Vækst og velfærd på dagsordenen
Future Greenland 2015 løber af stabelen 6.og 7. maj i Grønlands kulturhus Katuaq. |
Konferencen finder sted i dagene 6.-7. maj under titlen ”Vækst og velfærd – scenarier for Grønlands udvikling”.
På konferencens hjemmeside fortæller arrangørerne, at de to konferencedage indledes med plenumoplæg og debat og udmunder hver dag i en række spændende workshops, hvor der bliver mulighed for at komme mere i dybden med konferencens temaer.
Spørgsmål, som vil blive debatteret, er blandt andet:
· Hvordan sætter vi realistiske mål for samfundsudviklingen?
· Hvad skal Grønland leve af i de kommende år?
· Hvordan skal vi samarbejde med Danmark – og resten af verden?
· Hvordan gør vi Grønland til et attraktivt land at investere i?
Future Greenland 2015 byder blandt andre på oplæg fra ansvarshavende chefredaktør Bo Lidegaard, Politiken, administrerende direktør i Dansk Industri Karsten Dybvad, Professor Minik Rosing, arktisk ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen, formand for IA,Sara Olsvig, Michael Binzer og mange flere.
Desuden inviteres det nye Naalakkersuisut og Inatsisartut.. Forfatteren og journalisten Martin Breum er konferencier for konferencen.
Forud for Future Greenland 2015 afvikles B2B møder den 5. maj, 2015, Hotel Hans Egede, Nuuk, hvor erhvervslivet får mulighed for at afvikle en række intensive møder af 15-20 minutters varighed.
Læs mere samt tilmelding her.
Future Greenland 2015 er den fjerde i rækken af GA´s Future Greenland-konferencer, som GA arrangerer hvert andet år. I 2013 blev deltagerrekorden sat med 450 deltagere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar