Julehilsenen er blevet støvet af
Julehilsen til Grønland har skiftet navn til Julehilsen fra Grønland. Foto: DR |
Tidligere er programmet sendt fra Danmark med filmede indslag fra forskellige steder i Grønland, men i år vender Danmarks Radio kajakken og sender showet direkte fra Grønlands Kulturhus Katuaq i Nuuk. Men samtidig udnytter man den moderne satellitteknik og sender også fra tre forskellige steder i Danmark: I København fra Dagmar-biografen, i Odense fra Nordatlantisk Hus og i Aalborg fra Biffen på Nordkraft.
I Aalborg medvirker Ikinngutigiit-koret - her fotograferet en varm sommerdag foran Det Grønlandske Hus i Aalborg. |
Fra København medvirker Avaat-koret, i Odense er det Nordatlantisk Kor og i Aalborg bliver det Ikinngutigiit-koret.
Billetsalget til showet er begyndt. Billetterne kan købes her.
Julehilsen til Grønland er Danmarks Radios ældste program. Det startede som radio i 1932 og er siden 1985 blevet sendt som TV. Programmets formål er at sender hilsener over Atlanten fra venner og slægtninge i Grønland og Danmark - og dermed også et æterbårent rigsfællesskab i praksis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar