Ministermøde i ishockeyhal
Rovaniemis ishockeyhal er de seneste dage omdannet til et internationalt konferencecenter for de arktiske udenrigsministre. Foto: ACS |
Det bliver dog næppe så dramatisk som en ishockeykamp, da alle beslutninger i Arktisk Råd tages i enighed. Det sætter grænser for, hvad der kan besluttes - og især den amerikanske administration er i disse år tilbageholdende i de klimaspørgsmål, der traditionelt altid har spillet en afgørende rolle i rådets arbejde.
Udover at godkende en lang række rapporter fra Arktisk Råds arbejdsgrupper skal ministrene også blandt andet snakke om det stigende antal naturbrande i de arktiske områder. det er et område, som flere af arbejdsgrupperne har taget opefter de mange brande i 2018.
Ministermødet markerer afslutning på det finske formandsskab. Formandsstolen går på skift mellem de otte arktiske stater, og formandsskabet går nu videre til Island for de kommende to år.
Fra Rigsfællesskabet deltager udenrigsminister Anders Samuelsen, Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Ane Lone Bagger og den færøske handels- og udenrigsminister Poul Michelsen.
Arktisk råd består af Kongeriget Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Rusland, USA og Canada samt repræsentanter for de arktiske folk, blandt andre Inuit Circompolar Council og Samerådet.
Udover medlemsstaterne og de permanente repræsentanter for de arktiske folk er en lang række lande og organisationer tilknyttet som observatører. Observatørlandene er Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, Holland, Kina, Polen, Indien, Sydkorea, Singapore, Spanien, Schweiz og Storbritannien. EU har siden 2013 søgt om observatørstatus, men afgørelsen herom er udskudt på ubestemt tid. Indtil videre har EU dog ret til at overvære møderne i Arktisk Råd. Der er i alt 13 mellemstatslige organisationer med observatørstatus, blandt andre Nordisk Ministerråd og NAMMCO. Desuden har 12 NGO'er observatørstatus, blandt andre UArctic og WWF. Der er ikke nye ansøgere til det kommende ministermøde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar