Marcod skal fortsat udvikle det maritime Nordjylland
De glade frederikshavnere. Foto: Marcod |
- Vi er glade for at kunne fortsætte vores arbejde med at understøtte udviklingen i de små og mellemstore maritime virksomheder i Nordjylland. Ligesom vi kan fortsætte udviklingen af de maritime netværk i de nordjyske havne, afholde maritime konferencer, brande den nordjyske maritime klynge og medvirke til at sikre kvalificeret arbejdskraft, siger Christine Lunde, direktør i Marcod.
Nylige evalueringer ved Cowi og Oxford Research Institute A/S viser, at der er stor opbakning i den maritime industri til Marcods rolle og aktiviteter. Marcoc er for eksempel blevet tovholder for et EU-vækstprogram, som skal sparke gang i væksten i små og mellemstore nordjyske virksomheder i den maritime branche.
Marcod er et maritimt brancheudviklingscenter og klyngesekretariat, som støtter udviklingen hos små og mellemstore maritime virksomheder i den nordjyske maritime klynge. Marcod er en specialiseret maritim erhvervsfremmeaktør med indgående kendskab til den maritime branche og et omfattende netværk til maritime aktører i Danmark og Skandinavien. Marcod blev etableret i 2010 og er organiseret som en fond med base i Frederikshavn og et satellitkontor på Aalborg Havn. Centret har i alt syv ansatte.
Marcod er medlem af Arctic Business Network.
Læs hele Marcods pressemeddelelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar