Oprindelige folk ønsker hjælp mod lobbyisme i Arktis
Biolog Parnuna Egede arbejder ved Indigenios Peoples Secretariat. |
Arctic Nexus er en forskningskonference, der har sat fokus på forholdet med Asien og Arktis. 42 internationale forskere har diskuteret den aktuelle forskning og mulige fremtidige projekter. Og det var i den forbindelse, at biologen Parnuna Egede fra Indigenious Peoples Secretariat kom med sin bøn til forskerne.
De asiatiske lande har svært ved at forstå, hvordan Kongeriget Danmark er skruet sammen. |
Arktisk Råd har 8 medlemsstater og repræsentanter for seks organisationer af oprindelige folk i Arktis med ved bordet, når beslutningerne skal tages i enighed. Det er en særlig udfordring for især de asiatiske observatørlande, der bestemt ikke er vant til at forhandle internationale aftaler med ikke statslige organisationer.
De oprindelige folks arbejde i Arktisk Råd koordineres af Indigenious Peoples Secretariat, der holder til på den Nordatlantiske Brygge i København.
Fredagens mødeleder var Joan Nymand Thomsen. |
Både Robert Thomsen fra Aalborg Universitet og Uffe Jacobsen fra Københavns Universitet brugte derfor en del af deres taletid på at forklare de særlige relationer inden for Rigsfællesskabet.
Sessionen om de asiatiske lande og de oprindelige folk blev ledet af den danske Arktis-ekspert Joan Nymand Larsen, der til dagligt arbejder ved det islandske Stefansson Arctic Institute i Akureiri. Hun er i øjeblikket udlånt til Ilisimatusarfik og har tilbragt sommeren med feltarbejde i Nanortalik.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar