Faldende kulpriser bringer kuludvinding i fare
Store Norske skærer ned på Svalbard. Foto: SNSK |
Fyringsrunden kommer som følge af den seneste tids faldende kulpriser, og er langt fra tilstrækkelig. Bestyrelsen overvejer i øjeblikket situationen og forventer yderligere fyringer.
Store Norske driver tre kulminer på Svalbard. Nedskæringerne vil primært ramme den nye Lunckefjell-mine og minen i Svea Nord. Den tredje mine, Gruva 7 i Longyearbyen, vil foreløbig fortsætte normal drift, da energiforsyningen i Longyearbyen er afhængig heraf.
Minedrift er Svalbards vigtigste erhverv, og minearbejderne er blandt andet hædret med denne skulptur på hovedstrøget i Longyearbyen. |
Store Norske beskæftiger 330 medarbejdere på Svalbard, og betegner sig på hjemmesiden som "en vigtig bidragsyder til et stabilt og robust samfund på Svalbard".
Store Norske ejes af den norske stat. Selskabets historie går tilbage til 1916, hvor staten opkøbte American Arctic Coal Company. Hovedsædet er beliggende i Longyearbyen, mens den største af selskabets stenkulminer, Svea Nord, er beliggende i Sveagruval. Årligt produceres 3 millioner tons stenkul her.
Udover minedrift er turisme og forskning de væsentligste indtægtskilder på Svalbard.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar