Befolkningen i Narsaq delt

Antropolog studerer debat i Narsaq

Kirken i Narsaq. Foto: Wikipedia

Befolkningen i Narsaq er delt i holdningen til den fremtidige eventuelle minedrift på Kvanefjeldet. Det viser et nyt speciale fra antropologistudiet i København.

Det er antropologen Helene Arends-Johansen, der i forbindelse med sit specialestudie tog på forskertogt til Narsaq i 2013 for at undersøge, hvordan debatten om en eventuel mine på Kvanefjeldet påvirker befolkningen.

Ikke helt overraskende viser studiet, at  befolkningen er delt i to grupper, der har henholdsvis tillid og mistillid til projektet.

Mange borgere er bekymret over de seneste års manglende udvikling og affolkning i Narsaq og ønsker sig tilbage til fordums storhed. De ser en kommende mine som en nødvendighed.

Andre er bekymret, blandt andet fordi de ikke synes at have viden nok og ikke har tillid til hverken myndigheder eller eksperter.

Mange borgere i Narsaq finder det frustrerende, at debatten har stået på så længe og populært sagt ikke ved, om byen er købt eller solgt.

I konklusionen hedder det:

"Jeg mener, det er vigtigt at se på, hvordan tillid og mistillid var et omdrejningspunkt for holdningsdannelsen over for det foreslåede mineprojekt, Holdningen viser, at det ikke er en beslutning, som kan tages ved kun at se på fakta. Holdningen bliver til dels skabt af  det, som ikke vides og derfor ved tillid og mistillid. Det betyder, at den lokale befolkning og muligvis også regeringen ikke er fuldstændig bevidste om, hvad det er for forandringer, de kan ende med at sige ja til."

Helene Arends-Johansen opholdt sig i Narsaq 2013 og understreger, at rapporten er et øjebliksbillede fra tiden, hvor fokus på råstofindustrien var større - og Aleqa Hammond stadig formand for Naalakkersuisut.

Vejleder for Helene Arends-Johansen var Lill Rasted Bjørst fra CIRCLA ved Aalborg Universitet.

Specialerapporten kan læses her.