Første medlemsmøde efter påsken
Kangerlussuaq er de flestes første møde med Grønland - men det er ikke altid, at vejret er så godt som på billedet. Hvad gør man så? Det giver Lena Lauridsen gode om, |
Arctic Business Network lægger hårdt ud med et medlemsmøde i morgen eftermiddag i Aalborg.
Mødet har overskriften "Rekruttering og fastholdelse af medarbejdere i Grønland".
Mødet byder på et møde med forfatteren Lena Lauridsen, der netop har udgivet bogen "Inussuk - Pejling mod Grønland" og efterfølgende paneldebat om bogen og de problemstillinger, som bogen rejser.
Lena Lauridsens bog, der udkom i slutningen af marts, er en personlig skildring af en danskers møde med Grønland og er fuld af gode råd til arbejdstagere og arbejdsgivere om, hvordan man gør mødet med Grønland til en god oplevelse.
Mødet i Aalborg foregår hos Royal Arctic Logistics, Vejdybet 16 i Aalborg Øst i mødelokale 1 på første sal.
Mødet gentages 13. april i København og 22. april i Nuuk.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar