Akvakultur kan redde verden

Norge øjner nye milliarder til havs 

Klimaforandringerne letter Norges adgang til nye rigdomme. Havene kan skaffe mad til en sulten verden, mener den norske regering. Det fortæller Martin Breum i denne artikel om indtrykkene efter sidste uges Arctic Frontiers i Tromsø.

Af Martin Breum

Norge satser stærkt på akvækultur som
erstatning for oliemilliarderne.

I gamle dage blev Tromsø i Nordnorge kaldt Paris of the North. Selvom de boede halvvejs mod Nordpolen gik kvinderne i Tromsø nemlig uhyre smart klædt. Når fiskerne solgte deres fede fisk nede i Europa, tog de fikse kjoler og krinoliner med hjem.

Olien og gassen har siden fastnaglet forestillingen om havets rigdomme i Norge, og i disse dage får visionerne et nyt lag. Norges regering og erhvervsliv stiler systematisk efter nye milliardindtægter til havs især i Arktis, hvor klimaforandringerne gør ressourcerne enklere at komme til. Som den administrerende direktør for Norges Rederiforbund, Sturla Henriksen, forklarer:

- 20 procent af verdens resterende olie og gas findes i Arktis, og tænk så på, at hver femte fisk i verdenshavene svømmer i de arktiske farvande. Der er også enorme metal- og mineralforekomster både på havbunden i Arktis og på land i hele regionen. Når isen smelter på havet, bliver de ressourcer til havs mere tilgængelige, og når permafrosten forsvinder til lands, bliver den landbaserede infrastruktur – veje, jernbaner – mindre pålidelige, så du har brug for at sejle. Klimaet gør de store floder i det russiske Arktis - Ob, Jenisej, Lena - mere åbne for skibstrafik. Vi kommer også til at se meget mere fragttrafik mellem Asien og Europa på de arktiske vandveje. 90 procent af verdenshandlen foregår stadig på søen, og du sparer altså en tredjedel af sejladsen ved at sejle nord om Rusland i stedet for at sejle gennem ved Suez.

Sturla Henriksen fastholder, at alt først og fremmest skal ske miljømæssigt forsvarligt. Der mangler fortsat meget infrastruktur i Arktis, siger han, men han har også noteret sig, at ”isen smelter hurtigere, end forskerne har kunnet forudse”.

Den norske regering, der længe har erkendt at olien får en ende, vil i de kommende år investere massivt i øget forskning og understøttelse af erhvervslivets jagt på de nye rigdomme til havs. Flere end 2000 deltagere (men stort set ingen fra Grønland) på den store, årlige Arctic Frontiers-konference i Tromsø har i denne uge fået forklaret, hvordan en ny norsk havstrategi i løbet af foråret 2017 vil bane vejen. Eller som den konservative udenrigsminister Børge Brende, tidligere direktør i World Economic Forum, forklarede:  

- Vi har endnu kun udnyttet en brøkdel af den blå økonomi. På bare 30 år har vi opbygget en aquakultur, så opdrættet fisk nu er den næst-vigtigste eksport i Norge. Vi eksporterer opdrættet fisk for op mod 100 milliarder kroner hvert år; alt sammen baseret på systematisk forskning og udvikling. Den ny havstrategi vil se på nye muligheder for vækst fra havet. Økonomien i vores arktiske egne vokser allerede hurtigere end økonomien i resten af Norge.

                              

Norges nye havstrategi bliver markedsført som en væsentlig gevinst også for resten af verden. Fiskeriminister Per Sandberg forklarede i Tromsø, hvordan 70 procent af kloden er dækket af hav og at 90 procent af havdybet fortsat er uudforsket:

- Havet er nøglen til vores store udfordringer i en verden med voksende befolkninger: Fødevarer, energi, medicin. I dag kommer kun fem procent af verdens fødevarer fra havene. Og når vi nu ved, at føden fra havet er klimavenlig mad sammenlignet med kød, så det ikke underligt, at bedre udnyttelse af havene indgår som en del af FN’s mål for bæredygtig udvikling, sagde han.

OECD har forudset fordobling af omsætningen i havbaserede erhverv frem mod 2030, og i Tromsø bekræftede EU’s maritime kommissær Karmenu Vella forhåbningerne. Samtidig har Norges forvaltning af fisk og olie skabt en hvis tro på, at netop Norge kan jage de nye rigdomme til havs ansvarligt. Norge har siden 1950’erne sammen med Rusland sikret bæredygtigt fiskeri i Barentshavet, så begge lande i dag henter fisk for milliarder, og olie- og gasindustrien i Norge er kendt som den strengest regulerede på verdensplan. Som lederen af de arktiske staters Senior Arctic Officials, den amerikanske ambassadør David Balton, sagde:

-Hvis nogen kan gøre det forsvarligt, så må det være nordmændene.  

Norges myndigheder og erhvervsliv har før vist, hvordan massive investeringer og politisk fokus til tider kan sikre en præcis kurs og bred opbakning.Med en sådan prioritering blev udviklingen i Arktis i 2005 gjort til hovedfokus i norsk udenrigspolitik, først under socialdemokratisk og nu under borgerlig ledelse. 

Udenrigsminister Børge Brende forklarede i Tromsø et stort publikum i en af byens biografer, at ”arktispolitikken er spydspidsen i vores udenrigspolitik”. Det har ført til kraftig økonomisk udvikling i Norges nordligste regioner, men har også muliggjort regeringens politik i bredere forstand. Brende mindede om, at Nordnorge støder direkte op til Rusland i en region, der har ”den mest asymmetriske militære balance i verden”, som han sagde. En stor del af Rusland atomare slagstyrke er baseret på Kola-halvøen direkte øst for Nordnorge, og Norge har netop budt 300 amerikanske marinesoldater velkommen. Soldaterne er de første udenlandske tropper på langtidsophold i Norge siden 2. verdenskrig. De skal blive i Norge i seks måneder, og når de rejser hjem, kommer 300 mere.

På samme vis er det lykkedes at få mange nordmænd til at se den norske olie- og gasindustri som fordelagtig for både freden og klimaet. Den norske fortælling lyder, at olie- og gas fra Norge sikrer stabil energi til Europa i en urolig tid, og at en strengt reguleret norsk olie- og gassektor tjener som eksempel, så også Ruslands enorme olie- og gasressourcer udnyttes mere skånsomt. 

Statsminister Erna Solberg fastholdt i Tromsø fortællingen om den gode, norske olie. Professor Jeffrey Sachs, direktør ved Earth Institute på Columbia University i USA, hævdede at fortsat jagt på den arktiske olie vil være både spild af penge og ødelæggende for kloden, men Erna Solberg afviste, at Norge ville tjene klimaet bedre ved at lade olien ligge under havbunden.

I stedet forklarede hun, at de klima-skadelige udledninger fra olie- og gasudvinding i Norge med avanceret, norsk teknologi i dag holdes betydeligt lavere end udledningerne fra oliefelter, som drives billigere, f.eks. i Saudi Arabien. 

Artiklen blev bragt første gang i Sermitsiaq 3. februar 2017. Martin Breum er medlem af Arctic Business Network.