Stort politiopbud i vente
Stort sikkerhedsopbud i vente, når amerikansk udenrigsminister gæster Grønland. Foto: Wikipedia |
Der forventes et omfattende sikkerhesopbud, og beboerne i den grønlandske hovedstad må forberede til på masser af politi i gadebilledet.
Grønlands Politi får assistance af Rigspolitiet og danske politikredse i forbindelse med besøget, fortæller politimester Bjørn Tegner Bay til Nuuk Ugeavis. Politiet vil derfor være massivt til stede i gadebilledet, men herudover vil Bay ikke give yderligere oplysninger af sikkerhedsmæssige årsager.
Der vil under besøget i Nuuk blive gennemført et møde mellem formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen og den amerikanske udenrigsminister. Videre mødes Pompeo med Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender Ane Lone Bagger og den danske udenrigsminister Anders Samuelsen. Der forventes på møderne diskuteret fælles prioriteter i Arktis og Grønland.
Den amerikanske udenrigsminister mødes også med Air National Guard i Kangerlussuaq, der, som omtalt forleden, er en amerikansk flyverenhed, som fra Kangerlussuaq giver støtte til international arktisk forskning i Grønland.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar