8. juni 2015

Arktiske kompetencer

Viljen til samarbejde og forståelse 


Af Poul Hededal,formand for Arctic Business Network

Grønland er et vidunderligt sted, men også et land fyldt med udfordringer, der kræver noget helt særligt af de mennesker, der bor der – og de mennesker, som vil drive virksomhed i et landområde, der er 10 gange så stort som Norge.

Fra Thule i nord til Kap Farvel i syd er der 2600 km svarende til afstanden fra Oslo til Malta. 90 af den grønlandske landmasse er dækket af is, så befolkningen på 56.000 mennesker bor spredt på kysten i et areal svarende til Norge.

Hertil kommer klimaet, der byder på rigelige mængder af frost, sne, regn og blæst – ofte inden for samme døgn – og som gør samfærdsel og logistik næsten umuligt. Alle, som har opholdt sig i Grønland, ved, at flyaflysninger og forsinkelser hører til dagens orden.

Så det er ikke nemt – på papiret i hvert fald. Udfordrende vil de fleste nok sige, men ikke desto mindre er der en række virksomheder, både grønlandske og danske, der har været til stede på det grønlandske marked i en årrække. En stor del af de virksomheder er samlet i Arctic Business Network. Netværket blev grundlagt i 2007 på initiativ af Aalborg Kommune og Aalborg Havn som et forum for virksomheder med fokus på Grønland, men har siden 2013 været et selvstændigt og selvfinansierende internationalt netværk af virksomheder med et dedikeret engagement i Arktis.

Grønlandshavnen i Aalborg giver Arctic Business Network en stærk historisk forankring i det nordjyske område. Havnen blev i 1973 flyttet fra København til den nuværende beliggenhed, og virksomheder med tilknytning til Grønland er i dag en synlig del af det nordjyske erhvervsliv. Den beskæftigelsesmæssige effekt af Grønlandshavnen anslås til godt 1500 arbejdspladser i Nordjylland.

Men faktisk er båndene mellem Nordjylland og Grønland betydeligt ældre. Allerede i 1733 opnåede Sæby-købmanden Jacob Severin eneret på handelen med Grønland og førte blandt andet i 1738-39 en mindre krig mod hollandske hvalfangere på vegne af den danske konge. Jacob Severin residerede i en årrække på Dronninglund Slot. Ved gården Bløden ved Hals, som han kaldte Grønlands Lykke, anlagde han et skibsbyggeri og trankogeri og en havn til skibene om vinteren. Det er baggrunden for, at vi den dag i dag kan beundre to store hvalkæber, Hvalgabet, i Hals. I Grønland anlagde han byen Ilulissat, der i mange år bar det danske navn Jacobshavn.

På den baggrund er det nærliggende at spørge, om nordjyske virksomheder har nogle særlige kompetencer, der gør nordjyderne særligt egnede til at drive handel og virksomhed i Grønland.
Det var en af grundene til, at Arctic Business Network for kort tid siden gennemførte en workshop med titlen ”Arktiske Kompetencer”. Her undersøgte vi, hvad det kræver, hvis man vil have erhvervsmæssig succes i Grønland.

En række danske virksomhedsledere kom med et bud – og et panel af grønlandske iværksættere og direktøren for Det Grønlandske Hus i Aalborg, Søren Stach supplerede.

Workshoppen bød på erfaringsudvikling i bedste netværksånd. Og erfaringerne viser, at det faktisk slet ikke er afgørende anderledes at drive virksomhed i Grønland.

Forretning er nemlig forretning – uanset hvor i verden, man er. Det vil sige, at man først og fremmest skal sætte sig ind i samhandelspartnernes virkelighed. Man skal møde kunderne med åbne øjne og forstå deres behov.

Det betyder, at man skal forstå, at Grønland ikke er Danmark – akkurat som hvis man handler med firmaer i Tyskland, Sverige eller Østen. Man skal også forstå, at lige så lidt som man kan skære alle danskere over en kam, er der også store geografiske forskelle i den grønlandske kultur, og at der derfor er forskel på livet, som det leves i en stor by som Nuuk og så i en lille bygd på den grønlandske østkyst.

Det er ikke raketvidenskab, men noget som alle erhvervsfolk ved – og mestrer i det daglige. Og kan man det, kan man selvfølgelig også begå sig i Grønland. Det er succeskriterium nummer et.

Er man kommet så langt, så er der selvfølgelig en række ting, der skal læres. Man skal sætte sig ind i de særlige grønlandske logistikforhold, herunder naturligvis forstå og respektere de særlige geografiske og klimatiske udfordringer. Man skal ligeledes mestre distanceledelse, og man skal kunne inddrage lokal arbejdskraft og lokale samarbejdspartnere.

Det er for eksempel karakteristisk for mange af virksomhederne i Arctic Business Network, at man i vid udstrækning foretrækker at rekruttere i Grønland til grønlandske stillinger. Hermed er virksomhederne med til at opbygge det grønlandske samfund og sikrer, at kompetencer og færdigheder kommer landet til gode.

Fra flere sider blev det under workshoppen nævnt, at man i Grønland generelt mener, at danskerne ved for lidt om Grønland – og det er da også en pointe, som man skal tage alvorligt. Det grønlandske samfund er i dag et fuldt moderne samfund på højde med resten af verden, men med sin helt særlige historie og kultur. Her ligger der en opgave for især det danske uddannelsessystem og medierne. Vi er i ABN parat til også at tage vores del af arbejdet med at udbrede kendskabet til Grønland, der set fra erhvervsmæssig side er en god fortælling om samarbejde og vilje til udvikling.

Der har været megen fokus på den grønlandske økonomi på de seneste. I mange år har man talt om et muligt råstofeventyr, som imidlertid lader vente på sig. Spørgsmålet er så: Hvad gør man så?

Svaret ligger blandt andet i en rapport udarbejdet i samarbejde mellem det grønlandske Departement for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel og Erhvervs- og Vækstministeriet, som udkom sidste år. Rapporten rummer en stribe anbefalinger – blandt andet et øget samarbejde mellem grønlandske og danske virksomheder. Rapporten slår også fast, at der er et stort potentiale i de grønlandske råstoffer, men at det ligger ud i fremtiden, og det er derfor vigtigt, at den grønlandske økonomiske vækst ligger i de eksisterende erhverv og virksomheder.

Det er konklusioner, som Arctic Business Network er helt enig i. Vi har derfor søsat en række initiativer, der vil styrke samarbejdet mellem det grønlandske og det danske erhvervsliv.
Traditionelt har byggeriet været et af omdrejningspunkterne i det grønlandsk-danske samarbejde. Her vil vi i slutningen af året gennemføre en stor konference, hvor vi i samarbejde med nogle af de største danske producenter af byggematerialer sætter fokus på den arktiske byggeskik. Målet er at udvikle og sikre de bedst mulige byggematerialer ikke alene i Grønland, men hele Arktis, for det barske klima og geografien stiller helt særlige krav til valg af materialer.

Vi arbejder i øjeblikket på at etablere en mentorordning, så grønlandske iværksættere kan få gode råd og vejledning fra nogle af de bedste grønlandske og danske erhvervsledere. Vi ser et stort potentiale i netop de grønlandske iværksættere, der med stort engagement forsøger at skabe nye arbejdspladser – med et slagord: småskala i stedet for de meget omtalte storskala-projekter.

Vi vil også hjælpe iværksætterne med at identificere nye markedsmuligheder i fødevaresektoren gennem en workshop, der sætter fokus på mulighederne for små virksomheder i fødevarebranchen.

Grønlandshavnen har stor betydning for den nordjyske og danske samhandel med Grønland. Men samhandel er meget mere end en havn. Det er viljen til samarbejde og gensidig forståelse – og når den er til stede, kan alt lade sig gøre.

Kronikken blev bragt i Nordjyske Stiftstidende 7. juni 2015.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar