Hyggelig reception
Der lyttes til talerne. Talere varTonny Thorup, Business Aalborg, Thorkild Lauridsen, Arctic Consensus og Mette Schmidt, Aalborg Havn. |
Kontoret har til huse i Royal Greenlands tidligere administrationsbygning, hvor nu de nystartede Center for Logistik og Samarbejde er rykket ind. Centret har til formål at facilitere samarbejdet mellem erhvervslivet, det offentlige og universitetet med udgangspunkt i placeringen ved havnen.
Området er Nordjyllands kraftigst voksende erhvervsområde i disse år og er i følge direktør i Arctic Consensus Thorkild Lauridsen det helt rigtige sted at være.
- Vi vil være til stede, der hvor tingene sker - og havnen er et kraftcenter i forhold til Arktis. Både universitetet og en række af Arctic Business Networks virksomheder ligger i området.
Åbningen af kontoret samlede en god del af Nordjyllands erhvervsliv og repræsentanter fra universitetsverdenen til en hyggelig reception onsdag eftermiddag.
Aalborgs erhvervschef Tonny Thorup bød velkommen til de godt 100 fremmødte og understregede blandt andet, at Grønlandshavnen er et interessant område for hele landsdelen.
I Aalborg kommune ser vi porten til Grønland som en bærende søjle i erhvervsstrategien, fortalte Thorup.
Efter receptionen var der foredrag om Grønland med journalisten og forfatteren Martin Breum. Foredraget var arrangeret af Arctic Business Network i samarbejde med Aalborg Havn, Det Grønlandske Hus i Aalborg og Arctic Consensus.
Erhvervschef Tonny Thorup, Aalborg Business, bød velkommen til en hyggelig eftermiddag. |
Repræsentanterne fra forskningsverdenen benyttede lejligheden til at networke med erhvervslivet. |
Arctic Consensus-direktør Thorkild Lauridsen fik et signeret eksemplar af Martin Breums nye bog med hjem. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar