.

 - I Arktis jager man hvaler, og man spiser hvaler. Mange af bestandene er ikke truet. Alligevel er der en tendens til, at vi i den vestlige verden problematiserer hvalfangst med henvisning til, at hvalerne er intelligente og følsomme og en hel masse andre ting. Der er en etisk værdi knyttet til hvaler for alle, der ikke er en del af Arktis. Men hvis du skal tage udgangspunkt i de værdier, der er i Arktis, er ønsket at beskytte hvaler med henblik på, at der skal blive ved med at være nok til, at man kan jage dem. Værdien i at have hvaler er ikke, at det er nogle smukke dyr, men at man skal have noget at spise. Det er for menneskets skyld og ikke for hvalens skyld, at den skal beskyttes, forklarer hun.

 - Man er nødt til at holde fast i den værdi, beskyttelsen har for menneskene i området – i stedet for kun at tænke på hvaler.

Hvis man afkobler forbindelsen mellem mennesker og lokalmiljø – for eksempel i forbindelse med beskyttelse af hvaler i Grønland – risikerer man at skabe en udvikling, der ikke er bæredygtig. For hvis de grønlandske fangere ikke må jage og spise hvaler, skal de leve af noget andet. Og det har vidtrækkende konsekvenser.

- Så skal man til at importere flere fødevarer, der er dyrket med pesticider eller kemikalier, og som kræver meget energi at producere og transportere til Grønland. Man risikerer hurtigt at ende i en situation, hvor det har en langt større negativ påvirkning på miljøet end det at fange en hval. Samtidig giver en omlægning af kosten nogle sundhedsmæssige udfordringer. Vestlige livsstilssygdomme vinder frem i Arktis, hvor man tidligere har levet og spist helt anderledes, og hvor diabetes to, kræft, overvægt og andre livsstilssygdomme har været meget sjældne, siger Anne Merrild Hansen.

- Hvis man glemmer forbindelsen mellem natur og mennesker, og den måde vi agerer på, risikerer man at gennemføre nogle forandringer, som måske virker inden for det smalle område, man har fokus på, men som ikke har den ønskværdige effekt i forhold til at beskytte miljøet og sikre en bæredygtig udvikling.

I løbet af de senere år har internationale virksomheder og organisationer for alvor fået øje på potentialerne i den grønlandske undergrund. Netop derfor er det vigtigt ikke at gentage de fejl, der er sket andre steder, mener Anne Merrild Hansen.

- Når minedrift og olieindustri er rykket ind i natursamfund, har det ofte haft meget store negative konsekvenser for lokalbefolkningen. Hvis man vil sikre sig, at den viden vi har bliver til gavn for den grønlandske befolkning, er vi nødt til at koble tingene sammen, siger den nyudnævnte professor.