3. juni 2015

Ny medlemsfordel

Deltag online i ABN-arrangementerne

Fremover kan man deltage i ABN-møderne via
 pc'en. Her tester formand Poul Hededal og netværksleder
 Ellen Arnskjold det nye system.
Nu bliver det nemmere at deltage i Arctic Business Networks arrangementer - uanset hvor i verden, man befinder sig.

Efter at have testet systemet i forbindelse med generalforsamlingen, der fandt sted i Aalborg og hvor de grønlandske medlemmer kunne deltage via nettet, har netværket nu besluttet at tilbyde online-systemet GoToMeeting i forbindelse med netværksmøder og -arrangementer fremover.

Ved at deltage online får man uafhængig af geografien fuldt udbytte af medlemsskabet gennem større viden og mulighed for at deltage i debatterne, som finder sted i netværket.

- Det har længe været ønsket at bringe ABN medlemmer tættere sammen, som til dagligt har mange tusinde kilometers afstand i mellem sig. Tilbuddet om online deltagelse er et supplement til muligheden for at deltage i ABN møderne uanset hvor disse finder sted. Vi håber, at alle ABN medlemmer vil tage godt imod tilbuddet og benytte sig af muligheden, når man ellers er fysisk forhindret i at deltage i et møde eller arrangement, som har ens interesse, siger netværksleder Ellen Arnskjold.

Forud for tilmelding til et arrangement vil man modtage et online link, som blot skal aktiveres forud for at arrangementet finder sted. Sekretariatet er naturligvis behjælpelig med teknisk vejledning.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar