Permafrost en stor udfordring
ABN's netværksgruppe for Arktisk Byggeri har travlt. |
Gruppen planlægger et arrangement i Aalborg den 5. april og yderligere et arrangement i Nuuk til september. På mødet i Aalborg bliver temaet permafrost. Her vil Thomas Ingeman-Nielsen, lektor ARTEK, DTU Byg,fortælle om permafrost og fordelingen i Grønland, samtidig med vil han også tage fat på nogle aktuelle problemstillinger i forbindelse med den generelle opvarmning og de særlige udfordringer, det giver lufthavnene i Kangerlussuaq, Ilulissat og Qaanaq.
Herudover arbejder netværksgruppen med emner som boligfinansiering, nye samarbejdsformer, skimmelsvamp og planlægning af byggeriet.
Netværksgruppen gør også opmærksom på et par arrangementer i forbindelse med Future Greenland 2017. Det drejer sig om to workshops den 10. maj, hvor overskrifterne er "Værdiskabelse i bygge- og anlægssektoren – de største udfordringer lige nu" og "Planlægning af byggeriet i Grønland – Byggekonferencens anbefalinger og implementering". Læs mere på Future Greenlands hjemmeside.
Arctic Business Network holder generalforsamling i forbindelse med Future Greenland, og der er planlagt et spændende program i dagene op til. Det kan man læse mere om på Arctic Business Networks hjemmeside.
Se også resultatpapir fra Arktisk Byggeskik I og Arktisk Byggeskik II.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar