Trængsel på de grønlandske veje
Fem på stribe af den i Grønland meget populære Toyota Rav 4. |
Ved årsskiftet den 1. januar 2019 var der 5.025 registrerede personbiler i Grønland. Det svarer til en stigning på 9,7 procent. eller 445 personbiler i forhold til året før. Antallet af personbiler har været støt stigende hen over årene. Personbilerne fordeler sig med 3.238 private personbiler og 1.787 erhvervsregistrerede personbiler.
Antallet af øvrige motorkøretøjer, privatejede såvel som erhvervsregistrerede, er steget markant siden den pålagte nummerpladeregistrering i 2013.
Ifølge politiets årlige statistik blev der nyregistreret 2.610 motorkøretøjer i 2018. Det svarer til et fald 0,5 pct. i forhold til 2017, men ti gange mere end antallet af nyregistreringer i 2012, hvor der blev nyregistreret 262 motorkøretøjer. Den markante stigning i forhold til 2012 skyldes, at alle hidtil uregistrerede entreprenørmaskiner, påhængsvogne, sættervogne, traktorer m.m. blev pålagt nummerpladeregistrering i 2013.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar