Naalakkersuisuts nytårskur
Kielsen noterede med tilfredshed, at det går godt for fiskeriet, men understregede også, at det grønlandske samfund må bevæge sig væk fra at være afhængig af en indkomstkilde:
- I en tid præget af lave råstofpriser har vi i Grønland formået at fastholde udlandets interesse. En ny rubinmine er nu i gang og en ny anorthosit-mine forventes igangsat senere på året. I Naalakkersuisut vil vi fortsat prioritere stabile og konkurrencedygtige rammevilkår på råstofområdet, som gør det fortsat attraktivt at investere i Grønland.
- Vi ønsker en fortsat udvikling i Grønland, som på et bæredygtigt grundlag kan give samfundet og erhvervslivet et godt fundament for fortsat vækst, sluttede Kielsen med ønsket om fortsat gode relationer i Rigsfællesskabet og til nabolandene.
Den grønlandske nytårskur i København er altid et tilløbsstykke. I år var den danske regering repræsenteret af udenrigsminister Kristian Jensen og Kultur- og Kirkeminister Bertel Haarder. Fra det diplomatiske korps var blandt andre ambassadørerne fra USA og Canada.
Også erhvervslivet var repræsenteret, blandt andet af netværksleder Ellen Arnskjold fra Arctic Business Network og fra netværksmedlemmerne var også direktør Lise-Lotte Terp fra Arctic Concensus til stede.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar