15. maj 2014

Slut med pigdæk

Sommersæsonen begyndt

Efter en lang vinter er pigdæk nu
forbudt i Nuuk og Sisimiut.
Vinteren i Grønland har været hård - og har selv efter grønlandske forhold varet længe.

Det konstaterede ABN's business-ekspedition ved selvsyn for et par uger siden, hvor temperaturerne i Nuuk og Sisimiut svingede omkring de 10 frostgrader.

Men nu er vinteren forbi. Det har politiet bestemt.

Derfor er det fra den 15. maj forbudt at køre med pigdæk i Kommuniqarfik Sermersooq og Qeqqata Kommunia. De to kommuner fik ellers en dispensation, da sneen stadig lå højr i gaderne den første maj.

Normalt er det nemlig kun tilladt at køre med pigdæk i Grønland i perioden fra den 1. oktober til den 1. maj.

Pigdæk er nyttige i glat føre, men de er også et problem, fordi de slider på asfalten og give masser af støv i bymiljøerne.

Torsdag den 15. maj byder vejret i både Sisimiut og Nuuk på temperaturer lige omkring frysepunktet - og der forventes både nattefrost og slud de kommende dage, så med sommerdæk på bilerne er der nu lagt op til at par spændende dage i de to vestgrønlandske byer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar