27. maj 2019

Ny direktør i nord

Fra DGH-Aalborg til Avannaata Kommunia

Søren Stach Nielsen bliver ny administrerende
 direktør i Avannaata Kommunia
.
Kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia har ansat Søren Stach Nielsen som administrerende direktør i Avannaata Kommunia med tiltrædelse 1. juli.

Søren Stach Nielsen kommer fra en stilling som direktør i SuliNuuk ApS. Han har tidligere haft direktørstillinger i Grønlands Hjemmestyre og var i en årrække direktør i Det Grønlandske Hus i Aalborg. Desuden har han på cv'et et job som departementchef i Formandens Departement i Naalakkersuisut.

Søren Stach Nielsen er 57 år og er uddannet kandidat i teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning på Roskilde Universitet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar