Aalborg bidrager med praktisk viden
Workshoppen foregår onsdag i Utzon Center. |
Avisen bringer et interview med Thorkild Lauridsen, direktør i Arctic Consensus, der arrangerer workshoppen i samarbejde med Arctic Cluster of Raw Materials, Grønlands Erhverv og EU-kommisionen.
Thorkild Lauridsen forventer øget aktivitet i Arktis - både i forbindelse med turisme og råstoffer.
- Og det forudsætter udvikling af logistikken på mange områder, for det handler om større tilgængelighed, siger direktøren til avisen om baggrunden for workshoppen.
I workshoppen deltager repræsentanter for politik, forskning og erhverv. Deres oplæg vil handle om behovene i det arktiske – set fra deres synspunkt. Målet er at give kommissionen et indspark til det videre strategiske arbejde samt at formidle viden om EU’s arktiske strategi til deltagerne.
Gennem dialogmøder i Aalborg, København og Bruxelles med EU-kommissionen, internationale diplomater og fremtrædende erhvervsfolk har Arctic Consensus arbejdet med at skabe forståelse for den arktiske dagsorden.Thorkild Lauridsen håber, at workshoppen vil give et mere realistisk billede af, hvad det er for nogle behov, som EU kan være med til at løse i den arktiske udvikling.
Læs også om workshoppen her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar