Julegave til fangererhvervet
Kendiskokkene Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg opfordrer sammen med en stribe andre kendte danskere familien Danmark til at give sælskindsprodukter i julegave. Foto: Inuit Sila |
Det er organisationen Inuit Sila, der har fået en stribe kendisser til at opfordre danskerne til at give sælskindsprodukter i julegave.
Blandt de medvirkende er kokkene Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg, der siger:
- Vi bærer med stolthed sælskindet fra Grønland og svigter derved heller ikke fangerne der har så hårdt brug for at kunne sælge skindene fra deres bæredygtige fangst. Faktisk er sælskind ofte mere naturvenligt end det meste andet tøj.
- Dertil kommer at sælskind er noget af det mest geniale på kroppen både i frost, kulde og storm. Sælskind fra Grønland indgår i en smuk helhed med naturen, hvor hele dyret bliver brugt, kød og spæk bliver spist og skindet syet til tøj. Kun ved at råbe højt nok kan vi få folk til at forstå at sælskind fra Grønland er bæredygtigt og fint at bære i det offentlige rum, siger de kendte kokke.
Man kan læse om andre kendte danskeres begejstring for sælskind på Inuit Silas Facebook-side.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar