Niviaq Korneliussen charmerede det nordjyske publikum
Niviaq Korneliussen vakte stor opsigt med sin debutroman. |
Igen i år var der et grønlandsk islæt på den nordjyske ord-festival Ordkraft, der i weekenden blev holdt for femte gang.
Sidste år kunne man møde Nuuks tidligere kommunalbestyrelsesmedlem Maria Meyer, der fortalte om sine erindringer - og i år præsenterede Ordkraft debutanten Niviaq Korneliussen, der i efteråret vakte stor opsigt blandt anmelderne med sin roman "Homo Sapienne". Romanen kastede blandt andet en nominering til Nordisk Råds Litteraturpris af sig.
Niviaq Korneliussen læste op og blev interviewet to gange under ordfestivalen, der byder på optrædender af stort set alt, hvad der rører sig på den danske bogscene.
Selv om Niviaq Korneluussen konkurrerede med den kendte danske forfatter Benny Andersen, var der kun få tomme stole til hendes første optræden i Aalborg. |
Grønland er verdens største ø, men i litterær henseende en absolut lilleputter. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at den nordjyske ordfestival bruger ressourcer til også at dække dette hjørne af Rigsfællesskabet uden litterære traditioner - vel at mærke med et stærkt fokus på romanen og forfatteren og ikke politiske og historiske sammenhænge. Eneste plet på arrangementet var, at det lykkedes konferencieren at få Niviaqs ganske enkle og mundrette fornavn galt i halsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar